Sundhedsudvalget 2024-25
SUU Alm.del
Offentligt
2950164_0001.png
Slotsholmsgade 10-12
DK-1216 København K
T +45 7226 9000
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundhedsudvalg
Dato: 05-12-2024
Enhed: Lægemidler
Sagsbeh: shan
Sagsnr.:2024 - 13958
Dok. nr.: 257720
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 85 (Alm. del), som Folketingets
Sundhedsudvalg har stillet til indenrigs- og sundhedsministeren den 7. november
2024. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Theresa
Berg Andersen (SF).
Spørgsmål nr. 85:
”Vil
ministeren uddybe, hvad de seneste års stigning i lægeordineret sovemedicin til
børn skyldes? Og vil ministeren herunder uddybe, hvorfor en stor andel af de børn,
der får receptpligtig sovemedicin, er sunde og raske? Der henvises til artiklen »Flere
børn får sovemedicin: Sunde og raske børn skal i stedet følge disse tre råd, siger
ekspert« bragt den 4. november 2024 på dr.dk.”
Svar:
Søvn er vigtigt for børn og unges udvikling, indlæring, og for deres mentale og fysiske
helbred. For lidt eller for dårlig søvn kan gå ud over børns trivsel og sundhed.
Sundhedsstyrelsen anbefaler, at børn i alderen 6-13 år sover 9-11 timer på et døgn,
mens unge mellem 14-17 år anbefales at sove 8-10 timer på et døgn.
Sundhedsdatastyrelsen offentliggjorde den 4. november 2024 en opgørelse, som
viser, at forbruget af sovemedicin hos børn og unge fortsat stiger. Fra 2022 til 2023
steg antallet af børn og unge, som indløste en recept, med 14 pct. fra 19.194 til
21.827. Væksten skyldes en stigning i brugen af melatonin, mens brugen af andre
typer sovemedicin som benzodiazepin-lignende midler er faldende. Indenrigs- og
Sundhedsministeriet ligger ikke inde med viden om, hvor stor en andel af recepterne,
der er indløst af børn uden en diagnose.
Ifølge Sundhedsstyrelsens kliniske anbefalinger for behandling med melatonin bør
søvnhygiejniske tiltag altid være førstevalg. Det fremgår videre af anbefalingerne, at
søvnproblemer særligt forekommer hos personer med psykiske lidelser. Blandt børn
med autisme har 30 og 70 pct. søvnvanskeligheder og op mod 70 pct. af børn med
ADHD har forstyrret søvn. For denne målgruppe kan man tilbyde melatonin, hvor
søvnhygiejniske indsatser ikke har tilstrækkelig effekt. Antallet af børn og unge med
disse diagnoser er generelt stigende.
Sundhedsstyrelsen har i sin publikation ”Anbefalinger for søvnlængde” (2024) en
række råd om søvn, herunder psykologiske og adfærdsmæssige råd.
Det indgår også i Sundhedsstyrelsens anbefalinger om brug af skærm, at man ikke
bruger skærm op til sovetid, og lader telefon eller tablet blive ude af soveværelset.
Det skyldes, at skærme kan forkorte børn og unges søvnlængde og medvirke til
dårligere nattesøvn, natlige opvågninger og uregelmæssige sengetider.
SUU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 85: MFU spm. om, hvad de seneste års stigning i lægeordineret sovemedicin til børn skyldes
Sundhedsstyrelsen gennemførte i januar 2024 kampagnen
’Hvilket
monster forstyrrer
dit barns nattesøvn’,
hvis hovedbudskab var, at alt for mange børn sover for lidt og
for dårligt, fordi de bruger skærm op til og efter sengetid. Og at det en god ide at lave
skærmaftaler i familien, herunder for hvornår skærmen skal slukkes om aftenen.
Med venlig hilsen
Sophie Løhde
Side 2