Sundhedsudvalget 2024-25
SUU Alm.del
Offentligt
2926250_0001.png
Slotsholmsgade 10-12
DK-1216 København K
T +45 7226 9000
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundhedsudvalg
Dato: 25-10-2024
Enhed: Psykiatri og Misbrug
Sagsbeh: lpe
Sagsnr.:2024 - 12594
Dok. nr.: 240072
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål 25 (Alm. del), som Folketingets
Sundhedsudvalg har stillet til indenrigs- og sundhedsministeren den 11. oktober
2025. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Kirsten Normann Andersen (SF).
Spørgsmål 25:
”Vil ministeren kommentere artiklen ”Eksperter efterlyser mere fokus på det mest
dødelige stof på markedet” i Politiken
d. 8. oktober 2024, og herunder svare på om
ministeren er enig med Sundhedsstyrelsen i at brede informationskampagner ikke er
den rigtige vej at gå for orientere unge om farerne ved misbrug af opioiden
oxycontin, og i så fald hvordan mener ministeren og Sundhedsstyrelsen så, at man
kan orientere unge om faren ved misbrug af oxycontin?”
Svar:
Det bekymrende opioidmisbrugsproblem, som er begyndt at tage form blandt danske
børn og unge, vil regeringen imødegå med initiativer, der kommer hele vejen rundt
om problemet.
Der vil bl.a. blive taget initiativ til mere forebyggelse, så både børn og unge, men også
deres forældre og andre voksne omkring dem, bliver bedre informeret om, at man
bliver afhængig af opioider, og at opioider kan have alvorlige skadevirkninger og i
værste fald kan slå ihjel.
Denne information vil udmærket kunne formidles gennem en bred
forebyggelseskampagne, så længe kampagnen er tilrettelagt, så den imødekommer
de forskellige informationsbehov, som de enkelte målgrupper har.
Jeg noterer mig i den forbindelse, at Sundhedsstyrelsen i artiklen alene giver udtryk
for forbehold over for traditionelt brede informationskampagner på tv og i offentlige
transportmidler og ikke over for brede forebyggelseskampagner i almindelighed.
Med venlig hilsen
Sophie Løhde