Sundhedsudvalget 2024-25
SUU Alm.del
Offentligt
2976641_0001.png
Slotsholmsgade 10-12
DK-1216 København K
T +45 7226 9000
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundhedsudvalg
Dato: 07-02-2025
Enhed: Lægemidler
Sagsbeh: emo
Sagsnr.:2025 - 502
Dok. nr.: 282140
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 193 (Alm. del), som Folketingets
Sundhedsudvalg har stillet til indenrigs- og sundhedsministeren den 13. januar 2025.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Sundhedsudvalget.
Spørgsmål nr. 193:
”Er
det korrekt, at man ikke tilbyder præparatet Omumiant til personer, der lider af
alopecia/pletskaldethed i Danmark, selv om det står på min.medicin.dk, at det netop
kan bruges mod det? Og i så fald, hvad er grunden til, at man som patient ikke kan få
det i Danmark? Er det på grund af en økonomisk prioritering? Og hvem laver i så fald
denne prioritering?”
Svar:
Jeg kan oplyse, at der er forskel på godkendelse af et lægemiddel og den
efterfølgende vurdering af, om lægemidlet skal anbefales til ibrugtagning i
sundhedsvæsenet.
I EU vurderer Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA) eller de nationale
lægemiddelmyndigheder, om et lægemiddels fordele opvejer kendte risici ved
lægemidlet. Hvis det er tilfældet, bliver det godkendt og kan herefter markedsføres.
I sekundærsektoren anbefaler Medicinrådet, hvilke lægemidler der skal indgå som
standardbehandling til patienter på sygehusene. I primærsektoren vurderer
Medicintilskudsnævnet og Lægemiddelstyrelsen, hvilke lægemidler, som kan købes
på apoteket, der skal gives tilskud til.
Medicinrådets og Medicintilskudsnævnets anbefalinger beror på en faglig vurdering
af, hvorvidt det konkrete lægemiddels dokumenterede effekt står i rimeligt forhold til
prisen sammenholdt med den eksisterende behandling på et givent område.
Medicinrådet og Medicintilskudsnævnets arbejde understøtter hermed, at vi får mest
mulig sundhed for pengene.
Den 24. januar 2024 oplyste Medicinrådet på baggrund af en vurdering af det
konkrete lægemiddel, at rådet ikke anbefalede Olumiant til behandling mod pletvist
hårtab. Medicinrådet lagde bl.a. vægt på, at omkostningerne til lægemidler ikke står i
rimeligt forhold til den dokumenterede effekt.
Med venlig hilsen
Sophie Løhde