Slotsholmsgade 10-12
DK-1216 København K
T +45 7226 9000
W sum.dk
Folketingets Sundhedsudvalg
Dato: 25-02-2025
Enhed: Borgernær Sundhed
Sagsbeh: msmj
Sagsnr.:2025 - 1184
Dok. nr.: 290488
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 247 (Alm. del), som Folketingets
Sundhedsudvalg har stillet til indenrigs- og sundhedsministeren den 28. januar 2025.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jens Henrik Thulesen Dahl (DD).
Spørgsmål nr. 247:
”Kan
en forvaltning/cheftandlæge afvise retten for en person omfattet af børne- og
ungetandplejen til tandregulering efter fritvalg, fordi kommunen skønner ud fra egen
beregningsmodel, at markedsprisen er for høj?”
Svar:
Børn og unge under 22 år (født efter 31. december 2003), der ønsker et andet
behandlingstilbud end det, kommunen vederlagsfrit stiller til rådighed, kan vælge at
modtage børne- og ungdomstandpleje i privat praksis hos praktiserende tandlæge
eller tandplejer efter eget valg (fritvalgsordningen), jf. tandplejebekendtgørelsens §
3, stk. 3, og § 4, stk. 1.
Valg af privat praksis gælder det samlede tandplejetilbud for barnet/den unge, dvs.
almen tandpleje og tandregulering.
Kommunen kan beslutte, at tandregulering og andre særligt kostbare
behandlingsydelser, der ydes i privat praksis i henhold til bl.a. fritvalgsordningen,
først må iværksættes, når kommunen har godkendt iværksættelsen samt det af
tandlægen eller tandplejeren afgivne behandlingstilbud, jf.
tandplejebekendtgørelsens § 3, stk. 5, og § 4, stk. 4.
Kommunen kan videre efter § 3, stk. 6, og § 4, stk. 6, beslutte, at tandregulering og
andre særligt kostbare behandlingsydelser, der ydes i privat praksis i henhold til
fritvalgsordningen, først må iværksættes, når kommunalbestyrelsen på grundlag af
den kommunale tandplejes sundhedsfaglige vurdering har visiteret den unge til
behandlingsydelsen.
Kommunen kan således ikke afvise retten til tandregulering efter fritvalgsordningen,
men kan beslutte, at tandregulering først kan ske, når den kommunale tandpleje
–
på
baggrund af en sundhedsfaglig vurdering
–
har vurderet, at barnet/den unge har
behov for tandregulering.
Derudover har kommunen mulighed for at beslutte, at tandregulering efter
fritvalgsordningen først kan ske, når kommunen har godkendt det konkrete tilbud fra
tandlægen eller tandplejeren. Indenrigs- og Sundhedsministeriet har til brug for en
tilsynsudtalelse fra Ankestyrelsen fra den 7. juni 2023 udtalt, at kommunen fx kan
afvise et behandlingstilbud med henvisning til, at prisen er for høj sammenlignet med
den pris, som kommunen eller en anden privatpraktiserende tandlæge kan udføre
behandlingen til.