Sundhedsudvalget 2024-25
SUU Alm.del
Offentligt
2943304_0001.png
Sundhedsudvalget 2024-25
SUU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 8
Offentligt
Slotsholmsgade 10-12
DK-1216 København K
T +45 7226 9000
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundhedsudvalg
Dato: 30-10-2024
Enhed: Sundhedsøkonomi
Sagsbeh: mms
Sagsnr.:2024 - 12159
Dok. nr.: 234434
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 8 (Alm. del), som Folketingets
Sundhedsudvalg har stillet til indenrigs- og sundhedsministeren den 2. oktober 2024.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Theresa Scavenius (UFG).
Spørgsmål nr. 8:
”Hvordan
vurderer ministeren at magtfordelingen, ansvarsfordeling og budgetansvar
bliver mellem de fire myndighedsniveauer under den nye sundhedsreform? Herunder
bedes ministeren redegøre for, i hvilken grad sundhedsrådene kommer til at råde
over de 8,9 mia. i gns., som de tilegnes (Tæt på dig del II, side 30, figur 11a).
Svar:
I regeringens forslag til en sundhedsreform lægges der op til at etablere 17 nye
sundhedsråd. Sundhedsrådene er faste udvalg i regionerne og skal varetage den
umiddelbare forvaltning af regionens opgaver inden for et afgrænset geografisk
område. Regionsrådet har det endelige ansvar for de opgaver, som er henlagt
sundhedsrådene. Der er således ikke tale om, at der med regeringens forslag bliver
fire myndighedsniveauer, men fortsat som i dag tre myndighedsniveauer i form af
stat, regioner og kommuner.
Det fremgår også af regeringens forslag til en sundhedsreform, at formålet med
sundhedsrådene er at opbygge stærke sundhedsindsatser tættere på borgerne og
sikre bedre sammenhæng på tværs af sygehuse og det nære sundhedsvæsen. Et
hovedfokus i reformforslaget er således, at sundhedsrådene skal være en
investeringsmotor, hvor midler til den nødvendige oprustning af det nære
sundhedsvæsen udmøntes gennem sundhedsrådene inden for de budgetmæssige
rammer, som besluttes af regionsrådet.
Afslutningsvis vil jeg fremhæve, at der som bekendt pågår forhandlinger mellem
regeringen og folketingets partier om regeringens forslag til en sundhedsreform.
Med venlig hilsen
Sophie Løhde