Folketingets Sundhedsudvalg
Christiansborg
5. december 2024
Svar på Sundhedsudvalgets spørgsmål nr. 80 (Alm. del) af 13.
november 2024 stillet efter ønske fra Theresa Scavenius (ALT)
Spørgsmål
Først konstateres der i SUU, alm. del, svar på spm. 6, at det ikke er muligt at op-
gøre at en udgiftsvækst kan tilskrives demografisk udvikling, og dernæst udregnes
den gennemsnitlige årlige vækst i det demografiske træk for sundhedsområdet på
1,0 pct. fra 2009 til 2023. Kan ministeren redegøre for den årlige vækst i det de-
mografiske træk for sundhedsområdet mellem 2009 og 2023 på et årligt niveau?
Svar
Væksten i det demografiske træk er et beregningsteknisk mål, der opgør, hvor me-
get ressourceanvendelsen til offentligt forbrug rent mekanisk vil ændre sig, hvis
befolkningen ændrer sig, og det samtidig forudsættes, at den reale udgift pr. bru-
ger er fastholdt uændret. Heri indgår en korrektion for delvis sund aldring, idet sti-
gende levetid betyder, at en faldende andel i hver aldersgruppe vil være i de sidste
leveår, hvor sundhedsudgifterne erfaringsmæssigt er størst.
Den gennemsnitlige vækst i det demografiske træk for sundhedsområdet opgøres
til 1,0 pct. fra 2009 til 2023. Den årlige vækst fremgår af tabel 1. Beregningen af
væksten skal fortolkes som det øgede udgiftstræk som ændringer i befolkningen i
perioden isoleret set ville medføre, hvis de reale offentlige forbrugsudgifter (ekskl.
afskrivninger) fastholdes på 2023-niveau, og med den aktuelle fordeling på ud-
giftsområder mv. Der er således ikke taget højde for, at den offentlige opgavepor-
tefølje og -fordeling har ændret sig over tid. Samtidig gælder det generelt, at disag-
gregerede opgørelser af det demografiske træk skal fortolkes med forsigtighed.
Tabel 1
Væksten i det demografiske træk for sundhedsområdet
2010-
2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022 2023 2023
(Gns.)
Pct.
Sundhedsvæ-
sen
0,5
0,6
0,7
0,8
1,0
1,2
1,3
1,2
1,1
1,2
1,3
1,2
1,0
0,9
1,0
Kilde:
Opdateret 2030-forløb: Grundlag for udgiftslofter 2028,
august 2024 og egne beregninger.
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K