Folketingets Sundhedsudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
www.sm.dk
Sagsnr.
2025 - 1371
Doknr.
1185990
Dato
17-03-2025
Folketingets Sundhedsudvalg har d. 17. februar 2025 stillet følgende
spørgsmål nr. 287 (alm. del) til social- og boligministeren, som hermed
besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Kirsten Normann Andersen
(SF).
Spørgsmål nr. 287:
”Vil ministeren kommentere henvendelsen af 10/2-25 (SUU alm. del - bilag 158
(fortroligt)), herunder kommentere på kommunens ansvar for patientens øgede
mistrivsel som følge af kommunal forvaltning, som ikke tager sundhedsfaglige
hensyn?”
Svar:
Indledningsvist kan jeg oplyse, at jeg ved min besvarelse af spørgsmålet er
gået ud fra, at Sønderborg Kommune har medvirket til borgerens ophold i
Horsens Kommune, og at Sønderborg Kommune fortsat er handle- og
betalingskommune for den pågældende borger.
Det er altid ulykkeligt, når der ikke er overensstemmelse mellem borgerens
ønsker og kommunens vurdering af hjælpebehovet, uanset hvad årsagen hertil
er.
Jeg kan desværre ikke gå ind i den konkrete sag, men kan oplyse generelt om
reglerne på området.
Hovedreglen for hjælp efter serviceloven er, at den kommune, hvor en person
bor eller sædvanligvis opholder sig, både skal yde hjælp og betale for den
hjælp, der ydes. Der gælder imidlertid en undtagelse for personer, der har fået
ophold i boformer efter servicelovens §§ 107-110 i en anden kommune med
hjælp fra den kommune, hvor de oprindeligt boede. I sådanne tilfælde vedbliver
den kommune, som har medvirket til at borgeren har fået ophold i en boform
efter servicelovens §§ 107-110 med at være handlekommune for den
pågældende borger i forhold til bl.a. serviceloven. Regler herom er fastsat i
retssikkerhedsloven. Handlekommunen har derfor – uanset hvor boformen er
beliggende – fortsat pligt til at yde den hjælp, borgeren har ret til efter lov om
social service. Det kan være i forhold til selve botilbuddet, men kan også være i
forhold til f.eks. hjælp og støtte i dagligdagen eller aktivitets- og samværstilbud.
Handlekommunen skal administrere hjælpen efter servicelovens gældende
regler og kommunens serviceniveau. Eventuelt nye afgørelser om hjælp og
støtte efter serviceloven skal derfor træffes efter en konkret, individuel
1