Sundhedsudvalget 2024-25
SUU Alm.del
Offentligt
2943571_0001.png
Slotsholmsgade 10-12
DK-1216 København K
T +45 7226 9000
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundhedsudvalg
Dato: 26-11-2024
Enhed: Sundhedsøkonomi
Sagsbeh: mip
Sagsnr.:2024 - 13394
Dok. nr.: 250393
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 53 (Alm. del), som Folketingets
Sundhedsudvalg har stillet til indenrigs- og sundhedsministeren den 29. oktober
2024. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Theresa Scavenius (UFG).
Spørgsmål nr. 53:
”I rapporten ”Privat/offentligt samspil i sundhedsvæsenet” fra 2009 udarbejdet af
Dansk Sundhedsinstitut, anbefales der kraftigt, at den private sundhedssektor
underlægges en bedre regulering. Kan ministeren redegøre for, om den private
sundhedssektor har været underlagt en ny regulering eller om der er planer om
dette, som anbefalet i rapporten?”
Svar:
Regionerne kan ifølge sundhedsloven benytte private institutioner som led i løsningen
af sygehusvæsenets opgaver.
Der kan her sondres ml. private sygehuse, som har ret til at behandle og /eller udrede
patienter gennem det udvidede frie sygehusvalg
(herefter omtalt som aftalesygehuse)
og private sygehuse, som regionerne har indgået en udbudsaftale med
(herefter omtalt
som samarbejdssygehuse).
Danske Regioner indgår, på vegne af regionerne, en central aftale med
aftalesygehusene om det udvidede frie sygehusvalg til hhv. behandling og udredning.
Dette sker for både somatikken og i psykiatrien. Forholdene i aftalerne fastlægges i
bl.a. sundhedsloven, juridiske og faglige vejledninger, kliniske retningslinjer og gennem
forhandling mellem Sundhed Danmark og Danske Regioner.
Det udvidede frie sygehusvalg indeholder udover patientrettigheden også en
leverandørrettighed for private sygehuse, idet regionerne i medfør af § 87, stk. 4, har
pligt til at indgå aftale med de sygehuse, som ønsker at indgå aftale om behandling
under det udvidede frie sygehusvalg på de vilkår, der fremgår af aftalen mellem
Sundhed Danmark og Danske Regioner. Regionerne kan således som udgangspunkt
ikke fravælge bestemte sygehuse eller stille krav om fx en bestemt geografisk
beliggenhed. De takster, som regionerne betaler for ydelser på private aftalesygehuse
under det udvidede frie sygehusvalg, benævnes DUF-takster (det udvidede frie
sygehusvalg-takster).
I foråret 2009 indgik den daværende regering og Danske Regioner en aftale om nye
vilkår for den regionale afregning af sygehusydelser hos aftalesygehusene. Aftalen
indebar bl.a., at regionerne i aftalerne skulle lægge til grund i afregningen med de
private sygehuse og klinikker, at den skulle svare til udgiftsniveauet ved de mest
effektive regionale sygehuse. Dermed var udgangspunktet, at aftalerne mellem
regionerne og de private sygehuse
alt andet lige
skulle være lavere end DRG-
taksten. De forhandlede DUF-takster ligger derfor typisk under gennemsnits-
SUU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 53: MFU spm. om den private sundhedssektor har været underlagt en ny regulering eller om der er planer om dette, som anbefalet i rapporten Privat/offentligt samspil i sundhedsvæsenet fra 2009
omkostningen, som bliver afspejlet i de såkaldte DRG-takster for de offentlige
sygehuse, bl.a. fordi de private hospitaler ikke er forpligtede til bl.a. uddannelse,
forskning og akutfunktioner.
Med incitamentsudvalget, som afrapporterede i 2013, blev der anbefalet, at
regionerne i større grad skulle anvende udbudsinstrumentet som supplement til det
udvidede frie sygehusvalg i anvendelsen af de private sygehuse.
Derfor kan regionerne indgå udbudsaftaler med private leverandører om
sundhedsfaglige ydelser, jf. sundhedslovens § 75, stk. 2. og de private sygehuse
optræder i de tilfælde som et samarbejdssygehus. Afregningstaksten fastlægges
gennem forhandlinger mellem regionen og den private leverandør (en såkaldt
udbudstakst). Udbudstaksten afspejler den opgave, som fremgår af aftalen. Den
aftalte afregning skal dække udgifter til afskrivninger, moms, investeringer mv., som er
udgiftstyper, som de private sygehuse har, men som regionens egne sygehuse ikke har
(jf. den generelle styring af offentlige udgifter i en driftsramme og en anlægsramme).
Regionerne skal tage hensyn til dette, når de indgår denne form for aftaler med de
private sygehuse. Brugen af lokale udbudsaftaler sikrer, at der løbende opnås mest
økonomisk fordelagtige aftaler med privathospitaler under hensyntagen til
kvalitetskrav m.m.
Med venlig hilsen
Sophie Løhde
Side 2