Sundhedsudvalget 2024-25
SUU Alm.del
Offentligt
2976587_0001.png
Slotsholmsgade 10-12
DK-1216 København K
T +45 7226 9000
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundhedsudvalg
Dato: 07-02-2025
Enhed: Psykiatri og Misbrug
Sagsbeh: lpe
Sagsnr.:2025 - 463
Dok. nr.: 281704
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål 187 (Alm. del), som Folketingets
Sundhedsudvalg har stillet til indenrigs- og sundhedsministeren den 10. januar 2025.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra ikkemedlem af udvalget Karina Lorentzen
Dehnhardt (SF).
Spørgsmål 187:
”Agter
ministeren at gennemføre en evaluering af effekterne og konsekvenserne af
de tidligere tilføjelser af THC-lignende stoffer til listen over euforiserende stoffer,
før der eventuelt foretages en yderligere udvidelse af denne liste?”
Svar:
Nye stoffer optages alene på bekendtgørelse om euforiserende stoffer, hvis de
sundhedsfagligt vurderes at være farlige. Dette gælder også for optagelse på
bekendtgørelsen af THC-lignende stoffer.
Senest blev fem nye euforiserende stoffer (syntetiske cannabinoider) og en ny
stofgruppe (semisyntetiske cannabinoider) optaget på bekendtgørelsen med
ændringsbekendtgørelse nr. 1012 af 3. september 2024.
./.
Som det fremgår af mit orienteringsbrev af 5. september 2024 (SUU alm. del
bilag
391), skete optagelsen af de fem syntetiske cannabinoider og gruppen af
semisyntetiske cannabinoider på baggrund af en indstilling fra Sundhedsstyrelsen,
som vurderede, at brug af stofferne og stofgruppen indebærer alvorlige risici.
Konsekvensen af optagelsen på bekendtgørelsen af de fem syntetiske cannabinoider
og gruppen af semisyntetiske cannabinoider er
i lighed med konsekvensen af
tidligere optagelser på bekendtgørelsen af andre stoffer, herunder THC-lignende
stoffer
at bl.a. besiddelse af og handel med stofferne forbydes til andre end
medicinske og videnskabelige formål.
Der er ikke umiddelbart planer om at gennemføre en evaluering af det omhandlede
forbud eller andre forbud mod euforiserende stoffer, som sundhedsfagligt vurderes
at være farlige.
Med venlig hilsen
Sophie Løhde