Sundhedsudvalget 2024-25
SUU Alm.del
Offentligt
2977754_0001.png
Slotsholmsgade 10-12
DK-1216 København K
T +45 7226 9000
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundhedsudvalg
Dato: 13-02-2025
Enhed: Lægemidler
Sagsbeh: CNO
Sagsnr.:2025 - 702
Dok. nr.: 284485
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 206 (Alm. del), som Folketingets
Sundhedsudvalg har stillet til indenrigs- og sundhedsministeren den 16. januar 2025.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Sundhedsudvalget.
Spørgsmål nr. 206:
”Vil
ministeren kommentere henvendelsen fra Green Global Future om at gøre
klimagevinster til tilskudskriterium i medicintilskudsbekendtgørelsen m.m., jf. SUU
alm. del
bilag 57, og præsentation fremvist af samme under foretræde for udvalget
14/1-25, jf. SUU alm. del
– bilag 125? ”
Svar:
Det er meget positivt, at vi i Danmark har en stærk life science-industri, der tør gå
forrest og vise vejen med innovative løsninger, der kan bidrage til at løse store
samfundsudfordringer.
Jeg er bekendt med den konkrete udfordring, som skal ses i lyset af EU-lovgivning om
udfasning af drivmidler i inhalationssprays, hvorved alle dosisinhalatorer inden for en
kortere årrække vil skulle have reduceret indholdet af HCF-gasser.
Det primære formål med medicintilskudssystemet er at understøtte mest muligt
sundhed for pengene. Tilskudssystemet fungerer ved, at der gives tilskud til de
præparater, hvor effekten står mål med prisen sammenlignet med de alternative
behandlingsmuligheder. Der er ikke planer om at ændre kriterierne for en
tilskudsvurdering.
Med venlig hilsen
Sophie Løhde