Sundhedsudvalget 2024-25
SUU Alm.del
Offentligt
2936921_0001.png
Slotsholmsgade 10-12
DK-1216 København K
T +45 7226 9000
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundhedsudvalg
Dato: 14-11-2024
Enhed: Beredskab og Smitsomme
Sygdomme
Sagsbeh: kroi
Sagsnr.:2024 - 13509
Dok. nr.: 251795
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr.77 (Alm. del), som Folketingets
Sundhedsudvalg har stillet til indenrigs- og sundhedsministeren den 5. november
2024. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Peder Hvelplund (EL), Stinus Lindgreen
(RV) og Helene Brydensholt (ALT)
Spørgsmål nr. 77:
Vil ministeren kommentere nedenstående anmodning fra EL, RV og ALT, om at
regeringen øjeblikkeligt bør imødekomme WHO´s anmodning til EU's lande om
evakuering og behandling af kritiske syge patienter fra Gaza, særligt børn?
”Regeringen bør øjeblikkeligt imødekomme WHO´s anmodning
til EU's lande om
evakuering og behandling af kritiske syge patienter fra Gaza, særligt børn. Norge har
senest tilbudt at tage imod evakuerede patienter fra Gaza og en række lande,
herunder Spanien, Belgien, Schweiz og Italien, har allerede modtaget patienter til
behandling. Vi er vidne til, at en regulær humanitær katastrofe af enorme
dimensioner udspiller sig for øjnene for os med bombede hospitaler, et næsten totalt
ødelagt sundhedssystem, ingen adgang til medicin eller fødevarer, ufattelige civile
tabstal og epidemiske tilstande. Derfor bør vi naturligvis udnytte enhver mulighed,
for at løfte bare en lille flig af ansvaret for at det internationale samfund kan afhjælpe
en humanitær katastrofe. Præcis som vi har gjort det i forhold til ukrainske patienter,
hvor vi både sendte store mængder medicin og tog imod evakuerede patienter.””
Svar:
Jeg og regeringen er dybt bekymret over den katastrofale humanitære situation i
Gaza, ikke mindst når det gælder sundhed. Derfor mener regeringen, at Danmark
selvfølgelig skal bidrage med støtte.
Det vurderes, at Danmarks humanitære støtte bedst går til indsatser, som finder sted
i og omkring Gaza, f.eks. med støtte til et felthospital via Den internationale Røde
Kors Komité.
Regeringen har derfor og på baggrund af en samlet vurdering aktuelt ikke planer om
at modtage medicinsk evakuerede patienter fra Gaza til Danmark.
Danmark har via Udenrigsministeriet givet en samlet støtte på ca. 665 mio. kr. i
humanitær bistand til Palæstinakrisen i 2023 og 2024. Danmark har via bidrag til Den
internationale Røde Kors Komité (ICRC) blandt andet støttet etableringen og driften
af et felthospital i Gaza. Felthospitalet har 60 sengepladser, kan tilse omkring 200
patienter dagligt og tilbyder traume-, kirurgisk- og medicinsk behandling.
Som en del af den danske humanitære støtte til Palæstina i 2024 er der samlet givet
40 mio. kr. til WHO’s indsatser.
Det er bl.a. til indsatser i form af medicinske
SUU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 77: Spm. om kommentar til anmodning fra EL, RV og ALT, om at regeringen øjeblikkeligt bør imødekomme WHO´s anmodning til EU's lande om evakuering og behandling af kritiske syge patienter fra Gaza, særligt børn
evakueringer fra Gaza, udsendelse af mobile sundhedsteams, levering af medicin og
medicinsk udstyr.
Regeringen følger situationen tæt og afsøger løbende forskellige muligheder for
yderligere humanitære bidrag til sundhedsindsatser i Gaza.
Med venlig hilsen
Sophie Løhde
Side 2