Folketingets Sundhedsudvalg
Kirsten Normann Andersen (SF)
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
J.nr. 2025 - 441
7. februar 2025
Sundhedsudvalget har i brev af 20. januar 2025 stillet følgende spørgsmål nr. 225
(alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Kirsten Nor-
mann Andersen (SF).
Spørgsmål nr. 225:
”Kan
ministeren oplyse, hvad konsekvensen vil være af afslutningen på den mid-
lertidige aftale for sundhedspersonale om at undlade modregning i efterløn, som
stoppede den 31/12-24, herunder svare på, hvor mange sundhedsfaglige medarbej-
dere vi har mistet eller kommer til at miste i sundhedsvæsnet, fordi de i fremtiden
vil få modregnet i efterlønnen?
”
Svar:
Afskaffelsen af modregning i efterlønnen for medarbejdere i sundhedsvæsenet var
en ekstraordinær og midlertidig ordning i 2023 og 2024, som skal ses i sammen-
hæng med akutplanen for sygehusvæsenet. Reglerne om den midlertidige afskaf-
felse af modregning i efterløn var ét blandt flere tiltag, som skulle afhjælpe udfor-
dringerne i sundhedsvæsenet med bl.a. lange ventetider på sygehusene til somatisk
behandling. De seneste tal tyder på, at det går den rigtige vej med at nedbringe ven-
tetiden.
Danske A-kasser har ikke registreret omfanget af brugen af ordningen, og det er
derfor ikke muligt at svare på, hvor mange efterlønsmodtagere, der stopper deres
arbejde i sundhedsvæsenet som følge af ordningens udløb.
Det vil fortsat være en mulighed at fortsætte med at arbejde ved siden af sin efter-
løn efter 2024, hvor den midlertidige ordning udløb. Efterløn modregnes time for
time, hvilket vil sige, at med én løntime får man modregnet én time med efterløn.
Efterløn med højeste sats for en fuldtidsforsikret er 21.092 kr. svarende til en time-
sats på 131,55 kr. (2025-sats). Mange vil derfor få mere for én løntime end én time
med efterløn, og det vil for langt de fleste efterlønsmodtagere derfor kunne betale
sig at arbejde, selvom den midlertidige ordning er udløbet.
Venlig hilsen
Ane Halsboe-Jørgensen
Beskæftigelsesminister