Slotsholmsgade 10-12
DK-1216 København K
T +45 7226 9000
W sum.dk
Folketingets Sundhedsudvalg
Dato: 28-02-2025
Enhed: Psykiatri og Misbrug
Sagsbeh: emma
Sagsnr.:2025 - 1594
Dok. nr.: 295205
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 258 (Alm. del), som Folketingets
Sundhedsudvalg har stillet til indenrigs- og sundhedsministeren den 31. januar 2025.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Charlotte Broman Mølbæk (SF).
Spørgsmål nr. 258:
”I
2023 blev alle Folketingets partier på baggrund af beretning over B 23, 2021-22,
enige om at styrke hjælpen til børn og unge, som er pårørende f.eks. til forældre, der
lider af kritisk sygdom, en psykisk lidelse eller alvorligt misbrug. Partierne blev enige
om at udmønte midler til regionerne til to formål: Systematisk opsporing og
opkvalificering i at håndtere børn, som er pårørende, og guide til relevante tilbud for
det pågældende barn, f.eks. kurser til sundhedspersonale og initiativer, der udbreder
kendskabet til Sundhedsstyrelsens anbefalinger. Ministeren bedes redegøre for,
hvilke initiativer regionerne har udmøntet midlerne til.”
Svar:
Med den politiske aftale fra oktober 2023 om anvendelse af midler fra
Aftale om
finansloven for 2022 til at styrke hjælpen til børn og unge,
som er pårørende, blev
aftalepartierne enige om, at de afsatte 5,0 mio. kr. årligt i 2023-2025 skulle fordeles
til regionerne og at midlerne skulle gå til følgende:
1.
2.
At systematisere sundhedspersonalets opsporingsarbejde af børn, som er
pårørende
At opkvalificere sundhedspersonale i at håndtere børn, som er pårørende,
herunder at styrke relationsarbejdet og guide til relevante tilbud for det
pågældende barn.
Efter aftale med Danske Regioner blev midlerne fra 2023 og 2024 udmøntet som en
del af økonomiaftalen for 2025 i august 2024.
Mit ministerium rakte i december 2024 ud til Danske Regioner med henblik på
muligheden for at gøre status for regionernes brug af de udmøntede midler fra 2023
og 2024. Da midlerne først blev udmøntet i august 2024, og regionerne dermed kun
havde haft enkelte måneder til at anvende midlerne i, blev det i den forbindelse
vurderet, at det ikke var fagligt meningsfyldt at indhente en status fra regionerne
ultimo 2024. Indenrigs- og Sundhedsministeriet har derfor aftalt med Danske
Regioner, at de påbegynder indhentning af en status fra de enkelte regioner i 1.
kvartal 2025. Når jeg modtager Danske Regioners status vil jeg eftersende denne til
aftalekredsen, der også inkluderer spørgerens parti.
Det er naturligvis min klare forventning, at regionerne benytter de afsatte midler i
overensstemmelse med aftaleteksten i forhold til at understøtte regionernes