Slotsholmsgade 10-12
DK-1216 København K
T +45 7226 9000
W sum.dk
Folketingets Sundhedsudvalg
Dato: 10-01-2025
Enhed: Enhed for Life Science
Sagsbeh: mht
Sagsnr.:2024 - 14968
Dok. nr.: 269718
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 175 (Alm. del), som Folketingets
Sundhedsudvalg har stillet til indenrigs- og sundhedsministeren den 6. december
2024. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Per Larsen (KF).
Spørgsmål nr. 175:
”Hvilke
overvejelser har ministeren om at øge forskningen i lipødem for at skabe
bedre viden om sygdommen og sikre mere effektive behandlingsmetoder? Der
henvises til artikel på tv2.dk 6/12-24:
”Frustrerede kvinder oplever "konstante
smerter" på grund af særlig sygdom”.
https://nyheder.tv2.dk/samfund/2024-12-05-frustrerede-kvinder-oplever-
konstantesmerter-paa-grund-af-saerlig-sygdom”
Svar:
Vi har i Danmark rigtig gode muligheder for at forske.
Regeringen og Folketingets partier har med aftale om forskningsreserven for 2025
prioriteret, at midlerne fra forskningsreserven bl.a. skal gå til at styrke forskning i
netop kvindesygdomme. Med aftalen er der afsat 231,5 mio. kr. til styrket klinisk og
uafhængig forskning. Midlerne skal styrke den patientnære kliniske forskning,
herunder på områder, hvor der er begrænset kommerciel interesse som fx
kvindesygdomme som lipødem.
Det er forskerne der bestemmer, hvad der skal forskes i. Vi understøtter fra
regeringens side, at de har så gode rammer som muligt.
Med venlig hilsen
Sophie Løhde