Sundhedsudvalget 2024-25
SUU Alm.del
Offentligt
2955904_0001.png
Slotsholmsgade 10-12
DK-1216 København K
T +45 7226 9000
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundhedsudvalg
Dato: 13-12-2024
Enhed: Beredskab og Smitsomme
Sygdomme
Sagsbeh: asla
Sagsnr.:2024 - 13974
Dok. nr.: 258005
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 116 (Alm. del), som Folketingets
Sundhedsudvalg har stillet til indenrigs- og sundhedsministeren den 15. november
2024. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Stinus Lindgreen (RV).
Spørgsmål nr. 116:
”Hvordan
forholder ministeren sig til, at Verdenssundhedsorganisationen (WHO)
anbefaler, at rotavirusvaccine bør implementeres i alle nationale
vaccinationsprogrammer, og at rotavirusvaccination er en del af
børnevaccinationsprogrammerne i alle lande, Danmark normalt sammenlignes med,
herunder Sverige, Norge, Finland, Tyskland, Holland og Storbritannien?”
Svar:
Det er Sundhedsstyrelsen, der løbende vurderer både nye og eksisterende vacciner.
Derfor har Indenrigs- og Sundhedsministeriet til brug for besvarelsen af spørgsmålet
indhentet en udtalelse fra Sundhedsstyrelsen.
Styrelsen oplyser bl.a., at selvom epidemiologien for de vaccineforebyggelige
sygdomme ligner hinanden på tværs af mange europæiske lande, og selvom mange
vacciner er godkendt i hele EU, er der nationale forskelle i
børnevaccinationsprogrammerne. Det skyldes bl.a. forskellene på de kriterier eller
principper, der ligger til grund for vurderingerne af, om en vaccine bør indføres eller
ej.
I Danmark har sundhedsmyndighederne den seneste årrække haft stort fokus på
alvorligheden af en given vaccineforebyggelig sygdom hos det enkelte barn, der
eventuelt skal tilbydes vaccination. Det var ifølge Sundhedsstyrelsen blandt andet
grunden til, at styrelsen i 2012 ikke anbefalede indførsel af vaccination mod rotavirus
i det danske børnevaccinationsprogram på trods af blandt andet en anbefaling fra
WHO. I en dansk kontekst med gode behandlingsmuligheder var rotavirusinfektion
ikke tilstrækkeligt alvorlig til at indføre vaccination i børnevaccinationsprogrammet
i modsætning til på verdensplan, hvor den er skyld i mange dødsfald blandt børn.
Kriteriet om alvorlighed blev således tillagt afgørende vægt.
Andre nordiske lande har typisk mere eksplicit lagt vægt på betydningen for
folkesundheden i deres vurdering af nye vacciner. Et af de svenske kriterier forholder
sig fx konkret til effekten af vaccination på spredningen af en smitsom sygdom i
befolkningen.
Sundhedsstyrelsen ønsker en klar systematik og transparens i vurderingen af
eventuelle nye vacciner til bl.a. børnevaccinationsprogrammet, og som det fremgår af
SUU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 113: Spm. om ministeren vil tage initiativ til at igangsætte en gennemgang af det nuværende børnevaccinationsprogram for at sikre, at programmet er helt opdateret
svaret på SUU spørgsmål nr. 115 (Alm. del), arbejder Styrelsen aktuelt på at beskrive
et paradigme herfor med konkretisering af formål og principper for styrelsens
vurderinger.
Sundhedsstyrelsen oplyser desuden, at man løbende har fokus på, om der er
væsentlig ny viden om nye og eksisterende vacciner, der tilsiger, at der bør foretages
justeringer i det eksisterende børnevaccinationsprogram.
Med venlig hilsen
Sophie Løhde
Side 2