Sundhedsudvalget 2024-25
SUU Alm.del
Offentligt
Indenrigs- og Sundhedsministeriet
Enhed: Lægemidler
Sagsbeh.: Victoria Ladegaard Nellemann
Koordineret med: SPOLD
Sagsnr.: 2024 - 13052
Dok. nr.: 252131
Dato: 19-11-2024
TALEPAPIR
Det talte ord gælder
Tirsdag den 26. november 2024, Folketingets Sundhedsudvalg
Taletid: ca. 10 minutter
–
Antal ord: 1.517
Samrådstale vedr. spørgsmål D og E om
sundhedspersonales relationer til medicinalindustrien
Samrådsspørgsmål D
Vil ministeren redegøre for, hvorvidt ministeren mener, at de
gældende regler for samarbejde mellem sundhedspersonale og
medicinalindustri, herunder bl.a. indberetning af
sundhedspersoners efteruddannelse, er tilstrækkelige, og agter
ministeren at tage initiativer til en øget gennemsigtighed, f.eks.
via en skærpet indberetningspligt over for medicinalindustrien?
Samrådsspørgsmål E
Vil ministeren redegøre for, hvorvidt ministeren mener, at der er
tilstrækkelige offentlige midler til at dække
efteruddannelsesbehov på sundhedsområdet, og om ministeren
mener, at de tætte relationer mellem medicinalindustrien udgør
et problem for uafhængigheden fra industrien?
 SUU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 139: Spm. om talepapir fra samrådet 26/11-24 om gennemsigtighed i medicinalindustrien
Spørgerne har stillet to spørgsmål om
sundhedspersonales relationer til medicinalindustrien,
herunder i forhold til industribetalt efteruddannelse.
Jeg vil besvare spørgsmålene samlet.
Herefter vil jeg give ordet til uddannelses- og
forskningsministeren, som vil supplere min besvarelse i
forhold til muligheder for efteruddannelse på de
videregående uddannelsesinstitutioner.
***
Side 2
 SUU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 139: Spm. om talepapir fra samrådet 26/11-24 om gennemsigtighed i medicinalindustrien
Før jeg tager hul på min redegørelse for reglerne på
området, vil jeg gerne slå én ting fast:
Det er grundlæggende positivt og vigtigt, at vi har
tradition for et stærkt samarbejde mellem sundheds-
personale og lægemiddel- og medicovirksomheder.
Det er afgørende for patienterne, at deres læge eller
sygeplejerske er velorienteret om eksempelvis nye
lægemidler.
Det kan for eksempel være en patient med KOL, som har
brug for en ny inhalator.
Side 3
 SUU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 139: Spm. om talepapir fra samrådet 26/11-24 om gennemsigtighed i medicinalindustrien
Så er det vigtigt, lægen og sygeplejersken kender til
behandlingsmulighederne og kan forklare patienten,
hvordan inhalatoren skal bruges.
Det er samtidig til gavn for virksomhederne, at
sundhedspersoner kommer med praksiserfaring og viden,
når de udvikler ny medicin og medicinsk udstyr.
Endelig er et nært samarbejde selve forudsætningen for
at forbedre og videreudvikle produkter, der allerede
bruges i patientbehandlingen.
***
Side 4
 SUU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 139: Spm. om talepapir fra samrådet 26/11-24 om gennemsigtighed i medicinalindustrien
Det er samtidig helt afgørende, at patienter kan have
tillid til sundhedspersonerne, de møder.
Så man som patient kan føle sig tryg ved, at det altid er
en selv, der er i centrum.
Netop derfor har vi i dag en række regler, som skal sikre
uvildighed og åbenhed om samarbejdet mellem
sundhedspersoner og virksomheder.
Lad mig sige et par ord om, hvilke regler der gælder i
dag.
***
Side 5
 SUU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 139: Spm. om talepapir fra samrådet 26/11-24 om gennemsigtighed i medicinalindustrien
Der er for det første regler for sundhedspersoners
tilknytning til lægemiddel- og medicoindustrien.
På nogle områder skal sundhedspersonerne anmelde
samarbejde til Lægemiddelstyrelsen.
Det gælder fx for en læge, der holder foredrag på vegne
af en virksomhed.
På andre områder skal de ansøge Lægemiddelstyrelsen
først.
Det gælder fx for en jordemoder, der vil deltage i en
ekspertgruppe for en virksomhed.
***
Side 6
 SUU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 139: Spm. om talepapir fra samrådet 26/11-24 om gennemsigtighed i medicinalindustrien
Herudover er der regler, der stiller en række krav til
virksomhederne.
Der er reklameregler, som sætter rammerne for, hvordan
lægemiddelvirksomheder må markedsføre deres
produkter over for sundhedspersoner.
Det indebærer fx, at industribetalt repræsentation som fx
konferencer skal holdes på et rimeligt niveau og være
nøje begrænset til formålet.
Virksomhederne er også forpligtede til at informere
sundhedspersonerne om deres indberetningspligt.
Side 7
 SUU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 139: Spm. om talepapir fra samrådet 26/11-24 om gennemsigtighed i medicinalindustrien
De skal informere, når de giver økonomisk støtte til, at fx
læger kan deltage i fagrelevante aktiviteter i udlandet.
Eller i internationale fagrelevante kongresser og
konferencer i Danmark.
Og virksomhederne skal én gang årligt oplyse til
Lægemiddelstyrelsen, hvilke sundhedspersoner de har
givet økonomisk støtte til.
Jeg bemærker, at spørgernes egne partier stemte for, da
Folketinget vedtog de nuværende indberetningsregler.
Så jeg går da ud fra, at Enhedslisten og Alternativet
fortsat bakker op om den linje, vi sammen lagde i 2020.
***
Side 8
 SUU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 139: Spm. om talepapir fra samrådet 26/11-24 om gennemsigtighed i medicinalindustrien
Min holdning er, at de regler vi har, er fornuftige og
balancerede.
Lægemiddelstyrelsen holder øje med, om reglerne bliver
overholdt.
Det gør de for at sikre, at sundhedspersoner efterlever
kravet om at indberette tilknytning til og økonomisk
støtte fra lægemiddel- og medicovirksomheder.
Styrelsen foretager hvert år en stikprøvekontrol.
Og 2024-kontrollen er den største kontrol, som styrelsen
hidtil har foretaget på området.
Stikprøvekontrollen omfatter i alt 1.121
sundhedspersoner og 8 virksomheder.
Side 9
 SUU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 139: Spm. om talepapir fra samrådet 26/11-24 om gennemsigtighed i medicinalindustrien
Kontrollen viser, at 74 procent af de kontrollerede
sundhedspersoner har indberettet deres
tilknytningsforhold korrekt.
Mens 51 procent har anmeldt deres økonomiske støtte i
overensstemmelse med reglerne på området.
Stikprøven viser også, at de kontrollerede virksomheder
generelt efterlever reglerne.
96 procent af de indberettede forhold vedr. tilknytning er
korrekte, mens det samme gør sig gældende for 97
procents vedkommende i forhold til økonomisk støtte.
Tallene viser altså, at lægemiddel- og
medicovirksomhederne i højere grad end
sundhedspersonerne efterlever reglerne.
Side 10
 SUU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 139: Spm. om talepapir fra samrådet 26/11-24 om gennemsigtighed i medicinalindustrien
Og Lægemiddelstyrelsens kontrol står i øvrigt ikke alene.
Lægemiddelindustriens Etiske Nævn
–
ENLI
–
kontrollerer også virksomheder i forhold til, om
lovgivningen og de brancheetiske regler bliver overholdt.
ENLI kan også sanktionere virksomhederne, hvis
reglerne bliver overtrådt.
***
Side 11
 SUU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 139: Spm. om talepapir fra samrådet 26/11-24 om gennemsigtighed i medicinalindustrien
Hovedparten af sundhedspersonerne indberetter altså
deres samarbejde med virksomhederne, som de skal.
Men det er selvfølgelig utilfredsstillende, at der stadig er
en gruppe, der ikke følger reglerne.
For det er afgørende for patienternes tillid til
sundhedsvæsenet, at der er åbenhed om de samarbejder,
der er mellem sundhedspersoner og virksomhederne.
Side 12
 SUU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 139: Spm. om talepapir fra samrådet 26/11-24 om gennemsigtighed i medicinalindustrien
Som forberedelse til samrådet i dag har jeg spurgt
Lægemiddelstyrelsen, hvorfor der stadig er
sundhedspersoner, som ikke indberetter.
Det er Lægemiddelstyrelsens umiddelbare vurdering, at
årsagen til de manglende indberetninger er, at for mange
sundhedspersoner stadig ikke kender reglerne.
Og at de manglende indberetninger dermed primært
skyldes manglende kendskab eller forglemmelser,
snarere end bevidst undladelse.
Side 13
 SUU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 139: Spm. om talepapir fra samrådet 26/11-24 om gennemsigtighed i medicinalindustrien
Lægemiddelstyrelsen bemærker endvidere, at lægerne
–
som også er den faggruppe, der har størst tilknytning til
virksomhederne
–
tilsyneladende kender reglerne bedst.
Ifølge stikprøvekontrollen er det således henholdsvis 76
og 70 procent af de kontrollerede læger, som har anmeldt
deres tilknytning og økonomiske støtte korrekt.
Lægemiddelstyrelsen oplyser derudover, at
kontrolindsatsen er risikobaseret.
Det betyder, at stikprøven består af de sundhedspersoner,
hvor der er størst risiko for, at indberetningspligten ikke
efterleves.
Lægemiddelstyrelsen går derfor ud fra, at
procentsatserne i stikprøven er højere end i det generelle
billede.
Side 14
 SUU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 139: Spm. om talepapir fra samrådet 26/11-24 om gennemsigtighed i medicinalindustrien
For at sikre bedre information om reglerne vil
Lægemiddelstyrelsen nu iværksætte en særlig
oplysningsindsats.
Den vil blive målrettet de faggrupper, hvor der især er
udfordringer.
Lægemiddelstyrelsen har også i denne måned afholdt et
informationsmøde for virksomheder.
Der er således allerede taget en række initiativer for at
sikre, at både sundhedspersoner og virksomheder kender
og efterlever reglerne.
***
Side 15
 SUU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 139: Spm. om talepapir fra samrådet 26/11-24 om gennemsigtighed i medicinalindustrien
Og nu til spørgsmålet om, hvorvidt der er afsat
tilstrækkelig offentlig finansiering til at dække behovet
for efteruddannelse på sundhedsområdet.
Regeringen har siden sin tiltrædelse prioriteret mange
midler til regionerne.
Senest i sommer med aftalen om regionernes økonomi
for 2025.
Der sikrede regeringen det største løft af regionernes
driftsramme i 14 år på 2,1 milliarder kr. og et
ekstraordinært løft i 2024 på 600 mio. kr.
Regionerne har som driftsherrer ansvaret for at sikre, at
vores sundhedspersonale kan varetage deres opgaver
fagligt forsvarligt.
Heri ligger også en pligt til at prioritere efteruddannelse.
Side 16
 SUU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 139: Spm. om talepapir fra samrådet 26/11-24 om gennemsigtighed i medicinalindustrien
Så vores i forvejen dygtige sundhedspersonale kan
fastholde og udvikle de kompetencer, der er nødvendige
for at kunne varetage sundhedsvæsenets opgaver.
Og det er afgørende. Særligt i en tid hvor flere bliver
ældre, og flere lever med kroniske sygdomme.
Robusthedskommissionen kom sidste efterår med nogle
gode anbefalinger på uddannelsesområdet, som vi
løbende følger op på
.
Regeringen har netop fremlagt et forslag til en reform af
de professions- og erhvervsrettede videregående
uddannelser.
En reform som bl.a. skal skabe bedre rammer for
efteruddannelse gennem hele arbejdslivet, hvilket
uddannelses- og forskningsministeren også vil komme
ind på sin tale.
Side 17
 SUU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 139: Spm. om talepapir fra samrådet 26/11-24 om gennemsigtighed i medicinalindustrien
Jeg har forud for samrådet bedt Danske Regioner oplyse,
hvor mange midler, der bruges fra arbejdsgivers side på
efteruddannelse af læger og sygeplejersker.
Danske Regioner oplyser, at regionerne ikke har et
samlet overblik over, hvor meget personale, der får efter-
og videreuddannelse.
Eller hvor meget der afsættes økonomisk til
efteruddannelsesområdet.
Side 18
 SUU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 139: Spm. om talepapir fra samrådet 26/11-24 om gennemsigtighed i medicinalindustrien
[Efteruddannelse kan være mere eller mindre
formaliseret.
Fra formelle kompetencegivende uddannelser til den
løbende opkvalificering, der indgår som en del af driften.
Som minister ser jeg ikke et behov for, at man fra
statsligt side pålægger regionerne at opgøre de enkelte
efteruddannelsesaktiviteter.
Det vil bare føre til unødigt bøvl og mere bureaukrati.]
***
Side 19
 SUU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 139: Spm. om talepapir fra samrådet 26/11-24 om gennemsigtighed i medicinalindustrien
Til sidst til spørgsmålet om, hvorvidt sundhedspersoners
relationer til medicinalindustrien efter min mening udgør
et problem for uafhængigheden.
Overordnet set er det min opfattelse, at de nuværende
regler fungerer godt.
Og at patienterne generelt kan være trygge ved
sundhedspersonalets faglighed og uvildighed.
Men som jeg også nævnte tidligere, er det naturligvis
utilfredsstillende, at nogle sundhedspersoner ikke
indberetter de oplysninger, de er forpligtede til.
Side 20
 SUU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 139: Spm. om talepapir fra samrådet 26/11-24 om gennemsigtighed i medicinalindustrien
Derfor er jeg også glad for, at Lægeforeningens formand,
Camilla Rathcke, for nylig har fastslået, at regler
naturligvis er til for at blive overholdt.
Og at hun har en klar forventning om, at alle læger, der
har et samarbejde med lægemiddel- og
medicovirksomheder, indberetter de oplysninger, de skal.
Lægeforeningen har tidligere skrevet til sine medlemmer
for at gøre dem opmærksomme på reglerne.
Og så vidt jeg har forstået det, har formanden for nylig
meldt ud, at det vil man gøre igen.
Side 21
 SUU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 139: Spm. om talepapir fra samrådet 26/11-24 om gennemsigtighed i medicinalindustrien
Lægeforeningen opfordrer også til, at
Lægemiddelstyrelsen går i dialog med de læger, som
ikke lever op til reglerne.
Dialogen skal gøre styrelsen klogere på, hvorfor de ikke
får indberettet oplysningerne.
Det synes jeg lyder fornuftigt.
***
Side 22
 SUU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 139: Spm. om talepapir fra samrådet 26/11-24 om gennemsigtighed i medicinalindustrien
Så for lige at samle op:
Patienterne kan generelt være trygge ved, at den
behandling, de modtager, ikke er farvet af
uvedkommende interesser.
Det kan de, fordi vi generelt har velfungerende regler,
som sikrer åbenhed og uvildighed af de samarbejder, der
er mellem sundhedspersoner og lægemiddel- og
medicoindustrien.
Og fordi regeringen allerede har givet et markant løft af
regionernes økonomi.
Hvis regionerne vurderer, at midlerne bruges bedst på
mere efteruddannelse, kan de gøre det.
Nu vil jeg give ordet til uddannelses- og
forskningsministeren, som vil fortælle om
efteruddannelsesmulighederne på de videregående
uddannelsesinstitutioner mere generelt.
Side 23