Transportministeren
Transportudvalget
Folketinget
24. oktober 2024
2024-4257
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon 41 71 27 00
Transportudvalget har i brev af 2. oktober stillet mig følgende
spørgsmål (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).
Spørgsmål nr. 1:
I forlængelse af ministerens besvarelse af spørgsmål 447 (folke-
tingsåret 2023-24) bedes ministeren redegøre for, om det er kor-
rekt, at den omtalte rapport fra 2014 tegner et tydeligt billede af, at
det især er på hovedlinjen (København-Aarhus), at det vil give en
markant større negativ effekt for togpassagererne end nye togstop
på mindre befærdede togstrækninger som f.eks. Vejle-Herning-
Struer, hvor Gadbjerg ligger. Vil ministeren ligeledes beskrive,
hvor stor negativ betydning det vil have for togpassagererne, hvis
der blev etableret et stop i Gadbjerg?
Svar:
Det er korrekt, at der på hovednettet skal komme endnu flere nye
passagerer til, som følge af en ny station, før det fra et samfunds-
økonomisk og klima- og miljømæssigt perspektiv bliver en god ide
med en ny station sammenlignet med en ny station på en regional
strækning.
Det fremgår af Trafikstyrelsens undersøgelse fra 2014
”Optimering
af stationsstrukturen”, at anlæg af en station i Gadbjerg estimeres
at ville medføre et samlet nettotidstab på 650 minutter pr. hverdag
for togpassagerne.
Med
venlig
hilsen
Thomas Danielsen