Transportministeriets Logo
Transportministeren
Sundhedsudvalget
Folketinget
3. februar 2025
2025-348
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon 41 71 27 00
Sundhedsudvalget har i brev af 13. januar 2025 stillet mig følgende
spørgsmål (SUU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Marlene Harpsøe (DD).
Spørgsmål nr. 197:
Ministeren bedes redegøre for, om borgere, der er bosiddende på
øer, har samme rettigheder og muligheder for at benytte sig af ord-
ningen med flexhandicap som borgere, der er bosiddende på fast-
landet.
Svar:
Jeg antager, at der med ”flexhandicap” henvises til individuel han-
dicapkørsel, der er reguleret i lov om trafikselskaber.
Det fremgår således af lov om trafikselskaber, § 11, at man som
svært bevægelseshæmmet, blind eller stærkt svagsynet på 18 år og
derover har retskrav på at kunne benytte trafikselskabernes ord-
ning for individuel handicapkørsel på minimum 104 enkeltture år-
ligt.
Det er kommunerne, der har til opgave at visitere til ordningen og
det er efterfølgende trafikselskaberne, der administrerer ordnin-
gen.
Idet borgere, der opfylder kravene til individuel handicapkørsel,
har retskrav på at kunne benytte ordningen, kan en kommune ikke
afvise en øboers ansøgning om visitation til individuel handicap-
kørsel med henvisning til, at borgeren er bosiddende på en ø.
Jeg er dog opmærksom på, at der i nogle kommuner alligevel er
usikkerhed om, hvorvidt man kan benytte sig af individuel handi-
capkørsel på fx øer, hvor der ikke i forvejen tilbydes ordinær kol-
lektiv transport. Det kan man godt. Jeg har i den forbindelse sendt
et brev til KL, hvori jeg gør opmærksom på dette.