SUU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 36: Spm. om hvad der gælder i forhold til moms, hvis arbejdsgiveren som en del af en sundhedsforsikringsaftale tilbyder en ordning, hvor medarbejderen i eksempelvis tre måneder kan gå til én ugentlig personlig træningstime samt i perioden har gratis adgang til et fitnesscenter med henblik på forebyggelse af sygdom og arbejdsskader, inden der er opstået en skade

Sundhedsudvalget 2024-25
SUU Alm.del
Offentligt

11. november 2024

J.nr. 2024 - 7677

Til Folketinget

–

Sundhedsudvalget

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 36 af 21. oktober 2024 (alm. del). Spørgsmålet er

stillet efter ønske fra Louise Brown (LA).

Rasmus Stoklund

/ Rikke Kure Wendel

SUU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 36: Spm. om hvad der gælder i forhold til moms, hvis arbejdsgiveren som en del af en sundhedsforsikringsaftale tilbyder en ordning, hvor medarbejderen i eksempelvis tre måneder kan gå til én ugentlig personlig træningstime samt i perioden har gratis adgang til et fitnesscenter med henblik på forebyggelse af sygdom og arbejdsskader, inden der er opstået en skade

Spørgsmål

Vil ministeren redegøre for, hvad der gælder i forhold til moms, samt om og hvorledes en

medarbejder bliver beskattet, hvis arbejdsgiveren som en del af en sundhedsforsikringsaf-

tale tilbyder en ordning, hvor medarbejderen i eksempelvis tre måneder kan gå til én

ugentlig personlig træningstime samt i perioden har gratis adgang til et fitnesscenter med

henblik på forebyggelse af sygdom og arbejdsskader, inden der er opstået en skade? Og

vil ministeren endvidere gøre rede for, om det har betydning, hvilken branche der er tale

om, f.eks. kontorarbejdsplads, service eller virksomhed inden for byggeri- og anlæg?

Svar

Jeg kan henholde mig til følgende, som jeg har fået oplyst af Skattestyrelsen:

”Skattestyrelsen har forstået spørgsmålet således, at der spørges til en situation, hvor ar-

bejdsgiveren tegner en sundhedsforsikring og etablerer en samlet ordning, der skal styrke

den generelle sundhed på arbejdspladsen.

Når en arbejdsgiver som en del af en sundhedsforsikringsaftale tilbyder en ordning til

medarbejderne, hvor disse bl.a. får adgang til personlig træning mv., så anses ordningen

momsmæssigt for at vedrøre aflønningen af virksomhedens medarbejdere. Virksomheden

har derfor ingen momsfradragsret for eventuelle momsbelagte omkostninger til ordnin-

gen. Dette gælder, uanset om ordningen anvendes med henblik på forebyggelse af syg-

dom mv., og uanset hvilken branche der er tale om.

Arbejdsgiverbetalte sundhedsydelser er som hovedregel skattepligtige for modtageren, jf.

statsskatteloven § 4. Selv om den ansattes helbred og sundhed utvivlsomt er relevant for

arbejdsevnen, er den ansattes generelle sundhedstilstand skatteretligt set et privat anlig-

gende.

Der er dog en række undtagelser til hovedreglen om skattepligt, herunder arbejdsgiverbe-

talt behandling eller forebyggelse af arbejdsskader. Det fremgår af Den juridiske vejled-

ning afsnit C.A.5.15.2, at ved forebyggelse af arbejdsskader skal der være en konkret ar-

bejdsmæssig begrundelse for, at arbejdsgiveren betaler sundhedsudgiften, før det er skat-

tefrit for medarbejderne. Der skal være tale om forebyggelse for at undgå konkrete ar-

bejdsskader, hvilket fx kan være skader på bevægeapparatet, hvis der er tale om fysisk be-

lastende arbejde, løft, skub osv.

Derimod er generelt sundhedsfremmende foranstaltninger, som fx løbe- eller styrketræ-

ning, ikke forebyggelse af arbejdsskader, selvom en sådan generel træning kan minimere

det samlede antal af arbejdsskader.

Arbejdsgiverbetalt adgang til fitnesscenter vil sædvanligvis bestå af generelle sundheds-

fremmende foranstaltninger såsom løbe- og styrketræning og vil i sådanne tilfælde være

skattepligtig indkomst for medarbejderen. Det gør ikke en forskel, om arbejdsgiveren be-

taler udgiften direkte eller gennem en sundhedsforsikring.

Side 2 af 3

Når der er tale om generelle sundhedsfremmende foranstaltninger, gør det heller ikke en

forskel for skattepligten, hvilken branche der er tale om. Hvis der er tale om en mere spe-

cialiseret sundhedsbehandling mv., vil det afhænge af en konkret vurdering, om behand-

lingen er skattepligtig eller ej.

Der er i henhold til skatteforvaltningsloven § 21 mulighed for at anmode om et bindende

svar fra skattemyndighederne om de skattemæssige konsekvenser ved en påtænkt eller en

allerede gennemført disposition.

Afslutningsvis bemærkes, at sundhedsydelser, som ikke gives i form af en forsikring og

ikke er en decideret behandling, kan være omfattet af bagatelgrænsen for mindre persona-

legoder. Se Den juridiske vejledning afsnit C.A.5.15.6

Adgang til et fitnesscenter er et eksempel på en sundhedsydelse, der kan være omfattet af

bagatelgrænsen for mindre personalegoder. Adgangen til et fitnesscenter beskattes i så til-

fælde kun, hvis den samlede værdi af dette gode og andre mindre personalegoder, herun-

der julegaver i form af naturalier fra en eller flere arbejdsgivere m.v., overstiger et grund-

beløb på 1.300 kr. pr. år i 2024.”

Side 3 af 3