Slotsholmsgade 10-12
DK-1216 København K
T +45 7226 9000
W sum.dk
Folketingets Sundhedsudvalg
Dato: 06-01-2025
Enhed: Borgernær Sundhed
Sagsbeh: mas
Sagsnr.:2024 - 14792
Dok. nr.: 269786
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 161 (Alm. del), som Folketingets
Sundhedsudvalg har stillet til indenrigs- og sundhedsministeren den 3. december
2024. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Kirsten Normann Andersen (SF).
Spørgsmål nr. 161:
”Mener
ministeren, at en patient med demens, som begår et alvorligt voldeligt
overfald på en anden beboer, er tilstrækkeligt udredt, behandlet og / eller
skærmet, når sådanne hændelser kan finde sted?”
Svar:
Når en borger indgår i et udredningsforløb for demens har den udredende enhed, fx
på et sygehus, et ansvar for at sende en epikrise til borgerens egen læge om
udredningsforløbet. Ligesom egen læge har et ansvar for at videreformidle relevante
oplysninger om borgeren til fx plejepersonalet, hvis vedkommende bor på et
plejehjem.
I et udredningsforløb er det dog ikke muligt at forudsige, hvordan borgerens tilstand
udvikler sig over tid, ligesom der kan komme tilstødende sygdomme, som også
påvirker borgerens forløb. Personer med demens taber gradvist deres kognitive
evner, hvilket gør behandlingen mere kompleks. I takt med udviklingen af
sygdommen kommer der oftest også BPSD (Behavioral and Psychological Symptoms
of Dementia). Det er symptomer, der kan forveksles med psykotiske tilstande, hvor
borgeren fx kan få en adfærd, som kan forveksles med vrangforestillinger,
hallucinationer, og hvor borgeren i nogle tilfælde kan få en udadreagerende adfærd,
der oftest er et tegn på generel mistrivsel - både fysisk og psykisk.
Man anbefaler som udgangspunkt ikke antipsykotisk medicin til borgere med demens
med udadreagerende adfærd, da det har en beskeden effekt samt alvorlige
bivirkninger, som personer med demens er særligt sårbare over for. Man anbefaler
derfor i stedet non-farmakologiske metoder. Indenrigs- og Sundhedsministeriet har
derfor indhentet bidrag fra Ældreministeriet, som oplyser følgende:
”Kommunen har generelt
pligt til at reagere på oplysninger, der indikerer, at en
borger kan have brug for hjælp og støtte efter servicelovens bestemmelser. Som
følge af servicelovens § 83 skal kommunerne tilbyde hjælp og støtte til borgere, som
på grund af nedsat fysisk, psykisk eller social funktionsevne har behov for hjælp eller
støtte i den daglige livsførelse. Tildelingen af hjælpen efter serviceloven, skal ske på
baggrund af en individuel og konkret vurdering af modtagerens ressourcer og behov.
I en sådan vurdering vil også indgå en vurdering af, om borgerens behov bedst
tilgodeses i eller uden for hjemmet. Det gælder også for en borger med demens.
Ved tilrettelæggelsen af pleje og omsorg skal kommunen så vidt muligt respektere
personens tilkendegivelser for fremtiden med hensyn til bolig, pleje og omsorg. Dette
kan f.eks. indebære skærmede pladser, hvis det vurderes som den bedste løsning for