SUU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om talepapir fra samrådet 26/11-24 om gennemsigtighed i medicinalindustrien

Sundhedsudvalget 2024-25
SUU Alm.del
Offentligt

Ministeren

Sundhedsudvalget

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

I brev af 26. november 2024 har udvalget stillet mig følgende spørgsmål:

Alm. del spørgsmål 298

Ministeren bedes oversende talepapir fra samrådet 26/11-24 om gennemsigtighed

i medicinalindustrien.

Svar

Som svar på alm. del spørgsmål 140 fremsendes hermed mit talepapir fra åbent

samråd i SUU d. 26. november 2024 om gennemsigtighed i medicinalindustrien.

29. november 2024

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

Bredgade 40-42

1260 København K

Tel. 3392 9700

[email protected]

www.ufm.dk

CVR-nr. 1680 5408

Ref.-nr.

531461

Med venlig hilsen

Christina Egelund

Side 1/4

SUU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om talepapir fra samrådet 26/11-24 om gennemsigtighed i medicinalindustrien

DET TALTE ORD GÆLDER

Samrådsspørgsmål

Spørgsmålene er stillet af Peder Hvelplund (EL) og Helene Brydensholt (ALT).

Samrådsspørgsmål D til indenrigs- og sundhedsministeren

Vil ministeren redegøre for, hvorvidt ministeren mener, at de gældende regler for

samarbejde og relationer mellem sundhedspersonale og medicinalindustri, herun-

der bl.a. indberetning af sundhedspersoners efteruddannelse, er tilstrækkelige, og

agter ministeren at tage initiativer til en øget gennemsigtighed, f.eks. via en skær-

pet indberetningspligt overfor medicinalindustrien?

Samrådsspørgsmål E til uddannelses- og forskningsministeren

Vil ministeren redegøre for, hvorvidt ministeren mener, at der er tilstrækkelige

offentlige midler til at dække efteruddannelsesbehov på sundhedsområdet, og om

ministeren mener, at de tætte relationer til medicinalindustrien udgør et problem

for uafhængigheden fra industrien?

For begge spørgsmål henvises til artikler på dr.dk 20/9-24:

”Flere læger og syge-

plejersker får gratis efteruddannelse

af Novo: ”Skadeligt” og ”skjult markedsfø-

ring”, lyder kritikken”, og 3/10-24: ”Efter DR-afsløring:

Ministre kaldes i samråd om

Novo Nordisks gratis kurser til læger og sygeplejersker”.

Svar til samrådsspørgsmål E

Tak for ordet og tak for spørgsmålet. Jeg vil i min besvarelse forholde mig til den

del af den offentlige efteruddannelse på sundhedsområdet, som finder sted på de

videregående uddannelsesinstitutioner.

Det er indrettet med det helt grundlæggende princip, at udgifterne til efteruddan-

nelsesaktiviteter på Uddannelses- og Forskningsministeriets område er aktivitets-

bestemte. Det betyder sådan set, at de offentlige udgifter udvikler sig i takt med

den efterspørgsel, der er.

Efteruddannelse, som for eksempel diplom- og masteruddannelser eller enkeltfag

på kandidatuddannelser, er finansieret delvist ved deltagernes egenbetaling og

delvist ved takster, som udbetales til institutionerne, fra os, altså fra staten.

Finansieringsmodellen bygger på en antagelse om, at kursisten er i job, hvorfor

udgifter til deltagerbetaling og dækning af lønudgifter til evt. vikardækning typisk vil

skulle betales af arbejdsgiveren.

Som indenrigs- og sundhedsministeren også var inde på i sin besvarelse, så er

det regionerne, som har ansvaret for at sikre, at blandt andet læger og sygeplejer-

Side 2/4

SUU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om talepapir fra samrådet 26/11-24 om gennemsigtighed i medicinalindustrien

sker kan varetage deres opgaver fagligt forsvarligt. Herunder også, at det er en

prioritet, at der er mulighed for at få den nødvendige efteruddannelse.

Det er også regionerne, som kan træffe de relevante faglige prioriteringer i forhold

til, hvilke udbydere af efteruddannelse

–

private, så vel som offentlige

–

som de

ønsker at samarbejde med. Det er ikke forhold, som er fastsat fra centralt politisk

hold.

Så man må altså lægge til grund, at regionerne indgår i strategiske samarbejder

med f.eks. universiteter og professionshøjskoler om forskellige efteruddannelses-

aktiviteter i det omfang, som de finder det relevant.

Hvis omfanget af efteruddannelsesaktiviteter på de videregående uddannelser

stiger, så øges omfanget af offentlige midler tilsvarende. Derfor er der altså ikke

noget loft, som det sådan lidt indikeres i det sidste spørgsmål.

Jeg vil desuden gerne understrege, at regeringen generelt er optaget af spørgs-

målet om, hvordan vi kan skabe gode muligheder for, at man i Danmark også

senere i livet efter- og videreuddanner sig inden for det fag, som man er en del af.

Vi arbejder lige nu med to store reformer på det videregående uddannelsesområ-

de, hvor netop dét i begge tilfælde har været en meget central prioritet for regerin-

gen.

Med regeringens forslag til en reform af de professions- og erhvervsrettede vide-

regående uddannelser foreslår vi for eksempel at etablere nye efteruddannelses-

tilbud uden deltagerbetaling. Det vil blandt andet gælde for sygeplejersker og an-

det sundhedspersonale med en professionsbacheloruddannelse.

Det skal så afklares i et fagligt udviklingsarbejde med de relevante interessenter

hvilke efteruddannelsesforløb, der skal udvikles og hvilke der skal være uden del-

tagerbetaling.

Der vil være fokus på områder, hvor der er en samfundsudfordring og et behov for

løbende opkvalificering. På sundhedsområdet kan det for eksempel være inden

for velfærdsteknologi.

Side 3/4

SUU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om talepapir fra samrådet 26/11-24 om gennemsigtighed i medicinalindustrien

For så vidt angår den andel af spørgsmålet, som vedrører relationen til medicinal-

industrien, er jeg

–

ligesom indenrigs- og sundhedsministeren

–

helt grundlæg-

gende af den opfattelse, at et tæt samarbejde mellem sundhedspersonale og læ-

gemiddel- og medicovirksomheder er en positiv ting. For man skal altid overveje

alternativet. Alternativet til et tæt samarbejde er, at der ikke er noget samarbejde.

Det tror jeg, alt andet lige, ville være dårligere.

Og så er der jo regler, som skal sikre uvildighed og åbenhed om samarbejdet mel-

lem sundhedspersoner og virksomheder. Og de skal selvfølgelig overholdes. Det

siger sig selv.

I forhold til uddannelsesområdet bidrager tætte relationer mellem industrien og

uddannelsesinstitutionerne blandt andet til at understøtte, at udbuddet af efterud-

dannelse er relevant for den virkelighed, som sundhedspersonalet arbejder i.

Det er uddannelsesinstitutionernes opgave at udvikle og udbyde uddannelser,

som er relevante for aftagerne. Det understøttes bedst gennem en tæt og egentlig

også systematisk dialog.

Jeg har grundlæggende tillid til, at de videregående uddannelsesinstitutioner kan

balancere de relevante hensyn mellem på den ene side faglig uafhængighed og

på den anden side uddannelsernes relevans i forhold til arbejdsmarkedets behov.

Tak.

Side 4/4