Sundhedsudvalget 2024-25
SUU Alm.del
Offentligt
2961546_0001.png
Slotsholmsgade 10-12
DK-1216 København K
T +45 7226 9000
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundhedsudvalg
Dato: 06-01-2025
Enhed: Patientsikkerhed og Lovkvalitet
Sagsbeh: emkr
Sagsnr.:2024 - 14704
Dok. nr.: 266329
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 143 (Alm. del), som Folketingets
Sundhedsudvalg har stillet til indenrigs- og sundhedsministeren den 27. november
2024.
Spørgsmål nr. 143:
”Vil
ministeren kommentere på Vælg Klogt initiativet som redskab til prioritering i
sundhedsvæsenet, jf. SUU alm. del
bilag 60 og SUU alm. del. bilag 70 og herunder
hvorvidt ministeren vil understøtte arbejdet i Vælg Klogt?”.
Svar:
Det er positivt at Danske Patienter og Lægevidenskabelige Selskaber i samarbejde har
lavet en model for faglig prioritering. Prioritering er et afgørende redskab for et
robust og velfungerende sundhedsvæsen.
Derfor fremgår det af regeringsgrundlaget, at regeringen vil nedsætte et tværgående
nationalt prioriteringsråd, som skal sikre mest sundhed for pengene, herunder
eksempelvis reduktion af overbehandling. Det er til gavn for både patienterne og
sundhedsvæsenet. I aftalen om en ny sundhedsreform indgår ligeledes et initiativ om
at etablere og afsætte ressourcer til et nationalt prioriteringsråd.
Arbejdet med at etablere et tværgående nationalt prioriteringsråd er i gang. Jeg ser
derfor også frem til en god dialog med Vælg Klogt i forbindelse med etableringen af
et kommende nationalt prioriteringsråd.
Med venlig hilsen
Sophie Løhde