Sundhedsudvalget 2024-25
SUU Alm.del
Offentligt
2955907_0001.png
Slotsholmsgade 10-12
DK-1216 København K
T +45 7226 9000
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundhedsudvalg
Dato: 13-12-2024
Enhed: Beredskab og Smitsomme
Sygdomme
Sagsbeh: asla
Sagsnr.:2024 - 13974
Dok. nr.: 258005
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 112 (Alm. del), som Folketingets
Sundhedsudvalg har stillet til indenrigs- og sundhedsministeren den 15. november
2024. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Stinus Lindgreen (RV).
Spørgsmål nr. 112:
”Vil
ministeren på baggrund af artiklen i Information 2/11-24 om
børnevaccinationsprogrammet
”Danmark har et ”skrabet”
børnevaccinationsprogram. Men er mere nødvendigvis bedre?” oplyse, hvordan
forholder ministeren sig til, at Danmark ifølge sundhedsmyndighederne har et ”i
virkeligheden et lidt skrabet program”?”
Svar:
Indenrigs- og Sundhedsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet
indhentet en udtalelse fra Sundhedsstyrelsen, som bl.a. oplyser følgende:
”Danmark
har en meget høj tilslutning til børnevaccinationsprogrammet. Den nyeste
opgørelse fra 2023 viser en tilslutning på 97 % for vaccination mod difteri,
stivkrampe, kighoste, polio og infektioner forårsaget af Hib-bakterien og en tilslutning
på 94 % for vaccination mod mæslinger, fåresyge og røde hunde (MFR). Vaccination
mod HPV blandt drenge har den laveste tilslutning på hhv. 88 % for første vaccination
og 77% for anden vaccination.
Årsagen til den høje tilslutning til programmet kan bl.a. tilskrives, at danske forældre
har en grundlæggende høj tillid til de anbefalinger om vaccination, som
sundhedsmyndighederne udmelder. Derudover gives flere af vaccinationerne i
forbindelse med en børneundersøgelse hos den praktiserende læge, og der sendes
påmindelsesbreve som digital post til forældrene, når det er tid til vaccination, og
hvis barnet ikke er vaccineret en måned efter anbefalet vaccinationstidspunkt.
Sidstnævnte er vist at have en effekt på tilslutningen.
Vaccinationsprogrammer med høj tilslutning er en af de mest effektive
forebyggelsesmetoder man kender, og de har potentiale til helt at udrydde
sygdomme, som det fx skete med kopper. Effektive vaccinationsprogrammer kan
også eliminere sygdomme, hvilket vil sige, at en sygdom kun optræder sporadisk, og
at eventuelle smittekæder kan brydes. Fx har vaccination mod HPV medvirket til en
så lav forekomst af livmoderhalskræft blandt unge kvinder i Danmark, at forekomsten
i denne specifikke gruppe er så lav, at den er under WHO’s grænse for, hvornår
livmoderhalskræft betragtes som elimineret.
En nedsat tilslutning til en vaccine kan modsat resultere i, at sygdomme, som ellers
har været elimineret, igen kan dukke op som udbrud, som det fx er tilfældet med
mæslinger flere steder i Europa.
 SUU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 112: Spm. om, hvordan forholder ministeren sig til, at Danmark ifølge sundhedsmyndighederne har et i virkeligheden et lidt skrabet program
Sundhedsstyrelsen arbejder målrettet på at styrke børnevaccinationsprogrammet.
Dette gøres gennem indsatser målrettet at bevare og om muligt øge tilslutningen
samt indsatser målrettet at mindske uligheden i tilslutningen til
vaccinationsprogrammer.
Sundhedsstyrelsen har samtidig et løbende fokus på, om der er væsentlig ny viden
om nye og eksisterende vacciner, herunder vurdering af eventuel indførelse af nye
vacciner. Der er endvidere løbende fokus på, om der er væsentlig ny viden, der
tilsiger, at der bør foretages justeringer af antallet af doser og/eller intervaller
mellem doserne for de eksisterende vaccinationer i børnevaccinationsprogrammet.
Sideløbende er Sundhedsstyrelsen, i tæt samarbejde med Statens Serum Institut,
opmærksomme på, om der sker ændringer i en sygdoms hyppighed og/eller
alvorlighed, der gør, at Sundhedsstyrelsen bør se nærmere på, om
børnevaccinationsprogrammet bør justeres.
Justeringer af børnevaccinationsprogrammet baseres på fagligt solide begrundelser
og med en konservativ tilgang til justeringer af eksisterende vaccinationer eller
tilføjelser af nye, idet hyppige og/eller tvetydige begrundelser kan skabe tvivl og
usikkerhed om anbefalinger blandt forældre og fagfolk.”
Jeg kan henholde mig til det af Sundhedsstyrelsen oplyste, herunder især hensynet til
solid faglig evidens og høj sikkerhed omkring programmet. Det er i min optik
væsentligt for at fastholde en høj tillid til og troværdighed omkring
børnevaccinationsprogrammet i befolkningen, som er forudsætningen for en høj
tilslutning.
Især når der er tale om forebyggelse af sygdom hos raske børn skal forældre kunne
have tillid til, at de trygt kan vaccinere deres børn, og at fordelene ved programmet
generelt set opvejer de risici, som kan være forbundet med såvel vaccination som
den sygdom, der vaccineres imod.
Med venlig hilsen
Sophie Løhde
Side 2