Slotsholmsgade 10-12
DK-1216 København K
T +45 7226 9000
W sum.dk
Folketingets Sundhedsudvalg
Dato: 04-03-2025
Enhed: Patientsikkerhed og Lovkvalitet
Sagsbeh: sike
Sagsnr.:2025 - 1497
Dok. nr.: 295401
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 260 (Alm. del), som Folketingets
Sundhedsudvalg har stillet til indenrigs- og sundhedsministeren den 4. februar 2025.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Peter Kofod (DF).
Spørgsmål nr. 260:
”Vil
ministeren oplyse, om det er ministerens holdning
–
baseret på den juridiske
rådgivning, ministeren har fået
–
at tandlægeklinikker kan opkræve et patientgebyr
for den nye lovpligtige forsikring for tandskader på ydelser, der er defineret med en
fast pris i bekendtgørelse om tilskud til behandling hos praktiserende tandlæge?”
Svar:
Jeg kan oplyse, at tandlægernes priser er fordelt i ydelser med faste priser og ydelser
med fri prisfastsættelse. Ydelser med faste priser, som fremgår af bekendtgørelse nr.
1249 af 26. november 2024 om tilskud til behandling hos praktiserende tandlæge, må
ikke ændres. Tandlæger kan derfor ikke opkræve et gebyr for den nye lovpligtige
forsikring for tandskader på disse ydelser.
For ydelser med fri prisfastsættelse kan tandlægen selv sætte prisniveauet. Det er
dog et krav, at tandlægen offentliggør sine priser for ydelser med fri prisfastsættelse,
ligesom det er et krav, at disse priser er klare og gennemsigtige. Hvis priserne
inkluderer ydelser, som ikke er relateret til behandlingen, så som bedøvelse,
røntgenbilleder, stifter eller andre forventelige ydelser, skal disse fremgå tydeligt af
tandlægens prisliste.
Det vil derfor heller ikke være i strid med lovgivningen, at tandlæger specificerer
deres prisstruktur yderligere, f.eks. ved at inkludere udgifter til forsikringspræmier
som en fast del af prisen på ydelser med fri prisfastsættelse.
Det kan i øvrigt oplyses, at ministeriet i et brev af 6. februar 2025 til relevante
interessenter har redegjort for ovenstående.
Med venlig hilsen
Sophie Løhde