Slotsholmsgade 10-12
DK-1216 København K
T +45 7226 9000
W sum.dk
Folketingets Sundhedsudvalg
Dato: 04-03-2025
Enhed: Digitalisering og
hjemmebehandling
Sagsbeh: form
Sagsnr.:2025 - 1931
Dok. nr.: 298841
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 261 (Alm. del), som Folketingets
Sundhedsudvalg har stillet til indenrigs- og sundhedsministeren den 4. februar.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Mikkel Bjørn (DF).
Spørgsmål nr. 261:
”Vil
ministeren redegøre for, om digitaliseringen, miljøhensyn, praktiske hensyn til
risikoen for bortkomst og beskadigelse af fysiske dokumenter samt risikoen for
dokumentfalsk med falske lægeerklæringer til bl.a. offentlige
uddannelsesinstitutioner, domstole og myndigheder, giver ministeren anledning til
nærmere overvejelser om at undersøge muligheden for at digitalisere
lægeerklæringer på sundhedsområdet i en Erklæringsdatabase på samme måde, som
eksamensbeviser er blevet digitaliseret i Eksamensdatabasen under Styrelsen for It og
Læring (STIL)?
”
Svar:
Det er allerede muligt at digitalisere lægeerklæringer fra almen praksis ved hjælp af
løsningen ”Den dynamiske blanket”,
og alle de hyppigst anvendte erklæringer er
blevet digitaliseret, fx arbejdsskadeattester og blanketter ifm. forsikringssager. Det
sikrer, at erklæringerne kan formidles ensartet, sikkert og elektronisk.
Hvis den, som skal benytte lægeerklæringen, ønsker det, er det altså muligt at
digitalisere, og jeg ser derfor ikke anledning til at igangsætte yderligere arbejde med
fx en erklæringsdatabase.
Med venlig hilsen
Sophie Løhde