Slotsholmsgade 10-12
DK-1216 København K
T +45 7226 9000
W sum.dk
Folketingets Sundhedsudvalg
Dato: 27-03-2025
Enhed: Patientsikkerhed og Lovkvalitet
Sagsbeh: ilj
Sagsnr.:2025 - 2597
Dok. nr.: 313990
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 317 (Alm. del), som Folketingets
Sundhedsudvalg har stillet til indenrigs- og sundhedsministeren den 28. februar.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Peder Hvelplund (EL).
Spørgsmål nr. 317:
”Vil
ministeren med bidrag fra Sundhedsstyrelsen redegøre for i forbindelse med
hvilke tandbehandlinger, der typisk udføres operative indgreb i direkte relation til
tungenerven (n. lingualis) og underkæbenerven (n. alveolaris inferior)?”
Svar:
Til brug for besvarelsen har ministeriet indhentet bidrag fra Styrelsen for
Patientsikkerhed, som er den relevante myndighed til at vurdere den faglige standard
i forbindelse med udførelsen af de omtalte tandbehandlinger.
Styrelsen for Patientsikkerhed oplyser følgende, som jeg kan henholde mig til:
Tandbehandlinger, der udføres i direkte relation til underkæbenerven (n. alveolaris
inferior) omhandler kirurgiske indgreb, der involverer områderne som relaterer sig til
rodspidserne (apikale områder) ved de store og små kindtænder (molar- og
præmolarregionen).
Det er eksempelvis fjernelse af visdomstænder, implantatbehandlinger og
rodbehandlinger udført fra rodspidsen (retrograd). I yderst sjældne tilfælde kan en
gren af underkæbenerven (n. alveolaris inferior (n. mentalis)) blive beskadiget under
kirurgske indgreb ved fortænder og hjørnetænder i underkæben.
Tandbehandlinger, der udføres i direkte relation til tungenerven (n. lingualis)
omhandler kirurgiske indgreb, der involverer den orale slimhinde i underkæben ved
de store og små kindtænder (i molar- og præmolar regionen). Det er eksempelvis
fjernelse af visdomstænder og kirurgi i forbindelse med parodontose.
Derudover kan anlæggelse af lokalbedøvelse (lokalanalgesi) oralt i underkæben ved
de store og små kindtænder (i molar- og præmolar regionen) udføres i direkte
relation til nerven.
Med venlig hilsen
Sophie Løhde