Slotsholmsgade 10-12
DK-1216 København K
T +45 7226 9000
W sum.dk
Folketingets Sundhedsudvalg
Dato: 25-02-2025
Enhed: Lægemidler
Sagsbeh: bbn
Sagsnr.:2025 - 1177
Dok. nr.: 291295
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 252 (Alm. del), som Folketingets
Sundhedsudvalg har stillet til indenrigs- og sundhedsministeren den 28. januar 2025
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Louise Brown (LA).
Spørgsmål nr. 252:
”Vil
ministeren oplyse, hvad det vil koste at lovliggøre facilitering og salg af
håndkøbsmedicin på digitale platforme og leveringstjenester, og herunder uddybe,
hvad det vil koste at udbrede den digitale aldersverificering til disse tjenester ved køb
af håndkøbsmedicin”
Svar:
De gældende regler er som udgangspunkt ikke til hinder for onlineforhandling og
levering af håndkøbslægemidler. Det er således allerede muligt for apoteker og
detailforhandlere af håndkøbslægemidler at indgå aftaler med leveringstjenester om
levering af håndkøbslægemidler, hvorfor der ikke vurderes at være yderligere
udgifter forbundet med lovliggørelse. Virksomheden, der forestår salget af
håndkøbslægemidlerne, skal dog have den fornødne tilladelse hertil fra
Lægemiddelstyrelsen. For at opnå tilladelse skal virksomhedens setup for
forhandlingen af håndkøbslægemidler leve op til en række krav. Grundet en
verserende klage over en afgørelse foretaget af Lægemiddelstyrelsen vedrørende
netop dette, har jeg på nuværende tidspunkt ikke mulighed for at kommentere på,
hvorvidt specifikke digitale platforme eller leveringstjenester bør have tilladelse eller
ej.
Omkostninger i forbindelse et eventuelt krav om elektronisk aldersverifikation vil
afhænge af de nærmere specifikationer til kravet og den digitale løsning, som den
pågældende virksomhed vælger at anvende.
Med venlig hilsen
Sophie Løhde