Sundhedsudvalget 2024-25
SUU Alm.del
Offentligt
2930341_0001.png
Slotsholmsgade 10-12
DK-1216 København K
T +45 7226 9000
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundhedsudvalg
Dato: 04-11-2024
Enhed: Sygehuspolitik
Sagsbeh: lva
Sagsnr.:2024 - 12659
Dok. nr.: 240713
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 13 (Alm. del), som Folketingets
Sundhedsudvalg har stillet til indenrigs- og sundhedsministeren den 7. oktober 2024.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Louise Brown (LA).
Spørgsmål nr. 13:
”Vil
ministeren redegøre for, hvornår en patient kan henvises til det private
sundhedsvæsen?”
Svar:
Jeg forstår spørgsmålet således, at der spørges til henvisninger af patienter til det
private sundhedsvæsen i medfør af reglerne om retten til udvidet frit sygehusvalg.
Gældende regler om udvidet frit sygehusvalg er fastsat i sundhedslovens § 87 og i §§
19-22 i bekendtgørelse nr. 657 af 28. juni 2019 om ret til sygehusbehandling m.v.
Retten til udvidet frit sygehusvalg betyder, at patienter, der er henvist til udredning på
et sygehus, har ret til at vælge at blive helt eller delvist udredt på et privat sygehus,
som Danske Regioner har indgået aftale med (”aftalesygehus”), hvis bopælsregionen
af kapacitetsmæssige årsager ikke kan tilbyde patienten endelig udredning inden for
30 dage på egne sygehuse eller et af de sygehuse, som regionen samarbejder med eller
sædvanligvis benytter. Hvis regionen af faglige årsager ikke inden for 30 dage kan
tilbyde endelig udredning gennem egne tilbud, kan patienten vælge at få dele af
udredningsforløbet, hvor ventetiden forlænges af kapacitetsmæssige årsager, udført
på et aftalesygehus.
Patienter, som er henvist til sygehusbehandling og udredt, har ret til at vælge at blive
behandlet på et aftalesygehus, hvis bopælsregionen ikke inden for 30 dage kan tilbyde
behandling ved egne sygehuse eller et af de sygehuse, som regionen samarbejder med
eller sædvanligvis benytter.
Retten til udvidet frit sygehusvalg gælder også for patienter, der er henvist til
diagnostisk undersøgelse til brug for praktiserende læger og praktiserende
speciallæger. Ligesom retten gælder for patienter, når det offentlige sygehus ændrer
datoen for kirurgisk behandling.
Det bemærkes, at retten til udvidet frit sygehusvalg har en række undtagelser, fx
gælder retten ikke for patienter, der er henvist til organtransplantation, sterilisation,
fertilitetsbehandling, herunder refertilisationsbehandling, høreapparatbehandling,
kosmetisk behandling, kønsskifteoperation, rekreations- og rehabiliteringsophold. For
en liste over undtagelser, henvises der til §§ 21-22 i bekendtgørelse nr. 657 af 28. juni
2019 om ret til sygehusbehandling m.v.
Det skal afsluttende bemærkes, at der som følge af regeringens akutplan af 23.
februar 2023 er ændret midlertidigt i reglerne om udvidet frit sygehusvalg. Det
indebærer, at fristen for retten til udvidet frit sygehusvalg for somatisk behandling er
SUU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 13: Spm. om, hvornår en patient kan henvises til det private sundhedsvæsen
udvidet fra 30 til 60 dage for de patienter, som er henvist til sygehusbehandling og
udredt i perioden fra den 1. juni 2023 til og med 31. december 2024.
Med venlig hilsen
Sophie Løhde
Side 2