Folketingets Sundhedsudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
www.sm.dk
Sagsnr.
2025 - 1212
Doknr.
979639
Dato
07-03-2025
Folketingets Sundhedsudvalg har d. 18. februar 2025 stillet følgende
spørgsmål nr. 296 (alm. del) til social- og boligministeren, som hermed
besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Peder Hvelplund (EL).
Spørgsmål nr. 296:
”Kan ministeren oplyse, hvordan personalesammensætningen på landets
bosteder har udviklet sig de seneste 5 år, særligt med hensyn til andelen af
sundhedsfagligt og andet faglært personale?”
Svar:
Social- og Boligministeriet har på nuværende tidspunkt ikke oplysninger om
hvordan personalesammensætningen på landets bosteder har udviklet sig de
seneste 5 år.
På baggrund af registerdata fra januar 2020 og januar 2023 har Social- og
Boligministeriet imidlertid tidligere opgjort uddannelsesbaggrunden blandt
medarbejdere i
borgerrettede stillinger
på botilbud (midlertidige og
længerevarende botilbud og botilbudslignende botilbud),
jf. tabel 1.
Det skal bemærkes, at der i perioden er sket en ændring i reglerne omkring
socialtilsynene, som blandt andet betyder, at det ikke er samme population i de
to år. Fx er der en række botilbudslignende tilbud med i opgørelsen for 2023,
som ikke er med i opgørelsen for 2020. Udviklingen skal derfor tolkes med det
væsentlige forbehold, at de to år ikke er direkte sammenlignelige. Derudover er
opgørelsen af medarbejdere på botilbud behæftet med stor usikkerhed som
følge af datakvaliteten. Se boks 1 for nærmere om forbehold ved opgørelsen.
1