Slotsholmsgade 10-12
DK-1216 København K
T +45 7226 9000
W sum.dk
Folketingets Sundhedsudvalg
Dato: 06-01-2025
Enhed: Forebyggelse,
Borgerhenvendelser og
Strålebeskyttelse
Sagsbeh: egl
Sagsnr.:2024 - 14872
Dok. nr.: 268555
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 157 (Alm. del), som Folketingets
Sundhedsudvalg har stillet til indenrigs- og sundhedsministeren den 3. december
2024. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Per Larsen (KF).
Spørgsmål nr. 157:
”Ministeren
bedes oplyse, hvilke tiltag der aktuelt er iværksat for at oplyse unge om
risiciene ved brug af solarier, og om ministeren vurderer, at denne indsats er
tilstrækkelig?”
Svar:
Jeg vil indledningsvist henvise til min besvarelse af SUU alm. del nr. 156.
Jeg kan herudover oplyse, at solarieloven indeholder krav om, at alle solarier skal
sikre, at synlig skiltning om generelle sundhedsråd er ophængt på en fremtrædende
plads i solcenteret. Materialet skal udarbejdes af Sundhedsstyrelsen og er i praksis
udmøntet som en plakat, der er udformet i et fælles nordisk samarbejde.
Sikkerhedsstyrelsen fører tilsyn med, om solcentrene overholder reglerne.
Af plakaten fremgår det, at Sundhedsstyrelsen fraråder brug af solarie, og at risikoen
for modermærkekræft, almindelig hudkræft samt permanente skader på øjne og hud
stiger, jo yngre man er, når man starter med at bruge solarie.
Plakaterne skal bidrage til at sikre, at solariebrugerne er bekendte med den risiko, der
er forbundet med brug af solarie.
Jeg kan samtidig oplyse om, at jeg med årets Sundhedsfremmepulje har prioriteret at
afsætte midler til en undersøgelse af danskerne solvaner, herunder solariebrug. Det
er vigtigt, at vi bliver klogere på området, så vi kan sætte rigtigt ind med effektive
oplysnings- og forebyggelsesindsatser specifikt til særligt udsatte målgrupper fx børn-
og unge. Det er noget, jeg kommer til at se nærmere på.
Med venlig hilsen
Sophie Løhde