Slotsholmsgade 10-12
DK-1216 København K
T +45 7226 9000
W sum.dk
Folketingets Sundhedsudvalg
Dato: 17-02-2025
Enhed: Patientsikkerhed og Lovkvalitet
Sagsbeh: csk
Sagsnr.:2025 - 941
Dok. nr.: 287865
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 227 (Alm. del), som Folketingets
Sundhedsudvalg har stillet til indenrigs- og sundhedsministeren den 20. januar 2025.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Kirsten Normann Andersen (SF).
Spørgsmål nr. 227:
”Kan
ministeren oplyse, hvor mange iranske sygeplejersker som må rejse hjem
igen, fordi de ikke fik en evalueringsansættelse og dermed ikke har kunnet få
autorisation?
”
Svar:
Indenrigs- og Sundhedsministeriet er ikke i besiddelse af de efterspurgte oplysninger,
men ministeriet er bekendt med, at ikke alle herværende iransk uddannede
sygeplejersker har fået tilbudt en evalueringsansættelse.
Det er efter min opfattelse vigtigt, at vi får etableret gode rammer for rekruttering af
udenlandsk arbejdskraft, herunder også autorisationsprocessen, til gavn for både den
enkelte sundhedsperson og det danske sundhedsvæsen. Men det er også mindst lige
så vigtigt, at vi sikrer gode vilkår og muligheder for de sundhedspersoner, som
allerede er kommet til Danmark.
Jeg vil derfor også opfordre både kommuner og regioner til, at der oprettes
evalueringsstillinger til de herværende sygeplejersker, så de kan komme en dansk
autorisation nærmere, og at de undersøger mulighederne for, at de pågældende kan
komme ud på arbejdsmarkedet i lignende funktioner, f.eks. i ældreplejen.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet er i dialog med KL og Danske Regioner herom.
Med venlig hilsen
Sophie Løhde