Slotsholmsgade 10-12
DK-1216 København K
T +45 7226 9000
W sum.dk
Folketingets Sundhedsudvalg
Dato: 24-02-2025
Enhed: Beredskab og Smitsomme
Sygdomme
Sagsbeh: crv
Sagsnr.:2025 - 1638
Dok. nr.: 295638
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 235 (Alm. del), som Folketingets
Sundhedsudvalg har stillet til indenrigs- og sundhedsministeren den 27. januar 2025.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jens Henrik Thulesen Dahl (DD).
Spørgsmål nr. 235:
”Ministeren
bedes i forlængelse af SUU alm del - bilag 113, om orientering om midler
til finansiering af en MTV om vaccination mod pneumokokker redegøre for, hvad det
mere specifikt betyder, at der budgetteknisk ikke er overførselsadgang til at benytte
den omtalte finansieringskilde, og herudover hvad der er til hinder for, at dette
cleares med et aktstykke i Finansudvalget, som det umiddelbart er vanlig praksis i
lignende tilfælde.”
Svar:
Indenrigs- og Sundhedsministeriet kan oplyse, at bevillinger på finansloven vedrører
et givent finansår, og at der grundet de statslige udgiftslofter er begrænsede
muligheder for at anvende uforbrugte midler fra ét finansår i et efterfølgende
finansår.
./.
Som oplyst i min tidligere orientering af udvalget den 8. januar 2024, jf. SUU (Alm.
del)
–
bilag 113 (vedlagt), afsøger ministeriet dog fortsat andre veje til en mulig
finansiering af en MTV om vaccination mod pneumokokker.
Afslutningsvis vil jeg igen bemærke, at selv om pneumokokvaccination ikke længere
er en del af det offentlige vaccinationsprogram, har personer i særlig øget risiko for
pneumokoksygdom mulighed for klausuleret tilskud til at købe en
pneumokokvaccination i privat regi.
Med venlig hilsen
Sophie Løhde