Sundhedsudvalget 2024-25
SUU Alm.del
Offentligt
2961630_0001.png
Slotsholmsgade 10-12
DK-1216 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Lovsekretariat
Dato: 06-01-2025
Enhed: Sundhedsøkonomi
Sagsbeh: mms
Sagsnr.:2024 - 14459
Dok. nr.: 263498
Medlem af Folketinget Per Larsen (KF) har den 26. november 2024 stillet følgende
spørgsmål nr. S 138 til indenrigs- og sundhedsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål S 138:
”Vil
ministeren redegøre for, hvorfor ordningen om arbejde uden modregning i
efterlønnen for personale inden for sundhedsvæsenet, der udløber 31.12.2024, ikke
er forlænget, og hvordan ministeren vurderer, at dette påvirker rekrutteringen og
fastholdelsen af sundhedspersonale i Danmark?
Svar:
Regeringen og Danske Regioner indgik
Aftale om en akutplan for sygehusvæsenet
for
perioden, der samlet set prioriterede 2 mia. kr. i 2022-2024. Aftalen omfattede en
række målrettede indsatser for at nedbringe ventetider og aflaste områder med
kapacitetspres i sundhedsvæsenet. Som en del af aftalen blev der indført en
midlertidig ordning, hvor modregning i efterløn blev afskaffet for medarbejdere i
sundhedsvæsenet, som genindtrådte i arbejdsstyrken.
Ministeriet ligger ikke inde med analyser, der belyser, hvordan ordningens udløb vil
påvirke rekruttering og fastholdelsen af sundhedspersonale fremadrettet. Jeg hæfter
mig dog ved, at formand for Regionernes Lønnings- og Takstnævn, Lars Gaardhøj, i en
artikel i Altinget fra d. 27. november 2024, beskriver, at der nu er lige så mange
sygeplejersker ansat på de offentlige sygehuse som før overenskomstkonflikten på
sygeplejeområdet i 2021, bl.a. som følge af
Trepartsaftale om løn og arbejdsvilkår,
hvor en af målsætningerne er at tilskynde sundhedspersonale til at arbejde på
sygehus og i vagt. Der er således tale om en anden rekrutteringsmæssig situation,
end da vi indgik aftalen om akutplanen.
Med venlig hilsen
Sophie Løhde