Slotsholmsgade 10-12
DK-1216 København K
T +45 7226 9000
W sum.dk
Folketingets Sundhedsudvalg
Dato: 26-11-2024
Enhed: Borgernær Sundhed
Sagsbeh: chas
Sagsnr.:2024 - 13394
Dok. nr.: 250393
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 49 (Alm. del), som Folketingets
Sundhedsudvalg har stillet til indenrigs- og sundhedsministeren den 29. oktober
2024. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Theresa Scavenius (UFG).
Spørgsmål nr. 49:
”Kan
ministeren redegøre for, hvilke økonomiske incitamenter, som indgår i initiativ
2.7 i Sundhed Tæt på dig del II, der har til formål at sikre alment praktiserende læger i
områder i Danmark med relativt højere behandlingsbehov?”
Svar:
Med sundhedsudspillet foreslår regeringen en ny honorarstruktur for alment
praktiserende læger, som skal træde i kraft i 2027.
Den nye honorarstruktur skal sikre, at alment praktiserende læger aflønnes mere
rimeligt ift. de opgaver, der løftes af den enkelte læge. Det skal bl.a. ske gennem en
differentiering af honorarer, hvor læger, der behandler de mest syge borgere, skal
have færre patienter og mere i honorar pr. patient end de læger, der behandler de
mindst syge.
Med venlig hilsen
Sophie Løhde