Sundhedsudvalget 2024-25
SUU Alm.del
Offentligt
2928252_0001.png
Slotsholmsgade 10-12
DK-1216 København K
T +45 7226 9000
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundhedsudvalg
Dato: 30-10-2024
Enhed: Sundhedsøkonomi
Sagsbeh: mip
Sagsnr.:2024 - 12159
Dok. nr.: 234434
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 6 (Alm. del), som Folketingets
Sundhedsudvalg har stillet til indenrigs- og sundhedsministeren den 2. oktober 2024.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Theresa Scavenius (UFG).
Spørgsmål nr. 6:
”Kan ministeren redegøre for, hvordan udgifterne har vokset i sektoren siden 2009? I
perioden 1999 til 2008 steg udgifterne med 2,8 pct. per år. Hvor meget af vækstraten
kan tilskrives vækst i BNP samt demografisk udvikling?
(Sundhedsstrukturkommissions rapport, side 176 og 189).”
Svar:
Hvad angår baggrunden for spørgsmålet bemærkes, at ministeriet ikke er bekendt
med, at der fremgår tal for udviklingen i udgifterne til sektoren på 2,8 pct. i perioden
1999 til 2008 i Sundhedsstrukturkommissionens rapport.
Hvad angår redegørelse for udgifterne til sundhedssektoren siden 2009, tages der i
besvarelsen udgangspunkt i Danmarks Statistiks opgørelse af det offentlige forbrug
(inkl. afskrivninger) fordelt på udgiftsområder, herunder sundhedsvæsen, baseret på
den internationale COFOG-opdeling.
Med udgangspunkt i denne afgrænsning er udgifterne til sundhedssektoren
gennemsnitligt steget med 0,9 pct. pr. år fra 2009 til 2023.
For så vidt spørgsmålet om, hvor meget af udgiftsvæksten, der kan tilskrives vækst i
BNP og demografisk udvikling, er der indhentet følgende bidrag fra Finansministeriet,
som jeg kan henholde mig til.
Finansministeriet bemærker indledningsvist, at en udvikling på et udgiftsområde,
som fx sundhedsområdet, er genstand for politisk prioritering. Det kan dermed ikke
opgøres, i hvilket omfang en evt. udgiftsvækst kan tilskrives BNP eller den
demografiske udvikling.
Væksten i det demografiske træk er et beregningsteknisk mål, der opgør, hvor meget
ressourceanvendelsen til offentligt forbrug rent mekanisk vil ændre sig, hvis
befolkningen ændrer sig, og det forudsættes samtidig, at den reale udgift pr. bruger
er fastholdt uændret. Heri indgår en korrektion for delvis sund aldring, idet stigende
levetid betyder, at en faldende andel i hver aldersgruppe vil være i de sidste leveår,
hvor sundhedsudgifterne erfaringsmæssigt er størst.
Den gennemsnitlige årlige vækst i det demografiske træk for sundhedsområdet er 1,0
pct. fra 2009 til 2023. Beregningen af væksten skal fortolkes som det øgede
udgiftstræk i perioden som ændringer i befolkningen i perioden isoleret set ville
SUU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 6: MFU spm. om, hvordan udgifterne har vokset i sektoren siden 2009
medføre, hvis de reale offentlige forbrugsudgifter fastholdes på 2023-niveau, og med
den aktuelle fordeling på udgiftsområder mv. Det demografiske træk beregnes på
baggrund af det offentlige forbrug ekskl. afskrivninger.
Det bemærkes, at beregningen af det demografiske træk tilbage i tid skal tages med
det forbehold, at den offentlige opgaveportefølje og -fordeling har ændret sig over
tid. Derfor kan der være afvigelser i de beregnede vækstrater i forhold til en
beregning, hvor det anvendte data for det individualisérbare offentlige forbrug blev
opdateret løbende. Usikkerheden vil være større jo længere tilbage i tid beregningen
foretages. Den historisk beregnede vækst tager dermed afsæt i de afholdte udgifter i
2023, som bl.a. afspejler de politiske prioriteringer og den offentlige
ressourceudnyttelse i 2023. Samtidig gælder det generelt, at disaggregerede
opgørelser af det demografiske træk skal fortolkes med forsigtighed.
Med venlig hilsen
Sophie Løhde
Side 2