SUU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 67: Spm. om, hvordan regeringen vil sikre, at eksisterende viden ikke går tabt, når man fjerner hele den statslige bevilling til Center for Rusmiddelforskning, mens man samtidig opretter et nyt statsligt center

Sundhedsudvalget 2024-25
SUU Alm.del
Offentligt

Aftaler om fordeling af forskningsreserve mv. i

2025

1. november 2024

Præambel

Regeringen og alle Folketingets partier har indgået delaftaler om finansloven for 2025 om 5,5 mia. kr. til

forskning og innovation som del af det offentlige forskningsbudget på 30,3 mia. kr. svarende til 1 procent af

BNP.

Forskning og innovation er helt afgørende forudsætninger for fremtidens velstand, sikkerhed og

samfundsmæssige sammenhængskraft. Gennem ny banebrydende viden og omsætning af viden til

konkrete løsninger og teknologier skaber vi et robust grundlag for at gribe fremtidens muligheder og

håndtere fremtidige udfordringer. Med aftaler om fordeling af forskningsreserven mv. for 2025 prioriterer

regeringen og aftalepartierne både kontinuitet og nyskabelse i forskningsindsatsen, ligesom parterne

anerkender vigtigheden af at understøtte de samlede balancer i indsatsen.

Aftalen styrker den frie forskning på universiteterne, idet regeringen og aftalepartierne afsætter 0,5 mia. kr. til

frie forsknings- og innovationsmidler til universiteterne. Frie midler styrker universiteternes mulighed for at

foretage lange, strategiske forskningsindsatser, som kan give os helt ny og banebrydende viden, der kan

vende op og ned på, hvordan vi løser nogle af samfundets helt store problemer. Prioriteringen styrker også

universiteternes mulighed for talentudvikling og opretholdelse af et bredt forskningsmæssigt beredskab.

Aftalen sætter samtidig fokus på nogle af de konkrete samfundsudfordringer, vi står over for.

Regeringen og aftalepartierne prioriterer hele 2,3 mia. kr. til grønne forskningsinitiativer, så der samlet

prioriteres 3 mia. kr. til grøn forskning på det statslige forskningsbudget i 2025. Samtidig videreføres målet

om mindst 2,6 mia. kr. (2025-pl) årligt i grønne forskningsmidler på det statslige forskningsbudget frem til og

med 2030, hvoraf en ramme på 0,5 mia. kr. til konkrete udviklings- og implementeringsindsatser afsættes

årligt. De grønne prioriteringer skal bidrage til at realisere ambitionerne i udspillet

Fart på fremtidens grønne

løsninger

(oktober 2024). Regeringen og aftalepartierne viderefører samtidig de fire grønne

forskningsmissioner med et fornyet fokus på missionernes effekt og evne til at drive reelle løsninger frem.

Aftalen vidner også om den nye geopolitiske virkelighed med krig i Europa og et globalt kapløb om at udvikle

nye kritiske teknologier. Derfor har regeringen og aftalepartierne afsat over 1,2 mia. kr. til forskning i

sikkerhed og kritiske og digitale teknologier. Pengene skal blandt andet målrettes indsatser inden for

rumområdet, kvanteteknologi, kunstig intelligens og forsvarsforskning. Indsatsen skal medvirke til, at

Danmark kan følge med i den teknologiske udvikling til gavn for både vores sikkerhed, konkurrenceevne og

produktionsarbejdspladser.

Sundhedsområdet er ligeledes vægtet højt i aftalen med en prioritering på 0,8 mia. kr. Der er blandt andet

afsat 150 mio. kr. til forskning i psykiatrien, ligesom den uafhængige kliniske forskning styrkes

–

blandt andet

med fokus på centrale områder som demens, fertilitet og stofbrug, herunder opioider.

Regeringen og aftalepartierne prioriterer samtidig frie midler til anvendelsesorienteret forskning på

professionshøjskoler m.fl. Satsningen skal styrke kapacitetsopbygningen i de praksisrettede

forskningsmiljøer, understøtte anvendelse af forskning i praksis og derved styrke borgernes velfærd samt

uddannelsernes attraktivitet og rekrutteringen af medarbejdere til velfærdsområdet. Der afsættes også

målrettede midler til forskning på socialområdet og de mest udsatte borgere, samt børn og unge, herunder

med fokus på mistrivsel og læring i grundskolen.

Aftalepartierne anerkender et behov i de kommende år for et styrket fokus på rammerne for udmøntning af

midler til praksisnær og anvendelsesorienteret forskning samt anvendelse og implementering af forskning,

herunder til innovative løsninger på velfærdsområdet m.v. Partierne er enige om at følge udviklingen i

udmøntning af midler til praksisnær forskning i det eksisterende fondssystem de kommende år.

Aftale om fordeling af forskningsreserven mv. i

2025

Mellem regeringen (Socialdemokratiet, Venstre

og Moderaterne) og Danmarksdemokraterne,

Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance, Det

Konservative Folkeparti, Enhedslisten, Dansk

Folkeparti, Radikale Venstre og Alternativet

1. november 2024

Aftale om fordeling af forskningsreserven mv. i

2025

Regeringen og aftalepartierne er enige om at fordele 4.462,3 mio. kr. til initiativer i finansloven for 2025,

jf.

tabel 1

nedenfor.

Tabel 1

Aftale om fordeling af forskningsreserven mv. i finansloven for 2025

(mio. kr. 2025-pl)

1. Ambitiøse og varige grønne forskningsinitiativer

Ambitiøs grøn omstilling og styrket kapacitetsopbygning

1.1 Grønne missioner: PtX, CCUS, landbrug og cirkulær økonomi

1.2 Grøn forskning, teknologi og innovation

–

Danmarks Innovationsfond

1.3 Grøn forskning

–

Danmarks Frie Forskningsfond

1.4 Opbygning af strategiske forskningsmiljøer

1.5 Grøn forskningsinfrastruktur og roadmap for test- og demonstrationsfaciliteter

1.6.1 EUDP

–

Energiteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram

1.6.2 MUDP

–

Miljøteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram

1.6.3. GUDP

–

Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram /økologiforskning i samarb.

m. ICROFS

1.7 Sikker lagring af CO2

Et klima- og miljøvenligt landbrug og fremtidens fødevarer

1.8 Styrket udvikling og implementering af klimateknologier i landbruget

1.9 Forskning i plantebaserede fødevarer

–

Danmark som foregangsland

1.10 Grønt program for omstilling af fiskeri og akvakultur

Klima og klimatilpasning

1.11 Nationalt Center for Klimaforskning (NCKF)

1.12 Klimatilpasning

1.13 Monitorering af grøn forskning mv.

Arktisk

1.14 Arktisk forskning

1.15 Overvågning af Grønlands Indlandsis og Greenland Climate Network

2. Kritisk teknologi, sikkerhed og digitalisering

2.1 Kritiske og digitale teknologier

–

Danmarks Innovationsfond

2.2 Kvanteforskning

2.3 Rum

2.4 Forsvarsforskning og diplomati-, freds- og konfliktforskning

2.5 Kunstig intelligens

2.6 DIREC

2.7 Bioteknologi og biosolutions

2.8 Halvledere, micro- og nanochips

2.9 Cern fyrtårnsmiljø

2.10 Institut Laue-Laugevin

2.11 European XFEL

54,0

21,2

1.223,8

369,0

200,0

231,0

45,0

100,0

40,0

54,0

140,0

20,0

13,6

11,2

34,4

60,0

20,5

500,0

75,0

35,0

320,0

360,0

150,0

140,0

46,9

298,0

115,0

55,0

15,0

2.300,0

3. Sundhed og life science

3.1 Life science, sundhed og velfærdsteknologi

3.2 Klinisk og uafhængig forskning

–

Danmarks Frie Forskningsfond

3.3 Psykiatriforskning

–

Danmarks Frie Forskningsfond

3.4 Ældreforskning

3.5 Forskning i smitsomme sygdomme og epidemiovervågning

3.6 ESS-forskningsfyrtårn inden for dataanalyse og life science

4. Trivsel, læring og sammenhængskraft

4.1 Forskning i udsathed samt mistrivsel

4.2 Læring og trivsel i grundskolen og ungdomsuddannelser

4.3 Antisemitisme

4.4 Opfølgning på udredninger

4.5 Styrket forskning på det specialiserede socialområde

Anm.: Midlerne er inkl. administration.

781,2

320,5

231,5

150,0

35,0

5,0

39,2

157,3

55,0

45,0

12,0

5,3

40,0

1. Klima

–

ambitiøse og varige grønne initiativer

1.1 Grønne missioner: PtX, CCUS, landbrug og cirkulær økonomi

Aftalepartierne er enige om at afsætte 320,0 mio. kr. i 2025 til en styrket strategisk grøn forsknings- og

innovationsindsats inden for de fire grønne missioner, som blev iværksat med

Aftalen om fordeling af

forskningsreserven mv.

i 2021:

1) Fangst og lagring eller anvendelse af CO₂ (CCUS)

2) Grønne brændstoffer til transport og industri (Power-to-X mv.)

3) Klima- og miljøvenligt landbrug og fødevareproduktion

4) Cirkulær økonomi med fokus på plastik og tekstiler

Midlerne skal bidrage til at konsolidere og udbygge indsatsen i de fire grønne forsknings- og

innovationspartnerskaber med henblik på at realisere ambitionerne i de roadmaps, som er udarbejdet for hver

mission. Indsatsen skal bidrage til, at Danmark kan nå målet om 70 procents reduktion af drivhusgasudledning

i 2030 og indfri de langsigtede klimamål efter 2030. Danmarks Innovationsfond udbyder midlerne i konkurrence

mellem de fire etablerede grønne partnerskaber, som er nedsat til at implementere missionerne.

1.2 Grøn forskning, teknologi og innovation

Aftalepartierne er enige om at afsætte 360,0 mio. kr. i 2025 til bredere tematiske opslag inden for grøn

forskning, teknologiudvikling og innovation på syv områder,

jf. grøn forskningsstrategi fra 2020:

1) Energiproduktion mv.

2) Energieffektivisering

3) Landbrug og fødevareproduktion

4) Transport

5) Miljø og cirkulær økonomi

6) Natur og biodiversitet

7) Bæredygtig adfærd og samfundsmæssige konsekvenser (tværgående)

Danmarks Innovationsfond udmønter midlerne til de projekter, der demonstrerer størst effekt på klima,

klimaresiliens, natur, biodiversitet, miljø, herunder vandmiljø, samt vækst og beskæftigelse, og som kan

understøtte udvikling af lokale erhvervsfyrtårne. Der kan endvidere i udmøntningen prioriteres midler inden for

bæredygtigt byggeri.

Aftalepartierne lægger vægt på, at der i udmøntningen også støttes tværfaglige projekter og projekter inden

for humanistisk og samfundsvidenskabelig forskning. Det kan f.eks. være projekter, der kombinerer

naturvidenskabelig og teknologisk forskning med humanistisk og samfundsvidenskabelig forskning, som kan

bidrage med værdifuld viden relateret til f.eks. adfærd, incitamenter, regulering og markedsforhold.

Af den samlede ramme er 30,0 mio. kr. prioriteret til forskning i energisystemer, herunder sektorkobling og

samspillet mellem de forskellige dele af energisystemer, og hybridprojekter (f.eks. energiøer) mhp. at styrke

Danmarks position på området for udbygning af vedvarende energi og øge mulighederne for afsætning via

nye grænseoverskridende energisystemer. Midlerne udmøntes af Danmarks Innovationsfond.

1.3 Grøn forskning

–

Danmarks Frie Forskningsfond

Aftalepartierne er enige om at afsætte 150,0 mio. kr. i 2025 til den grønne, frie og nysgerrighedsdrevne

forskning. Prioriteringen skal fremme forskernes egne originale idéer, som kan bidrage til den grønne

omstilling. Samtidig skal prioriteringen understøtte karriereudvikling for vækstlaget i dansk forskning, bl.a. de

yngre forskere. Midlerne kan også understøtte internationalt forskningssamarbejde. Midlerne udmøntes af

Danmarks Frie Forskningsfond.

1.4 Opbygning af strategiske forskningsmiljøer

Aftalepartierne er enige om at afsætte 140,0 mio. kr. i 2025 til fortsat opbygning af varige forskningsmiljøer på

strategisk prioriterede områder inden for den grønne forskning og understøtte velfungerende rammer for den

forskningsbaserede myndighedsbetjening og strategiske samarbejder med fonde. Forskningsmiljøerne

opbygges på tværs af institutioner for at opnå stærk kritisk masse i dansk forskning. Midlerne skal bidrage til

at adressere de udfordringer, der aktuelt er i den forskningsbaserede myndighedsbetjening, bl.a. i relation til

generationsskifte og fastansættelser og derigennem styrke kapaciteten inden for klima, landbrug, natur og

miljø, herunder ift. bl.a. klimatilpasning og arealanvendelse. Midlerne skal endvidere understøtte forskere og

forskningsmiljøers mulighed for at ansøge om og omsætte tilskud fra eksterne forskningsfinansierende fonde.

Midlerne ydes som driftstilskud til forsknings- og uddannelsesinstitutioner, herunder til

samarbejdskonstellationer på tværs af institutioner, myndighedsbetjening mv. Midlerne udmøntes af

Uddannelses- og Forskningsministeriet i dialog med relevante ministerier.

1.5 Grøn forskningsinfrastruktur og roadmap for test- og demonstrationsfaciliteter

Aftalepartierne er enige om at afsætte 44,4 mio. kr. i 2025 til grøn forskningsinfrastruktur (udstyr, databaser,

laboratoriefaciliteter

mv.). Prioriteringen skal understøtte strategiske grønne satsninger på

forskningsinfrastruktur, der kan danne grundlag for løsninger på centrale samfundsmæssige problemstillinger,

herunder særligt udviklingen af grønne løsninger til indfrielse af klimalovens målsætninger. Midlerne udmøntes

inden for rammerne af den kommende Roadmap for forskningsinfrastruktur 2025, hvortil der på regeringens

forslag til finanslov for 2025 er prioriteret 78,0 mio. kr. Midlerne udmøntes af Uddannelses- og

Forskningsministeriet.

Aftalepartierne er endvidere enige om at afsætte 2,5 mio. kr. til udvikling af en roadmap for test- og

demonstrationsfaciliteter (TDU), der skal prioritere behov for mindre TDU-faciliteter, der understøtter hurtige

klimaresultater gennem implementering af udvalgte grønne teknologier. Roadmappen udarbejdes i

samarbejde med centrale interessenter. Midlerne udmøntes af Uddannelses- og Forskningsministeriet.

1.6 Udviklings- og demonstrationsprogrammer

Udviklings- og demonstrationsprogrammer (UDP) støtter udviklings-, test- og demonstrationsprojekter inden

for prioriterede områder såsom energi, miljø og fødevarer, der er vigtige for den grønne omstilling. UDP’erne

finansierer projekter, der kan medvirke til at løfte nye teknologier og løsninger fra forsknings- til

kommercialiseringsstadiet, og som kan bidrage til at skabe flere grønne arbejdspladser i Danmark.

1.6.1 Energiteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram

Aftalepartierne er enige om at afsætte 298,0 mio. kr. i 2025 til Det Energiteknologiske Udviklings- og

Demonstrationsprogram (EUDP). EUDP har til formål at understøtte Danmarks energipolitiske målsætninger,

bl.a. om forsyningssikkerhed, uafhængighed af fossile brændsler ved at udmønte midler til udvikling og

demonstration af ny energiteknologi samt til etablering af testfaciliteter. EUDP bidrager herved til, at Danmark

kan nå sine ambitiøse klimamål.

Af midlerne er 60,0 mio. kr. målrettet udvikling og demonstration af el-lagre mhp. at udvikle nye løsninger til

integration i dansk energiplanlægning og til eksport for at understøtte forsyningssikkerhed i et grønt el-system.

Midlerne kan også målrettes virksomheder, som etablerer grønne forsknings- og udviklingsaktiviteter og

produktionsfaciliteter i Danmark. Midlerne udmøntes af EUDP under Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet.

1.6.2 Miljøteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram

Aftalepartierne er enige om at afsætte 115,0 mio. kr. i 2025 til Det Miljøteknologiske Udviklings- og

Demonstrationsprogram (MUDP). Indsatsen skal fremme udvikling og anvendelse af nye effektive

miljøløsninger på prioriterede miljøudfordringer som f.eks. drikkevandsbeskyttelse, vandmiljø, luft- og

plastikforurening, genanvendelse af emballage og samtidig understøtte vækst og beskæftigelse i hele landet.

Der øremærkes 10,0 mio. kr. til klimatilpasningsløsninger. Midlerne udmøntes af MUDP under Miljø- og

Ligestillingsministeriet.

1.6.3 Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram

–

ICROFS

Aftalepartierne er enige om at afsætte 55,0 mio. kr. i 2025 til Grønt Udviklings- og Demonstrationsprograms

(GUDP) økologiforskning i samarbejde med Internationalt Center for Forskning i Økologisk Jordbrug og

Fødevaresystemer (ICROFS). Økologi er en vigtig brik i den grønne omstilling af landbruget, da flere

økologiske arealer vil fremme en produktion med brug af mindre mængder gødning og uden brug af kunstige

sprøjtemidler, som resulterer i færre udledninger pr. hektar, som er til gavn for klima, miljø, drikkevand og

natur. Midlerne udmøntes af GUDP under Ministeriet for Landbrug, Fødevarer og Fiskeri.

1.7 Sikker lagring af CO2 i Danmark

I forlængelse af Aftale om styrkede rammevilkår for CCS i Danmark af september 2023 er aftalepartierne enige

om at afsætte 15,0 mio. kr. i 2025 til Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelser (GEUS) i forhold til

sikker lagring og overvågning af CO₂ i undergrunden (fiberkabler (DAS), geomekaniske studier og

vandkemiske moniteringsstrategier) samt udvikling af et modelbaseret forvaltningsværktøj til vurdering af

lagringslokaliteter. Midlerne udmøntes af Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet.

1.8 Styrket udvikling og implementering af klimateknologier i landbruget

Aftalepartierne er enige om at prioritere 500,0 mio. kr. i 2025 til en række målrettede forsknings- og

innovationsindsatser som led i regeringens grønne forsknings- og innovationsudspil

Fart på fremtidens grønne

løsninger

–

En styrket indsats for grøn forskning, innovation og klimaløsninger (oktober 2024).

Indsatserne

skal bidrage til udviklingen og implementeringen af en række klimateknologier og -tiltag i landbrugs- og

fødevareerhvervet.

Via en ny holistisk tilgang for grøn forskning og innovation, der præsenteres i

Fart på fremtidens grønne

løsninger,

vil indsatserne bidrage til at reducere udviklings- og implementeringsbarrierer for et sæt af konkrete

klimateknologier og -tiltag. De målrettede forsknings- og innovationsindsatser omfatter bl.a. test-, skala- og

demonstrationsprojekter samt dokumentationsprojekter for udvalgte klimateknologiers klimaeffekt, så effekten

er dokumenteret iht. FN’s retningslinjer og kan indgå i det nationale klimaregnskab (emissionsopgørelse).

Af midlerne prioriteres 205,0 mio. kr. til test, skala og demonstration af udvalgte klimateknologier og -tiltag for

at højne og styrke deres teknologiske modenhed. Midlerne udmøntes af Ministerium for Grøn Trepart,

Erhvervsministeriet og Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet.

Af midlerne prioriteres endvidere 118,0 mio. kr. til fokuserede dokumentationsprojekter for udvalgte

klimateknologier og -tiltag, så deres klimaeffekt kan indgå i de nationale emissionsopgørelser. Midlerne

udmøntes af Ministerium for Grøn Trepart og Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet.

Af midlerne prioriteres endvidere 25,3 mio. kr. til styrkelse af Nationalt Center for Miljø og Energi (DCE) ved

Aarhus Universitet i perioden 2025-2028. Midlerne skal bl.a. understøtte en ny samarbejdsform, hvor DCE

inddrages tidligere og mere kontinuerligt i de dokumentationsprojekter, der sættes i gang nu og i de kommende

år. Midlerne udmøntes af Uddannelses- og Forskningsministeriet og Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet.

Af midlerne prioriteres endvidere 51,7 mio. kr. til øvrige forsknings- og innovationsindsatser for udvalgte

klimateknologier og -tiltag. Indsatserne omfatter bl.a. verifikation af teknologisk modenhed samt afdækning af

evt. væsentlige negative sideeffekter. Midlerne udmøntes af Ministeriet for Grøn Trepart og Ministeriet for

Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.

Endelig prioriteres 100,0 mio. kr. til en reserve til yderligere klimaløsninger i landbruget. Midlerne ventes

udmøntes i første halvår 2025.

1.9 Forskning i plantebaserede fødevarer

–

Danmark som foregangsland

Aftalepartierne er enige om at afsætte 75,0 mio. kr. i 2025 til at understøtte forskning og udvikling i sunde,

klimavenlige fødevarer og fødevaresystemer, herunder særligt plantebaserede og økologiske fødevarer og

alternative proteiner. Den grønne omstilling af fødevaresystemerne til et i højere grad plantebaseret

fødevaregrundlag, bl.a. via ændringer i adfærds- og forbrugsmønstre, er afgørende for dansk klimahandling,

miljø, sundhed, fødevareforsyning og vækst. Midlerne udmøntes af Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og

Fiskeri, herunder Fonden for Plantebaserede Fødevarer og GUDP. Initiativet bidrager endvidere til missionen,

Klima- og miljøvenlig landbrugs- og fødevareproduktion.

1.10 Grønt program for omstilling af fiskeri og akvakultur

Aftalepartierne er enige om at afsætte 35,0 mio. kr. i 2025 til forskning og udvikling for at sikre viden om og

dokumentation af effekterne af initiativer til en grøn omstilling af fiskeri- og akvakultursektoren. Indsatsen skal

ses i lyset af Fiskerikommissionens anbefalinger om fremtidens fiskeri og skal understøtte en grøn omstilling

af fiskerisektoren. Parallelt gennemføres en grøn omstilling af akvakultursektoren mod en mere bæredygtig

produktion. Midlerne udmøntes af Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri ved en fortsættelse af Grønt

program for omstilling af fiskeri og akvakultur.

1.11 Nationalt Center for Klimaforskning (NCKF)

Aftalepartierne er enige om at afsætte 34,4 mio. kr. i 2025 til at videreføre aktiviteter inden for de igangværende

og langsigtede forskningsområder, som Nationalt Center for Klimaforskning (NCKF) har opbygget siden 2020.

Det gælder f.eks. overvågning og fremskrivning af det polare klima og kryosfæren (is på land og hav) samt et

fokus på nordatlantiske klimaændringer og risikoen for pludselige skift i klimaet og

”tipping points”,

hvilket også

bidrager til udviklingen af klimaprognoser for de kommende årtier. Forskningen understøtter endvidere både

den grønne omstilling og klimatilpasning i Danmark og Grønland, f.eks. gennem analyser af fremtidens

ekstreme vejr til brug for vurderinger af konsekvenser, samfundspåvirkning og klimatilpasningsbehov. Midlerne

skal endvidere understøtte NCKF’s samarbejde med andre klimaforskningsinstitutioner i rigsfællesskabet og

en udvidelse af centerets tværgående samarbejde. NCKF vil fortsat prioritere indsatsen med at understøtte

Danmarks Meteorologiske Instituts (DMI) funktion som Danmarks kontaktpunkt i IPCC og DMI’s rolle som

regeringens klimavidenskabelige rådgiver, jf. Klimalovens § 9. Midlerne udmøntes af Klima-, Energi- og

Forsyningsministeriet.

1.12 Klimatilpasning

Aftalepartierne er enige om at afsætte 60,0 mio. kr. til en række indsatser, der samlet set skal forbedre videns-

og datagrundlaget for varsling af oversvømmelser og klimatilpasning. Indsatsen har til formål at fortsætte og

udbygge en række forsknings- og dataindsatser inden for særligt oversvømmelser, tørke, højtstående

grundvand og landskred samt kortlægning af samfundets sårbarhed på tværs af vandkilder og sektorer. Et

bedre videns- og datagrundlag vurderes generelt at gøre det muligt at håndtere konsekvenserne af

klimaforandringerne mere effektivt samfundsøkonomisk.

Aftalepartierne er enige om at afsætte 12,0 mio. kr. til udvikling af dynamiske prognoser for oversvømmelser i

realtid. Indsatsen har til formål at styrke præcisionen i de eksisterende oversvømmelsesvarsler og bidrage til

at ruste myndigheder og borgere til at planlægge og prioritere forberedelser ifm. akutte oversvømmelser endnu

bedre.

Aftalepartierne er endvidere enige om at afsætte 14,0 mio. kr. til styrket viden om tørke til brug for prognoser,

overvågning og forebyggende indsatser på tværs af sektorer, herunder særligt ift. landbruget. Indsatsen skal

bl.a. belyse forventninger til tørkeforekomster i fremtiden, hvilke konsekvenser tørke har for det danske

samfund, samt hvordan disse håndteres.

Endelig er aftalepartierne enige om at afsætte 34,0 mio. kr. til styrket videns- og datagrundlag om højtstående

grundvand, store nedbørsmængder, risiko for landskred og metode til opgørelse af skadesværdier. Indsatsen

består af fem elementer: 1) afdækning af udfordringer og løsningsmuligheder ift. højtstående grundvand, 2)

udvikling af Danmarks digitale tvilling, der skal samle og analysere data ifm. simuleringer af stormflods- og

oversvømmelseshændelser og klimatilpasningsløsninger, 3) udvikling af metode til kortlægning af

vandløbsbund og -udformning, 4) kortlægning af risiko for landskred i Danmark som følge af øget nedbør og

grundvandsstand, 5) udvikling af ensartede metodiske retningslinjer for opgørelse af skadesværdier på tværs

af vandkilder, skadestyper og sektorer.

Midlerne udmøntes af Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet og Miljø- og Ligestillingsministeriet, og

implementering af initiativerne og underliggende indsatser sker i koordination mellem Klima-, Energi- og

Forsyningsministeriet og Miljø- og Ligestillingsministeriet.

1.13 Monitorering af grøn forskning mv.

Aftalepartierne er enige om at afsætte 20,5 mio. kr. i 2025 til at styrke monitorering af forskning, herunder grøn

forskning. En styrket monitorering af forskningen skal bl.a. bidrage med mere viden om

forskningsinvesteringers potentiale for at bidrage til klimamålene samt udvikling af et forsknings- og

innovationsdataberedskab, som bedre end i dag understøtter analyser af forskning og innovation, f.eks. hvad

der forskes i, hvem der gennemfører og finansierer forskningen, forskningens videnskabelige anerkendelse

mv. Midlerne skal også understøtte bedre og mere robuste data for universiteternes innovations- og

iværksætteraktivitet. Midlerne udmøntes af Uddannelses- og Forskningsministeriet.

1.14 Arktisk forskning

–

Klimaforandringer og bæredygtige arktiske samfund

Aftalepartierne er enige om at afsætte 54,0 mio. kr. i 2025 til at styrke den arktiske forskning. Prioriteringen

kan bidrage til en bæredygtig udvikling i Arktis gennem en større forståelse af klimaforandringerne og deres

betydning for både biodiversitet, økosystemer, kulturarv og levevilkår i Arktis, herunder med fokus på

inddragelse af lokalbefolkningen og kapacitetsopbygning. Det omfatter bl.a. viden om udfordringer og

løsninger i relation til fysisk-kemiske forhold, klimafeedback-mekanismer, økosystemer samt menneskers og

dyrs levevilkår. Indsatsen kan også bidrage til øget viden om sociale og kulturelle ændringer og forhold i de

arktiske samfund som følge af bl.a. klimaforandringer, historiske forhold mv. Af den samlede ramme er

aftalepartierne enige om at prioritere 47 mio. kr. til et arktisk forskningsprogram i regi af Danmarks Frie

Forskningsfond. Herudover er aftalepartierne enige om at fordoble midler til Danmarks deltagelse i UArctic ift.

2024 gennem en prioritering af 6 mio. kr. til formålet. Der vil frem mod forhandlingerne om forskningsreserven

mv. for 2026 være fokus på midlernes afløb. Herudover er aftalepartierne enige om at afsætte 1 mio. kr. til

understøttelse af arktisk forskning. Midlerne udmøntes af Uddannelses- og Forskningsministeriet og af

Danmarks Frie Forskningsfond.

1.15 Overvågning af Grønlands Indlandsis og Greenland Climate Network

Aftalepartierne er enige om at afsætte 21,2 mio. kr. i 2025 til GEUS’ fortsatte overvågning af ændringer i

Grønlands indlandsis. GEUS’ overvågning er særdeles vigtig for planlægning og indsats i forhold til

klimaforandringer og klimatilpasning. Midlerne øremærkes to initiativer, der adresserer målinger af

indlandsisen i Grønland: Program for overvågning af Grønlands Indlandsis (PROMICE), som måler

afsmeltningen i randområderne, og Greenland Climate Network (GC-Net), som måler snefaldet på den

centrale del af Grønland. Midlerne udmøntes af Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet.

2. Kritisk teknologi, sikkerhed og digitalisering

2.1 Kritiske og digitale teknologier

Aftalepartierne er enige om at afsætte 369,0 mio. kr. i 2025 under Danmarks Innovationsfond til at understøtte

strategisk forskning og innovation inden for kritiske og digitale teknologier, som er afgørende for at styrke

Danmarks position i det internationale teknologiske kapløb til gavn for national sikkerhed og konkurrenceevne

samt velfærdssamfundets funktionsevne og sammenhængskraft.

Indsatsen skal styrke både grundlagsskabende og anvendelsesorienteret forskning og innovation inden for

produktionsteknologi samt de områder, som EU vurderer er af særlig kritisk betydning, og som i høj grad kan

anvendes til både civile og militære formål, herunder bioteknologi, halvledere, kunstig intelligens og

kvanteteknologi. Indsatsen kan endvidere understøtte udviklingen af metoder til borgerinddragelse og digital

inklusion, robot- og droneteknologi, materialeteknologi, partikelforskning, big data og cyber- og

informationssikkerhed, herunder intensiveret dataanvendelse mhp. at understøtte udviklingen af det digitale

velfærdssamfund, hvor borgernes tillid og medborgerskab er i centrum.

Indsatsen kan også fremme danske universiteters og virksomheders teknologiske forskning gennem

samarbejder i de internationale miljøer, som Danmark er medlem af (CERN, ESO, EMBL, ESRF, EU-XFEL,

ESS m.fl.), så dansk viden kommer i spil internationalt og fremmes gennem aktiv deltagelse i udvikling af

morgendagens teknologier.

Der skal i den gennemførte forskning tages højde for dataetiske principper, herunder ansvarlig brug af data

og transparens. Midlerne udmøntes af Danmarks Innovationsfond.

2.2 En strategisk forskningsindsats for udvikling af kvanteteknologi

Aftalepartierne er enige om at afsætte 200,0 mio. kr. i 2025 til en strategisk forskningsindsats for

kvanteteknologi som led i National Strategi for Kvanteteknologi.

Aftalepartierne er herunder enige om at afsætte 130,0 mio. kr. i 2025 til videreførelsen af et strategisk program

for kvanteteknologi, som udmøntes af Danmarks Innovationsfond. Der skal fortsat lægges vægt på den tidlige,

grundlagsskabende forskning samt internationalt samarbejde og understøttelse af videnbaseret innovation og

kommercialisering af kvanteforskning.

Aftalepartierne er endvidere enige om at afsætte 40,0 mio. kr. i 2025 til at styrke adgang til digital

forskningsinfrastruktur, forskning i algoritmer og software på kvanteområdet samt kompetenceopbygning og

anvendelse af kvanteteknologi. Midlerne udmøntes af Danish e-infrastructure Cooperation (DeiC) under

Uddannelses- og Forskningsministeriet.

Aftalepartierne er endvidere enige om at afsætte op til 10,0 mio. kr. i 2025 til finansiering af det danske bidrag

til udvikling af en europæisk kvantekommunikationsinfrastruktur til sikker deling af data (EuroQCI). Midlerne

kan anvendes til dansk medfinansiering af kommende projektopslag under EuroQCI og til finansiering af

aktiviteter, der udvikler den danske deltagelse i EuroQCI. Midlerne udmøntes af Uddannelses- og

Forskningsministeriet.

Endelig er aftalepartierne enige om at afsætte 20,0 mio. kr. i 2025 til etablering af et nyt

forskerudvekslingsprogram for unge forskere med fokus på at styrke internationaliseringen af dansk forskning

på kvanteområdet. Programmet skal give mulighed for, at talentfulde forskere på post.doc-niveau får mulighed

for at tilbringe en periode af deres forskerkarriere på førende forskningsinstitutioner i udlandet. Innovation

Centre Denmark kan understøtte programmet. Midlerne udmøntes af Danmarks Frie Forskningsfond.

2.3 Rumforskning og deltagelse i Den Europæiske Rumorganisation (ESA)

Aftalepartierne er enige om at afsætte i alt 231,0 mio. kr. i 2025 til at styrke dansk forskning og innovation på

rumområdet.

Aftalepartierne er enige om, at 169,4 mio. kr. heraf prioriteres til at styrke dansk deltagelse i Den Europæiske

Rumorganisation (ESA). Danmark vil i ESA kunne styrke sin deltagelse i en lang række ikke-obligatoriske

programaktiviteter inden for f.eks. jordobservation, navigation, bemandet rumfart og teknologiudvikling, der

kan løfte nationale forskningsmæssige, brugermæssige, teknologiske og erhvervsrettede interesser. Samtidig

vil midlerne kunne understøtte erhvervsrettet teknologiudvikling med fokus på grøn omstilling,

klimaovervågning, civil sikkerhed, sikkerhed for samfundsinfrastruktur og kommunikation. Herudover er

aftalepartierne enige om at afsætte 1,6 mio. kr. til at styrke koordinering af Danmarks myndighedsvaretagelse

på rumområdet. Midlerne udmøntes af Uddannelses- og Forskningsministeriet.

Aftalepartierne er endvidere enige om, at 60,0 mio. kr. udmøntes til at styrke dansk rumforskning og -innovation

gennem et nyt rumprogram for forskning og innovation, som over de kommende år skal opbygge kapacitet i

de danske forsknings- og innovationsmiljøer. Programmet skal støtte hele værdikæden fra talentudvikling og

-tiltrækning gennem f.eks. erhvervs-ph.d.’er,

grundlagsskabende forskning, anvendt

forskning og test- og

demonstrationsprojekter. Der lægges vægt på tværfaglighed i udmøntning af programmet, herunder nye

rumbaserede grønne løsninger inden for klima/miljø/natur (inkl. arealanvendelse og overvågning), kvante- og

rumbaseret kommunikation, forsvar og sikkerhed samt udnyttelse af rumdata i kombination med kunstig

intelligens, digitale tvillinger og supercomputere.

Midlerne udmøntes af Danmarks Innovationsfond.

Aftalepartierne noterer sig, at rumforskning og -teknologi har en stigende betydning for centrale områder som

f.eks. grøn omstilling og national sikkerhed. Aftalepartierne noterer sig, at regeringen vil fremlægge en ny

strategi for rumforskning og -innovation, og er enige om at drøfte prioritering af midler til formålet igen ifm.

forhandlingerne om forskningsreserven mv. for 2026.

2.4 Forsvarsforskning og diplomati-, freds- og konfliktforskning

Aftalepartierne er enige om at afsætte 40,0 mio. kr. i 2025 til Nationalt Forsvarsteknologisk Center.

Aftalepartierne er enige om herunder at afsætte 32,0 mio. kr. til forsvarsforskning og forskningsinnovation i

regi af Nationalt Forsvarsteknologisk Center for at understøtte kompetence- og kapacitetsopbygning i

forskningsmiljøet. Endvidere er aftalepartierne enige om at prioritere 8,0 mio. kr. til at understøtte drift og

udvikling af Nationalt Forsvarsteknologisk Center frem til og med 2026. Centeret skal bidrage til et teknologisk

løft af Forsvaret og den danske forsvarsindustri gennem interdisciplinære partnerskaber, der samtænker

teknologisk innovation med civile, militære, politiske og økonomiske hensyn. Midlerne til centeret skal desuden

understøtte, at Danmark kan udnytte potentialerne i EU’s Forsvarsfond og herunder fortsat iværksætte

initiativer, der kan udbrede kendskabet til fonden. Initiativet skal ses i sammenhæng med kommende indsatser

i regi af Forsvarsforliget. Midlerne udmøntes af Uddannelses- og Forskningsministeriet.

Aftalepartierne er endvidere enige om at afsætte 5,0 mio. kr. til diplomati-, freds- og konfliktforskning i regi af

Dansk Institut for Internationale Studier. Midlerne udmøntes af Udenrigsministeriet.

2.5 Kunstig intelligens

Aftalepartierne er enige om at afsætte 100,0 mio. kr. i 2025 til forskning i kunstig intelligens med særlig fokus

på ansvarlig udvikling og anvendelse af teknologien. Kunstig intelligens rummer en række muligheder, men

også risici, som myndigheder og virksomheder skal kunne navigere i for at drage samfundsmæssig nytte og

undgå teknologiens faldgruber. Indsatsen skal samlet set bidrage til, at Danmark i en skærpet international

konkurrence om teknologiudviklingen, herunder ift. ansvarlig kunstig intelligens, kan fastholde og tiltrække

forskningstalent. Indsatsen skal endvidere understøtte udviklingen af forskningsbaserede løsninger med fokus

på borgernes rettigheder, værdighed og uafhængighed. Indsatsen skal samtænkes med uddannelsesinitiativer

samt øvrige igangværende forsknings- og innovationsinitiativer inden for kunstig intelligens.

Aftalepartierne er enige om herunder at afsætte 60,0 mio. kr. til at give forskningsindsatsen på området i

Danmark et løft, herunder også den tidlige, grundlagsskabende forskning

–

bl.a. mhp. at kunne præge

udviklingen af kunstig intelligens. Indsatsen skal belyse etiske spørgsmål og have fokus på forklarlighed i

matematiske modeller for bedre at forstå deres anvendelse. Midlerne udmøntes af Danmarks Frie

Forskningsfond.

Aftalepartierne er endvidere enige om at afsætte 30,0 mio. kr. til et nyt nationalt forskningscenter, som i tæt

samarbejde med Pionércentret for AI skal samle de dygtigste forskere i Danmark inden for generativ kunstig

intelligens og samfundsvidenskab. Centeret skal med udgangspunkt i tværfaglighed udøve strategisk og

praksisrettet forskning i og evaluering og monitorering af generativ AI og betjene myndigheder med uvildig

rådgivning, herunder om innovative løsninger i praksis. Centret skal desuden indgå i samarbejde med førende

internationale forskningsmiljøer inden for generativ kunstig intelligens, herunder med henblik på at indhente

international ekspertviden. Midlerne udmøntes af Digitaliseringsministeriet til et nationalt konsortium ledet af

Københavns Universitet.

Endelig er aftalepartierne enige om at afsætte 10,0 mio. kr. til forskning og innovation i danske sprogmodeller

baseret på generativ kunstig intelligens i regi af Danish Foundation Models, som er et samarbejde mellem

danske universiteter og Alexandra Instituttet. Midlerne udmøntes af Uddannelses- og Forskningsministeriet til

Alexandra Instituttet på vegne af Danish Foundation Models.

2.6 DIREC

Aftalepartierne er enige om at afsætte 40,0 mio. kr. i 2025 til at videreføre Digital Research Centre Denmark i

2025-26. Indsatsen skal bidrage til dansk forskning i verdensklasse inden for digitale teknologier, herunder

særligt kunstig intelligens, og omsætte forskningen til værdiskabende anvendelser af digitale teknologier for

erhvervslivet og den offentlige sektor. Indsatsen skal desuden sikre sammenhæng mellem aktører i forsknings-

og innovationsøkosystemet i forhold til anvendelse af kunstig intelligens samt regnekraft og kvantecomputere.

Indsatsen skal bygge bro mellem forskning i datalogi og andre forskningsområder, herunder inden for

samfundsvidenskab og humaniora.

Indsatsen skal desuden bidrage til at styrke Danmarks digitale konkurrenceevne og udbredelsen af kunstig

intelligens i Danmark. Midlerne udmøntes af Uddannelses- og Forskningsministeriet.

2.7 Bioteknologi og biosolutions

Aftalepartierne er enige om at afsætte 54,0 mio. kr. i 2025 til forskning inden for bioteknologi og biosolutions.

Bioteknologi er et af de områder, som Europa-Kommissionen vurderer, er særligt kritisk for Europas sikkerhed

og konkurrenceevne på sigt, og hvor det derfor er vigtigt at styrke den strategiske autonomi.

Midlerne skal styrke forskning og teknologisk udvikling inden for bioteknologi og biosolutions, der via

forståelse, beherskelse og anvendelse af levende organismer kan bidrage til at udvikle bæredygtig produktion

og nye løsninger relateret til landbrug, fødevarer, miljø, transport, procesindustri, klima og sundhedsområdet.

Forsknings- og teknologiindsatsen kan bl.a. understøtte udvikling af biobaserede ingredienser og

fermenteringsteknologi, industrielle enzymer, biobaseret foder, plante- og frøforædling, bioenergi og

biobaserede miljøteknologier samt personlig medicin og udvikling af nye lægemidler. Indsatsen kan bl.a.

bidrage til at reducere landbrugets anvendelse og afhængighed af kemiske bekæmpelsesmidler og uorganisk

gødning og til nedbringelse af CO2 i fremstillingsprocesser og slutprodukter. Midlerne udmøntes af Danmarks

Innovationsfond.

2.8 Forskning i halvledere, micro- og nanochips

Aftalepartierne er enige om at afsætte 140,0 mio. kr. i 2025 til at understøtte dansk deltagelse i europæiske

forsknings- og udviklingsinitiativer inden for halvledere, micro- og nanochips.

Mikrochips er grundstenen i den digitale omstilling af vores samfund og indgår i en lang række af produkter. I

en forandret geopolitisk situation, og i en situation med europæisk mangel på mikrochips, har både udvikling

af og produktionskapaciteten for mikrochips og kvantechips en sikkerhedspolitisk betydning.

Midlerne skal anvendes til at finansiere dansk deltagelse i EU-partnerskabet Chips Joint Undertaking (Chips

JU), som har til formål at styrke det europæiske økosystem for forskning og innovation i mikrochips med henblik

på at kunne øge EU’s fremtidige produktionskapacitet på området. Midlerne udmøntes via Danmarks

Innovationsfond. Evt. uforbrugte midler kan udmøntes gennem indsatsen vedr. kritiske og digitale teknologier

under Danmarks Innovationsfond.

2.9 CERN fyrtårnsmiljø

Aftalepartierne er enige om at afsætte 20,0 mio. kr. i 2025 til etablering af et nationalt fyrtårnsmiljø i tilknytning

til CERN. Fyrtårnsmiljøet skal fremme den danske anvendelse af CERN. Fyrtårnet skal søge nye, danske

forskningsdimensioner i relation til CERN, eksempelvis inden for fysik, materialeforskning, grøn teknologi,

digitale løsninger og chips/elektronik. Derudover skal fyrtårnet styrke kapaciteten af den eksisterende danske

deltagelse i fysikeksperimenter på CERN. Midlerne udmøntes af Uddannelses- og Forskningsministeriet til ét

værtsuniversitet på vegne af et nationalt konsortium.

2.10 Institut Laue-Langevin

Aftalepartierne er enige om at afsætte 13,6 mio. kr. i 2025 til at videreføre dansk medlemskab af den

europæiske forskningsfacilitet Institut Laue-Langevin (ILL) med henblik på en fortsat opbygning af det danske

neutronforskningsmiljø. Midlerne udmøntes af Uddannelses- og Forskningsministeriet.

2.11 European XFEL

Aftalepartierne er enige om at afsætte 11,2 mio. kr. i 2025 til videreførelse af dansk medlemskab af Den

Europæiske Fri-Elektron Røntgenlaserfacilitet (European XFEL). Midlerne udmøntes af Uddannelses- og

Forskningsministeriet.

3. Sundhed og Life science

3.1 Life science, sundhed og velfærdsteknologi

Aftalepartierne er enige om at afsætte 320,5 mio. kr. i 2025 til strategisk og udfordringsdrevet forskning,

teknologiudvikling og innovation inden for life science, sundhed og velfærdsteknologi.

Midlerne skal understøtte, at Danmarks stærke viden- og forskningsposition inden for området omsættes til

opfindelser, produkter og teknologier, der gavner de danske borgere, sundhedsvæsenet, virksomhedernes

bundlinje og dansk eksport. Forskningen skal derfor så vidt muligt udføres i et tæt samspil mellem

forskningsinstitutioner og erhvervsliv.

Forskningen kan bidrage til at udvikle nye lægemidler, herunder personlig medicin og det digitale

sundhedsområde, inkl. sundhedsdataområdet, medicinsk udstyr og brug af kunstig intelligens, herunder i

forhold til behandling i eget hjem. Forskningen kan også bidrage til at styrke den nære sundhed samt udvikling,

afprøvning og anvendelse af velfærdsteknologi inden for bl.a. ældre-, social- og sundhedsområdet.

Forskningen kan ligeledes bidrage til digitale forebyggelses- og behandlingstilbud for mennesker med psykiske

lidelser samt klinisk outcome og økonomisk impact af helgenomsekventering mv.

Der skal i den gennemførte forskning tages højde for dataetiske principper, herunder ansvarlig brug af data

og transparens. Midlerne udmøntes af Danmarks Innovationsfond.

3.2 Styrket klinisk og uafhængig forskning

Aftalepartierne er enige om at afsætte 231,5 mio. kr. i 2025 til styrket patientnær klinisk og uafhængig

forskning, herunder på områder, hvor der er begrænset kommerciel interesse.

Indsatsen kan bl.a. bidrage til ny viden om forebyggelse, effekten af standardbehandlinger og tilhørende

bivirkningsprofil, forskning i prioritering i sundhedsvæsenet (prioriteringsforskning) samt ny viden om

anvendelse, implementering og effekt af eksisterende og tidsbesparende pleje- og behandlingsformer.

Ud over at understøtte forskning generelt på det kliniske område baseret alene på forskernes egne ideer skal

indsatsen styrke forskningen i forebyggelse, udredning og behandling af sygdommen demens samt forskning

i pleje og omsorg for patienter med demens og deres pårørende samt sammenhæng i sundhedssystemet og

borgerinddragelse på området.

Indsatsen skal derudover styrke forskningen i kvindesygdomme og bivirkninger ved brug af præventionsmidler,

herunder i lyset af Belysning af kønsrepræsentation i klinisk forskning.

Indsatsen skal endvidere styrke forskningen i ulighed i sundhed på baggrund af bl.a. køn, handicap,

arbejdsmiljø og socioøkonomiske vilkår, kronisk sygdom, antibiotikaresistens samt stress. Midlerne skal

endvidere understøtte forskning vedr. det borgernære sundhedsvæsen, herunder de kommunale

sundhedsopgaver.

3.2.1 Forskning i fertilitet

Aftalepartierne er enige om af den samlede ramme at prioritere 20 mio. kr. til forskning i mænd og kvinders

fertilitet, herunder forskning i biologiske årsager samt forebyggelse, udredning og behandling af nedsat fertilitet

og ufrivillig barnløshed. Indsatsen skal dermed bidrage til at undersøge fertiliteten i den danske befolkning.

Indsatsen skal også understøtte forskning i samfundsmæssige forhold, der har indflydelse på fødselstallet.

3.2.2 Forskning i stofbrug, opioider og rusmidler

Aftalepartierne er enige om af den samlede ramme at prioritere 15 mio. kr. til forskning i stofbrug, herunder af

rusmidler og opioider i et samfundsperspektiv. Forskningen kan være tværfaglig og skal adressere behandling,

forebyggelse af brug og afhængighed samt skadesreduktion i forbindelse med stofbrug, herunder af rusmidler

og opioider.

Midlerne udmøntes af Danmarks Frie Forskningsfond.

3.3 Psykiatriforskning

Aftalepartierne er enige om som opfølgning på det faglige oplæg til en 10-årsplan for psykiatrien og mental

sundhed at afsætte 150,0 mio. kr. i 2025 til forskning i psykiatrien, herunder forebyggelse, årsagsforhold,

forskelle mellem kønnene ift. diagnosticering mv., tidlig indsats, effektive og virksomme metoder til behandling,

kvalitet, sammenhæng og bruger- og pårørendeinddragelse, mistrivsel, ensomhed, metoder til nedbringelse

af tvang, medicinfri alternativer såsom kunst, kultur og natur, digitale behandlingsformer og virtual reality.

Midlerne udmøntes af Danmarks Frie Forskningsfond.

3.4 Ældreforskning

Aftalepartierne er enige om at afsætte 35,0 mio. kr. i 2025 til multidisciplinær og praksisnær forskning inden

for pleje og omsorg til den ældre borger, der skal belyse ældre borgeres sociale, psykologiske og fysiske

robusthed, herunder bl.a. inden for pleje og omsorg i det nære sundhedsvæsen. Det kan eksempelvis være

på områder som rehabilitering, omsorg, forebyggelse samt forskning i frisættelse af ældreplejen, herunder det

offentliges samspil med andre fællesskaber på ældreområdet. Forskningen kan endvidere belyse ulighed samt

udfordringer ift. omsorgstræthed i ældreplejen.

Midlerne udmøntes med 20 mio. kr. af Uddannelses- og Forskningsministeriet til Center for Praksisnær

forskning i forbedring af sundhed og livskvalitet hos ældre borgere med multisygdomme. Endvidere afsættes

15 mio. kr., som udmøntes af Danmarks Frie Forskningsfond.

3.5 Forskning i smitsomme sygdomme og epidemiovervågning

Aftalepartierne er enige om at afsætte 5,0 mio. kr. i 2025 til forskning i smitsomme sygdomme og

epidemiovervågning. Forskningen skal bl.a. bidrage til en forskningsbaseret tilgang til epidemiovervågning,

øget viden om håndtering af smitsomme sygdomme og epidemier i bred forstand samt overvågning af

vaccinationstilslutning. Midlerne udmøntes af Statens Serum Institut.

3.6 ESS-fyrtårn inden for dataanalyse og life science

Aftalepartierne er enige om at afsætte 39,2 mio. kr. i 2025 til at etablere et internationalt førende fyrtårns- og

forskningsmiljø i tilknytning til European Spallation Source (ESS) inden for dataanalyse og life science.

Fyrtårnet vil særligt have fokus på koblingen mellem biologiske materialer og dataanalyse, som vurderes at få

stor betydning for den fremtidige udvikling på life science-området. Fyrtårnet skal udvikle nye analyse- og

modelleringsværktøjer i samarbejde med ESS’ Datamanagement and

Software Datacenter (DMSC), der er

lokaliseret i København. Dette skal sikre en stærk anvendelse og udnyttelse af DMSC og ESS samt en

helhedsorienteret kompetenceopbygning af det danske life- og bioscience-område, til gavn for både dansk

forskning og erhvervsliv.

ESS-fyrtårnsmiljøet skal etableres på et dansk værtsuniversitet på vegne af et nationalt konsortium. ESS-

fyrtårnsmiljøet skal bidrage til kapacitetsopbygning i den danske forskningsverden med henblik på, at de

danske forskningsinstitutioner og dansk erhvervsliv kan realisere de store potentialer, der er knyttet til det

danske medværtsskab af ESS. Midlerne udmøntes af Uddannelses- og Forskningsministeriet.

4. Trivsel, læring og sammenhængskraft

4.1 Forskning i udsathed samt mistrivsel

Aftalepartierne er enige om at afsætte 55,0 mio. kr. i 2025 til at styrke forskningen i udsathed blandt særligt

børn og unge samt forskningen i børn og unge, der mistrives.

Midlerne skal understøtte kapacitetsopbygning i forskningsmiljøerne og koordination af forskningen samt

bidrage med øget viden om årsagssammenhænge, samspillet med PPR m.v.

Midlerne udmøntes med 20,0 mio. kr. til Nationalt center for forskning i udsathed blandt børn og unge (NUBU),

som er et samarbejde mellem alle landets professionshøjskoler. Dette initiativ skal bl.a. understøtte

sammenhængen i forskningen samt styrke formidlingen og videndelingen af forskningen til relevante

uddannelser, herunder professionsbacheloruddannelser, og praksis.

Endvidere afsættes 35,0 mio. kr. til styrket forskning, herunder praksisnær forskning, inden for udsatte børn

og unge og børn og unges trivsel/mistrivsel. Forskningen kan bl.a. bidrage med øget viden om årsagerne til

mistrivsel blandt børn og unge, herunder med fokus på bl.a. tryggere digitale miljøer for børn og unge og

positive og negative konsekvenser og effekter, som digitale medier har for børn og unges fællesskaber.

Midlerne udmøntes af Danmarks Frie Forskningsfond.

4.2 Læring og trivsel i grundskolen og på erhvervsuddannelser

Aftalepartierne er enige om at afsætte i alt 45,0 mio. kr. i 2025 til at styrke forskning i læring og trivsel i

grundskolen samt forskning i udvikling af erhvervsuddannelserne.

Aftalepartierne er enige om herunder at afsætte 35,0 mio. kr. til at styrke praksisnær forskning og tilvejebringe

ny viden om læring og trivsel i grundskolen. Midlerne skal bl.a. understøtte anvendelsesorienteret forskning i

veje til inkluderende læringsmiljøer, der kan understøtte forandringsprocessen mod en mere inkluderende

grundskole, samt forskning i, hvordan digitalisering og skærmbrug påvirker elevers læringsproces og -udbytte

samt trivsel. Endvidere skal midlerne understøtte forskning i matematikvanskeligheder og talblindhed.

Initiativet kan også understøtte forskning i bæredygtig didaktik, pædagogik og undervisning. Initiativet skal

samtidig være med til at understøtte et styrket videngrundlag for læreruddannelsen ved at skabe en tættere

sammenhæng mellem forskningen, læreruddannelsens indhold og skolens praksis. Endvidere kan midlerne

understøtte forskning i ulighed mellem kønnene ift. bl.a. læring, trivsel og uddannelsesvalg. Midlerne udmøntes

af Danmarks Frie Forskningsfond.

Aftalepartierne er endvidere enige om at afsætte 5,0 mio. kr. til forskning i teknologiforståelse i folkeskolen.

Midlerne skal bidrage til forskning i, hvordan teknologiforståelse kan understøtte børn og unges mulighed for

at forholde sig kritisk og refleksivt til de teknologier, de omgives af i hverdagen, samt bidrage til at udvikle

elevernes kreativitet til at udnytte teknologiernes muligheder. Midlerne skal udmøntes af Uddannelses- og

Forskningsministeriet til Videnscenter for Digital Teknologiforståelse mhp. at skabe viden, der er udviklet i

samarbejde med praksis, således at teknologiforståelsen i folkeskolen og på læreruddannelsen styrkes.

Endelig er aftalepartierne enige om at afsætte 5,0 mio. kr. til fortsat at styrke viden om erhvervsuddannelserne

og sikre, at den kan anvendes i praksis til udvikling af uddannelserne. Midlerne udmøntes af Uddannelses- og

Forskningsministeriet til Center for Viden om Erhvervsuddannelserne (CEVEU).

4.3 Forskning i antisemitisme

Aftalepartierne er enige om at afsætte 12,0 mio. kr. i 2025 til forskning i antisemitisme i Danmark.

Midlerne skal understøtte, at der genereres mere og bedre viden om, hvordan antisemitisme opstår, hvor den

findes, og hvordan den spredes. Midlerne målrettes underbelyste områder og emner i forbindelse med

antisemitisme i Danmark, herunder særligt i

”den

nye

antisemitisme”,

hvor antisemitisme genereres ud fra en

foragt for staten Israel samt i antisemitisme på onlineplatforme, herunder sociale medier. Midlerne vil

herudover kunne bevilges til forskning i antisemitisme generelt, herunder eksempelvis Holocaust eller

antisemitismens historie i Danmark. Midlerne vil f.eks. kunne tilgå projekter, der bidrager til at opbygge

forskningskapaciteten indenfor antisemitisme. Midlerne udmøntes af Danmarks Frie Forskningsfond.

4.4 Opfølgning på udredninger

Aftalepartierne er enige om at afsætte 3,3 mio. kr. i 2025 til opdateringen af magtudredningen. Midlerne

kommer oven i de samlede 42,8 mio. kr., som blev afsat til formålet i aftalerne om udmøntning af

forskningsreserven m.v. for 2023 og 2024. Midlerne skal bidrage til en styrket formidlingsindsats, så

resultaterne fra forskningsprojektet i endnu højere grad når ud og engagerer offentligheden og unge.

Aftalepartierne er enige om at drøfte evt. fornyet prioritering af midler til formålet ifm. forhandlingerne om

forskningsreserven mv. for 2026. Midlerne udmøntes af Uddannelses- og Forskningsministeriet.

Endvidere er aftalepartierne enige om at afsætte yderligere 2,0 mio. kr. til den uvildige udredning af

”Spiralsagen” og den øvrige svangerskabsforebyggende praksis over for grønlandske

piger og kvinder fra

1960’erne til og med 1991. Midlerne kommer oven i de samlede 7,0 mio. kr., som blev afsat til formålet i

aftalerne om udmøntning af forskningsreserven m.v. for 2023 og 2024. Midlerne udmøntes af Indenrigs- og

Sundhedsministeriet.

4.5 Styrket forskning på det specialiserede socialområde

Aftalepartierne er enige om at afsætte 40,0 mio. kr. til at styrke forskningen på det specialiserede

socialområde. Midlerne tilgår Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (VIVE) med henblik på

at styrke praksisnær forskning på det specialiserede socialområde og kapacitetsopbygningen inden for

forskningsfeltet bl.a. ved ph.d.-stipendiater.

Forskningen skal bl.a. bidrage til forskningsbaseret vidensopbygning om det specialiserede voksenområde

særligt vedrørende effekter, virkninger og forebyggelse. Herunder kan forskningen bidrage med øget viden

om omkostningseffektive indsatser eller forebyggelse. Det er centralt, at forskningen kobles til praksis,

eksempelvis gennem samarbejde med praksis før, under og efter udførelsen af forskningen, herunder at

forskningsresultater gøres let tilgængelige for relevante uddannelser, arbejdspladser og foreninger. Derudover

er det centralt, at forskningen bedst muligt understøtter vidensudvikling på socialområdet, herunder viden om

effekter af sociale indsatser, bl.a. ved anvendelse af nationale registerdata.

Endvidere skal forskningen inddrage relevante parter, herunder andre forskningsinstitutioner,

uddannelsesinstitutioner, praksisfeltet og/eller de planlæggende og styrende myndigheder.

Midlerne udmøntes af Indenrigs- og Sundhedsministeriet til VIVE efter dialog med Social- og Boligministeriet.

5. Finansiering

Aftalepartierne er enige om at udmønte 1.024,0 mio. kr. fra § 19.44.01.10. Danmarks Innovationsfonds

Uddelinger, 2.037,4 mio. kr. fra § 35.02.11.10. Tværgående forskningsinitiativer samt 1.400,9 mio. kr. fra §

35.11.02.20. Forskningsreserve i henhold til Aftale om reform af førtidspension og fleksjob i

finanslovforslaget for 2025 til finansiering af aftalen.

Partierne forpligter sig til at stemme for de ændringsforslag til forslag til finanslov for 2025, som følger af

aftalen.

Såfremt Danmarks Innovationsfond og Danmarks Frie Forskningsfond ikke kan udmønte de fulde beløb til de

enkelte initiativer pga. for få kvalificerede ansøgninger, kan fondene omprioritere midlerne til andre af

aftalens initiativer, hvor fondene på baggrund af indkomne ansøgninger forventer meget lave succesrater og

mange afslag på ansøgninger af høj kvalitet.

Aftale om fri forskning og fremtidens talentbase

mellem regeringen (Socialdemokratiet, Venstre

og Moderaterne) og Danmarksdemokraterne,

Socialistisk Folkeparti, Det Konservative

Folkeparti, Enhedslisten, Dansk Folkeparti,

Radikale Venstre og Alternativet

1. november 2024

Aftale om fri forskning og fremtidens talentbase

Regeringen og aftalepartierne er enige om at fordele 1,003,0 mio. kr. til initiativer i finansloven for 2025,

jf.

tabel 1

nedenfor.

Tabel 1

Aftale om fri forskning og fremtidens talentbase

1. Tværgående indsatser: Fri forskning, talentudvikling, internationalt samarbejde

og innovation

1.1 Frie forsknings- og innovationsmidler til universiteter

1.2 Frie midler til velfærdsforskning mv.

1.3 Frie Midler - Danmarks Frie Forskningsfond

1.4 Forskertalentprogrammet Inge Lehmann - Danmarks Frie Forskningsfond

1.5 Forskertalentprogrammet Sapere Aude - Danmarks Frie Forskningsfond

1.6 Forskningspriser

1.7 Videnbaseret innovation og kommercialisering af forskning

1.8 Tværgående internationalt forskningssamarbejde

1.9 Forskningsformidling mv.

Anm.: Midlerne er inkl. administration.

1,003,0

500,0

40,0

120,0

81,8

67,7

10,5

85,0

81,9

16,1

1.1 Frie forsknings- og innovationsmidler til universiteterne

Aftalepartierne er enige om at afsætte 500,0 mio. kr. i 2025 til frie forsknings- og innovationsmidler til

universiteterne. Prioriteringen skal bl.a. understøtte opbygning af langsigtet kapacitet i forskningsmiljøerne,

herunder mhp. et styrket grundlag for og sammenhæng med universiteternes innovationsindsats. Indsatsen

skal herudover bidrage til at udvikle vækstlaget af fremtidige topforskere og tiltrække talent fra internationale

eliteforskningsmiljøer. Aftalepartierne er enige om at drøfte evt. fornyet prioritering af midler til formålet ifm.

forhandlingerne om forskningsreserven mv. for 2026. Midlerne udmøntes af Uddannelses- og

Forskningsministeriet.

1.2 Frie midler til velfærdsforskning mv.

Aftalepartierne er enige om at afsætte 40,0 mio. kr. i 2025 til styrkelse af den praksisnære og

anvendelsesorienterede forskning. Midlerne udmøntes som øget tilskud til forskning og udvikling på

professionshøjskoler, erhvervsakademier, maritime videregående uddannelsesinstitutioner, videregående

kunstneriske uddannelsesinstitutioner og Danmarks Medie- og Journalisthøjskole. Midlerne skal understøtte

kapacitetsopbygning og vidensunderstøttelse af uddannelserne, herunder på velfærdsområdet. Desuden skal

midlerne styrke institutionernes mulighed for hjemtag af eksterne midler samt samarbejder ml. institutionerne

og med praksis, universiteter mv. Midlerne udmøntes af Uddannelses- og Forskningsministeriet.

1.3 Frie Midler

–

Danmarks Frie Forskningsfond.

Aftalepartierne er enige om at afsætte 120,0 mio. kr. i 2025 til at øge den samlede bevilling af frie midler under

Danmarks Frie Forskningsfond.

1.4 Forskertalentprogrammet Inge Lehmann

Aftalepartierne er enige om at afsætte 81,8 mio. kr. i 2025 til at understøtte en mere ligelig kønsbalance i

forskningsmiljøerne med fokus på de karrieretrin, hvor uligheden sætter ind. Midlerne udmøntes af Danmarks

Frie Forskningsfond.

1.5 Forskertalentprogrammet Sapere Aude

Aftalepartierne er enige om at afsætte 67,7 mio. kr. i 2025 til at styrke talentudviklingen i dansk forskning.

Midlerne udmøntes af Danmarks Frie Forskningsfond.

1.6 Forskningspriser

Aftalepartierne er enige om at afsætte 10,5 mio. kr. i 2025 til forsknings- og innovationspriser og -ceremonier.

Midlerne skal bl.a. understøtte en årlig begivenhed, der hædrer og belønner exceptionelle talenter inden for

forskning med priser og forskningsmidler. Midlerne udmøntes af Uddannelses- og Forskningsministeriet.

1.7 Videnbaseret innovation og kommercialisering af forskning

Aftalepartierne er enige om at afsætte 85,0 mio. kr. i 2025 til at udnytte potentialet for i højere grad at omsætte

forskning og ny teknologi til konkrete og innovative løsninger til gavn for samfundet. Midlerne understøtter

ambitionerne for videnbaseret innovation i regeringens iværksætterstrategi (juni 2024).

Midlerne skal fremme samspillet mellem forskere, erhvervsliv, investorer mv.

–

med afsæt i forskning og ny

teknologi

–

for dermed at øge universiteternes evne til f.eks. at skabe nye forskningsbaserede

vækstvirksomheder. Midlerne skal give innovationsaktiviteter på universiteterne et løft for i højere grad at

understøtte virksomhedssamarbejde, kompetenceudvikling af forskere inden for innovation, udvikling af

konkrete forskningsbaserede løsninger mv. Endvidere kan midlerne bruges til at videreføre initiativet Open

Entrepreneurship, hvor universiteterne samarbejder på tværs ift. at fremme etableringen af nye virksomheder,

der tager afsæt i forskning og ny teknologi. Midlerne udmøntes af Uddannelses- og Forskningsministeriet.

Aftalepartierne er enige om af de samlede midler at afsætte 10,0 mio. kr. til at videreføre Fonden for

entreprenørskab for at fremme uddannelse og entreprenørskab i hele Danmark. Midlerne udmøntes af

Erhvervsministeriet.

1.8 Tværgående internationalt forskningssamarbejde

Aftalepartierne er enige om at afsætte 81,9 mio. kr. i 2025 til at øge dansk deltagelse i internationalt

forskningssamarbejde. Midlerne skal understøtte danske forskere og virksomheders adgang til international

viden via samarbejde og adgang til netværk i de bedste globale videnmiljøer.

Aftalepartierne er enige om heraf at afsætte 38,7 mio. kr. til at understøtte henholdsvis globalt

forskningssamarbejde med udvalgte prioritetslande, øget deltagelse i EU-partnerskaber samt Danmarks

koordination af EU-partnerskabet

”Agriculture of Data”. Midlerne udmøntes af Danmarks Innovationsfond (i

dialog med Uddannelses- og Forskningsministeriet) og Ministeriet for Grøn Trepart.

Aftalepartierne er endvidere enige om at afsætte 41,5 mio. kr. til at understøtte EU-initiativet om europæiske

universiteter, aktiviteter i regi af Innovation Centre Danmark og Global Innovation Network Program. Midlerne

skal endvidere understøtte danske virksomheders og videninstitutioners muligheder for at opnå bevillinger fra

Horizon Europe og Den Europæiske Forsvarsfond mv. gennem EUopSTART og EU Innovation Fund samt

danske forskeres deltagelse i IPCC’s forskningsarbejde. Midlerne udmøntes af Uddannelses-

Forskningsministeriet, Danmarks Innovationsfond samt Klima-, Energi-, og Forsyningsministeriet.

Endelig er aftalepartierne enige om, at der afsættes 1,7 mio. kr. til at understøtte erhvervs-ph.d.-ordningen i

Grønland og på Færøerne. Midlerne udmøntes af Danmarks Innovationsfond.

1.9 Forskningsformidling mv.

Aftalepartierne er enige om at afsætte 4,1 mio. kr. i 2025 til Videnskab.dk, der er et uafhængigt netmedie med

fokus på populærvidenskabelig formidling. Endvidere er aftalepartierne enige om at afsætte 12,0 mio. kr. til

Grundtvigcenteret, der har til formål at gøre N.F.S. Grundtvigs forfatterskab offentligt tilgængeligt via

digitalisering og kommenterede udgaver. Grundtvigcenteret har derudover til formål at fremme det almene

studie af Grundtvig og hans virkningshistorie gennem forskning, undervisning og formidling. Midlerne

udmøntes af Uddannelses- og Forskningsministeriet.

2. Finansiering

Aftalepartierne er enige om at udmønte 1,003,0 mio. kr. fra § 35.11.02.10. Tværgående forskningsinitiativer i

finanslovsforslaget for 2025 til finansiering af aftalen.

Partierne forpligter sig til at stemme for de ændringsforslag til forslag til finanslov for 2025, som følger af

aftalen.

Bilag 1

–

Nøgletal for statslige forskningsmidler i finansloven for 2025

Tabel 1-5

viser udviklingen i bevillinger og nøgletal på udvalgte områder. Beløbene i 2025 er opgjort

inklusive de aftalte prioriteringer i nærværende aftale.

Tabel 1

Det offentlige forskningsbudge t, 2019-2025

Mio. kr., 2025-pl

A. Det statslige

forskningsbudget

B. Det øvrige

forskningsbudget

Grundforskningsfond

Nordisk ministerråd

Kommuner og regioner

A+B Det offentlige

forskningsbudget, i alt

2019

19.795,7

6.736,1

513,8

68,5

2.320,2

3.833,6

26.531,9

2020

21.313,1

7.250,6

606,9

68,6

2.470,4

4.104,7

28.563,7

2021

21.556,7

6.970,4

560,4

62,2

2.035,0

4.312,8

28.527,1

2022

20.608,0

7.264,2

406,6

61,7

2.475,0

4.320,9

27.872,2

2023

21.190,2

7.696,5

573,0

64,1

2.667,3

4.392,1

28.886,7

2024

21.619,7

7.831,3

553,1

64,0

2.869,5

4.344,8

29.451,0

2025

22.769,1

7.560,7

526,0

61,4

2.558,3

4.415,0

30.329,8

Anm.: Tallene er opregnet fra løbende priser til 2025-pl.

Kilde: Finansministeriet, Danmarks Statistik og FFL25.

Tabel 2

Øremærkede statslige forsknings bevillinger til grøn forskning og udvik ling, 2019-20 25

Mio. kr., 2025-pl

Danmarks Innovationsfond

Danmarks Frie Forskningsfond

UDP’erne:

I alt

EUDP

MUDP

GUDP

2019

330,3

0,0

917,5

528,7

108,4

280,4

179,7

1.427,5

2020

967,8

405,9

1.136,7

685,4

162,9

288,4

204,7

2.715,1

2021

1.380,3

366,6

1.179,6

749,5

167,7

262,4

332,9

3.259,4

2022

768,6

119,7

936,2

545,8

137,0

253,4

858,0

2.682,5

2023

659,9

108,6

931,2

539,7

137,5

254,0

865,9

2.565,6

2024

678,5

139,8

969,6

540,1

145,3

284,2

874,9

2.662,8

2025

680,0

197,0

934,0

526,2

143,7

264,1

1.186,1

2.997,1

Øvrige grønne initiativer

Anm.: Øremærkede grønne bevillinger bygger på konkrete vurderinger af de enkelte bevillinger. Der er taget udgangspunkt i tabel 2 fra

FR24-aftalen. Midlerne er inkl. administration.

Kilde: FL 2019-2024 og FFL25, indmeldinger fra ministerier samt aftaler om fordeling af forskningsreserven mv. i 2025.

Tabel 3

Udvikling i det endelige bevillingsn iveau for fo ndene og U

DP’erne,

2019 -2025

Mio. kr., 2025-pl

Danmarks Innovationsfond

Danmarks Frie Forskningsfond

UDP’erne:

I alt

EUDP

MUDP

GUDP

2019

1.797,3

1.485,6

917,5

528,7

108,4

280,4

4.200,4

2020

2.738,1

1.856,1

1.136,7

685,4

162,9

288,4

5.730,9

2021

2.081,4

1.739,9

1.179,6

749,5

167,7

262,4

5.000,9

2022

1.821,0

1.585,1

936,2

545,8

137,0

253,4

4.342,3

2023

1.738,9

1.812,7

931,2

539,7

137,5

254,0

4.482,8

2024

1.776,5

1.993,7

969,6

540,1

145,3

284,2

4.739,8

2025

1.976,2

2.114,0

934,0

526,2

143,7

264,1

5024,2

Anm.:

Der taget udgangspunkt i tabel 3 fra FR24-aftalen. Tallene er opregnet fra 24-25-pl. Midlerne er inkl. administration.

Kilde:

FL 2019-2024 og FFL25, indmeldinger fra ministerier samt aftaler om fordeling af forskningsreserven mv i 2025.

Tabel 4

Fordeling af Frie forsknings- og innovationsmidler til universiteterne

Mio. kr., 2025-pl

Aalborg Universitet

Aarhus Universitet

Copenhagen Business School

Danmarks Tekniske Universitet

IT Universitetet

Københavns Universitet

Roskilde Universitet

Syddansk Universitet

I alt

86,0

93,0

24,0

93,0

9,0

93,0

16,0

86,0

500,0

Tabel 5

Fordeling af Frie midler til velfærdsforskning mv.

Mio. kr., 2025-pl

Erhvervsakademier

CPHBusiness

Erhvervsakademi DANIA

Erhvervsakademi Midtvest

Erhvervsakademi Sydvest

Erhvervsakademi Aarhus

IBA Erhvervsakademi Kolding

KEA

–

Københavns Erhvervsakademi

ZEALAND

–

Sjællands Erhvervsakademi

Professionshøjskoler

Danmarks Medie- og Journalisthøjskole - DMJX

Københavns Professionshøjskole

Professionshøjskolen Absalon

UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole

Professionshøjsolen UCN

UC SYD

VIA University College

Videregående Maritime

uddannelsesinstitutioner

Fredericia Maskinmesterskole

MARTEC

–

Maritime and Polytechnic College

Maskinmesterskolen København

SIMAC

–

Svendborg International Maritime Academy

Aarhus Maskinmesterskole

Videregående

kunstneriske

uddannelsesinstitutioner

Arkitektskolen Aarhus

Det Kongelige Akademi

Designskolen Kolding

I alt

0,9

0,4

0,1

0,2

0,7

0,2

0,9

0,4

0,8

6,4

2,4

3,0

2,5

1,9

6,3

0,1

0,2

3,2

7,7

1,5

40,0

Anm.:

Summen af institutionernes tilskud summerer ikke til den samlede bevilling, som er vist i rækken

”I alt”,

hvilket skyldes afrundinger.