Sundhedsudvalget 2024-25
SUU Alm.del
Offentligt
2950155_0001.png
Slotsholmsgade 10-12
DK-1216 København K
T +45 7226 9000
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundhedsudvalg
Dato: 05-12-2024
Enhed: Lægemidler
Sagsbeh: prn
Sagsnr.:2024 - 14415
Dok. nr.: 263135
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 83 (Alm. del), som Folketingets
Sundhedsudvalg har stillet til indenrigs- og sundhedsministeren den 7. november
2024. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Dehnhardt (MFU).
Spørgsmål nr. 83:
”Når
en borger dør, overgår risikomedicin som fx opioider til boet
dvs. oftest til
familien, som jo kan fristes af medicinen. Vil ministeren redegøre for, hvorfor
sundhedspleje, hjemmehjælp eller lignende myndighed, der kommer i hjemmet, ikke
bare skal destruere risikomedicin, så det ikke overgår til boet?”
Svar:
I Sundhedsstyrelsens vejledning om ordination og håndtering af lægemidler
redegøres bl.a. for regler i forbindelse med bortskaffelse af medicin samt ansvar og
kompetence i forbindelse med medicinhåndtering. Heraf fremgår det, at
lægemidlerne tilhører den enkelte patient.
Når der er brug for at bortskaffe lægemidler, fx når en patient dør, skal der indhentes
samtykke fra pårørende til, at lægemidlet destrueres. Ved dødsfald i
hjemmesygeplejen, hjemmeplejen, plejeboliger, botilbud og andre institutioner m.v.
kan behandlingsstedet tilbyde de pårørende at aflevere lægemidlerne til destruktion
på apoteket. Hvis der ikke er pårørende, skal lægemidlerne afleveres på apoteket.
Apotekerne har i medfør af lov om apoteksvirksomhed pligt til at modtage
lægemiddelrester med henblik på destruktion.
Der henvises i øvrigt til Justitsministeriets besvarelse af spørgsmålet.
Med venlig hilsen
Sophie Løhde