Slotsholmsgade 10-12
DK-1216 København K
T +45 7226 9000
W sum.dk
Folketingets Sundhedsudvalg
Dato 10-12-2024
Enhed: Etik i sundhedsvæsenet
Sagsbeh: laec
Sagsnr.: 2024 - 13822
Dok. nr.: 256277
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 104 (Alm. del), som Folketingets
Sundhedsudvalg har stillet til indenrigs- og sundhedsministeren den 12. november
2024. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Louise Brown (LA).
Spørgsmål nr. 104:
”Vil
ministeren uddybe, hvorfor niPGT-A ikke tilbydes som en del af den offentlige
fertilitetsbehandling?”
Svar:
Genetisk undersøgelse af et befrugtet æg - såkaldt Præimplantations Genetisk
Testning (PGT)
–
kan foretages i offentligt regi, når der er en kendt og væsentlig øget
risiko for, at barnet får en alvorlig arvelig sygdom, jf. § 7, stk. 1, i lov om assisteret
reproduktion i forbindelse med behandling, diagnostik og forskning mv.
Der kan også foretages genetisk undersøgelse i forbindelse med fertilitetsbehandling
på grund af infertilitet, hvor en sådan undersøgelse kan påvise eller udelukke en
væsentlig kromosomabnormitet, jf. stk. 2.
Herudover kan Styrelsen for Patientsikkerhed i konkrete tilfælde give tilladelse til at
anvende præimplantationsdiagnostik ved fertilitetsbehandling, hvis tungtvejende
hensyn til behandling af et barn med livstruende sygdom i denne familie taler herfor,
jf. stk. 3.
Formålet med Præimplantations Genetisk Testning (PGT) er at undersøge det
befrugtede æg for alvorlige arvelige sygdomme og frasortere de syge æg (som
indeholder kromosomabnormiteten/sygdomsgenet).
Non-invasive PTG-A (niPGT-A) er ifølge Styrelsen for Patientsikkerhed en ny
præimplantationsgenetisk diagnosemetode, som efter gældende regler kræver en
godkendelse ud fra etiske og sundhedsfaglige hensyn, inden den eventuelt vil kunne
tages i brug, jf. § 21, stk. 1 og 2, i lov om assisteret reproduktion i forbindelse med
behandling, diagnostik og forskning mv.
I praksis betyder det, at metoden skal testes under såkaldt videnskabsetisk protokol,
som sammen med en udtalelse fra Det Etiske Råd sendes til Styrelsen for
Patientsikkerhed med henblik på en indstilling. Styrelsen foretager således en
sundhedsfaglig vurdering af ansøgningen og udarbejder på baggrund heraf samt
udtalelsen fra Det Etiske Råd en redegørelse og indstilling til indenrigs- og
sundhedsministeren, som har den formelle godkendelseskompetence.
Med nuværende regler tilbydes præimplantationsgenetisk diagnostik med en
anerkendt metode i det danske sundhedsvæsen, når der er en kendt og væsentlig
øget risiko for, at barnet får en alvorlig arvelig sygdom eller i forbindelse med