Slotsholmsgade 10-12
DK-1216 København K
T +45 7226 9000
W ism.dk
Folketingets Sundhedsudvalg
Dato:07-02-2025
Enhed: Patientsikkerhed og
Lovkvalitet
Sagsbeh.: emkr
Koordineret med: DIGI
Sagsnr.: 2025-813
Dok. nr.: 283681
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 192 (Alm. Del), som Folketingets
Sundhedsudvalg har stillet Indenrigs- og Sundhedsministeren den 13. januar 2025.
Spørgsmålet er stillet af gruppen #TjenestenummerNU.
Spørgsmål nr. 192:
”Vil ministeren
kommentere præsentation fra #TjenestenummerNUs udleveret til
udvalget under foretræde 9/1-25 om navnebeskyttelse for medarbejdere i
sundhedsvæsenet, jf. SUU, alm. del
– bilag 116?”
Svar:
Det er fuldstændig uacceptabelt, at sundhedspersonale bliver udsat for chikane,
trusler og vold af patienter på eller uden for deres arbejdsplads, og vi skal så vidt
muligt sikre, at det ikke sker.
Medarbejderne skal trygt kunne arbejde i sundhedsvæsnet uden at skulle frygte for
deres sikkerhed. Derfor er der de senere år også taget en række initiativer for at yde
bedre navnebeskyttelse og dermed forebygge, at medarbejdere bliver opsøgt privat
af truende patienter.
Eksempelvis er journalføringsbekendtgørelsen blevet ændret, så regionerne kan
anvende anden entydig identifikation end de ansattes fulde navn ved journalføring.
Og efterfølgende er samme mulighed indført for logoplysninger fra opslag i
journalnotater, aftaler og medicin- og vaccinationsoplysninger på fx MinSundhed og
Sundhed.dk.
Regionerne har siden marts 2024 været i gang med at implementere reglerne på
området, herunder sikre sløring af medarbejdernavne i EPJ og andre it-systemer.
Som #TjenestenummerNU gør opmærksom på, har Danske Regioner indført to
forskellige retningslinjer for sløring af medarbejdernavne; en individuel og
afdelingsspecifik retningslinje.
Den individuelle mulighed for sløring gælder for alle sundhedsmedarbejdere på
sygehusene, som kan anmode om at få erstattet deres navn af en kode i journaler,
men det kan som udgangspunkt først ske efter en hændelse, hvor en patient fx har
optrådt truende, hvilket umiddelbart kan synes uhensigtsmæssigt. Jeg vil derfor gå i
dialog med regionerne om at genoverveje, om det skal være muligt for personalet at
få sløret deres navne, uden at der på forhånd har været en konkret hændelse, men
på baggrund af en risikovurdering.
Den afdelingsspecifikke sløring er et supplement til muligheden for individuel sløring,
der kan tages i brug på afdelinger, som er særligt udsatte for patienter, der opfører
sig fx chikanerende eller truende. Afdelingsspecifik sløring skal godkendes af den