Sundhedsudvalget 2024-25
SUU Alm.del
Offentligt
2988135_0001.png
Slotsholmsgade 10-12
DK-1216 København K
T +45 7226 9000
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundhedsudvalg
Dato: 10-03-2025
Enhed: Psykiatri og Misbrug
Sagsbeh: anba
Sagsnr.:2025 - 1750
Dok. nr.: 296930
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 281 (Alm. del), som Folketingets
Sundhedsudvalg har stillet til indenrigs- og sundhedsministeren den 10. februar 2025.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Marlene Harpsøe (DD).
Spørgsmål nr. 281:
”Er
det ministerens ambition, at den ambulante gerontopsykiatri og dens samarbejde
med ældreplejen skal styrkes som led i en kommende forhandling om en 10-årsplan
for psykiatrien eller i forbindelse med implementeringen af den seneste aftale om
sundhedsreform?”
Svar:
Indledningsvist kan jeg oplyse, at gerontopsykiatri ikke udgør et selvstændigt
lægefagligt speciale men er et fagområde under psykiatrien, som fokuserer på
psykiske lidelser hos ældre mennesker. Det er op til den enkelte region at
tilrettelægge, hvorvidt regionen har særskilte gerontopsykiatriske enheder og/eller
indsatser. Det er dog generelt vigtigt, at regioner og kommuner er opmærksomme på
de særlige behov, der gør sig gældende, når ældre mennesker gennemgår udredning
og behandling i psykiatrien
Som jeg har oplyst i mit svar på spørgsmål nr. S 655 til Folketinget d. 17. februar
2025, er det vigtigt, at vi har fokus på at styrke samarbejdet på tværs af sektorer,
herunder også samarbejdet mellem den ambulante psykiatri og ældreplejen. Derfor
vil regeringen med sundhedsreformen fra november 2024 bl.a. binde
sundhedsvæsenet bedre sammen med 17 nye, lokale sundhedsråd, hvor regioner og
kommuner i fællesskab skal skabe bedre sammenhæng for patienterne.
Sundhedsrådene skal sikre sammenhæng for patienter med både fysisk og psykisk
sygdom og styrke forudsætningerne for samarbejdet mellem regioner og kommuner
om sundhedstilbud og øvrige indsatser i et geografisk område. Det gælder også
sammenhængen mellem sundhedsvæsenet og indsatser i ældreplejen.
Med sundhedsreformen tages ligeledes initiativ til at styrke ligestillingen og
integrationen mellem somatik og psykiatri for at give borgerne en bedre og mere
sammenhængende behandling på tværs af tilbuddene i psykiatrien og somatikken.
Mennesker med samtidig psykisk og somatisk sygdom har nemlig ofte komplicerede
forløb, hvor der er behov for forskellige og samtidige indsatser fra både psykiatrien
og somatikken. Mange ældre patienter vil samtidig med deres psykiske lidelse også
have andre sygdomme, som f.eks. diabetes eller hjerteproblemer, ligesom
symptomerne kan præsentere sig anderledes hos ældre mennesker. Det skal
organiseringen af sundhedsvæsenet tage højde for. Det fremgår af
Aftale om
sundhedsreform 2024,
at regeringen vil indgå en aftale med regionerne herom senest
medio 2025.
SUU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 281: Spm., om det er ministerens ambition, at den ambulante gerontopsykiatri og dens samarbejde med ældreplejen skal styrkes som led i en kommende forhandling om en 10-årsplan for psykiatrien
Med
Aftale om en 10-årsplan for psykiatrien og mental sundhed
fra 2022 og
Aftale
om en bedre psykiatri
fra 2023 blev der taget store og vigtige skridt på vejen til at give
psykiatrien det løft, den fortjener. Regeringen vil i foråret præsentere et udspil til en
samlet 10-årsplan for, som vil betyde, at psykiatrien får et samlet løft på 4,6 mia. kr.
varigt sammenlignet med 2019. Midlerne tilføres gradvist frem mod 2030.
Afslutningsvis må jeg mere generelt for indsatser målrettet ældreplejen henvise til
ældreministeren.
Med venlig hilsen
Sophie Løhde
Side 2