Sundhedsudvalget 2024-25
SUU Alm.del
Offentligt
2953120_0001.png
Transportministeren
Sundhedsudvalget
Folketinget
10. december 2024
2024-4885
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon 41 71 27 00
Sundhedsudvalget har i brev af 12. november 2024 stillet mig føl-
gende spørgsmål (SUU alm. del), som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Louise Brown (LA).
Spørgsmål nr. 100:
Vil ministeren uddybe baggrunden for, hvorfor adhd-patienter skal
have fornyet sit kørekort hver andet år? Der henvises til artikel ”Ef-
ter kritik af kørekortregler: Styrelsen sætter sig sammen med
adhd-forening”
fra Jyllands-Posten
den 6. november 2024.
Svar:
Jeg har forelagt spørgsmålet for Færdselsstyrelsen, der har oplyst
følgende om fornyelse af kørekort og ADHD, som jeg kan henholde
mig til:
”Når en lægeattest, der vedlægges en ansøgning om kørekort, her-
under også fornyelse af kørekort, indeholder oplysninger om ek-
sempelvis psykisk sygdom i form af ADHD, skal Færdselsstyrelsen
vurdere, hvorvidt ansøgeren opfylder de helbredsmæssige betingel-
ser for udstedelse af kørekort og efterfølgende træffe afgørelse
herom.
Reglerne om fornyelse af kørekort samt mindstekravene med hen-
syn til, om man er fysisk og psykisk egnet til at føre motordrevet
køretøj, hvortil der kræves kørekort, er fastsat i kørekortbekendt-
gørelsen.
Ifølge kørekortbekendtgørelsens bilag 2, afsnit G, nr. 3, litra a, kan
kørekort kun udstedes til ansøgere, der lider af psykiske sygdomme
eller svækkelser, efter udtalelse fra egen læge eller speciallæge og
eventuelt med vilkår om individuelt fastsat tidsbegrænsning. Diag-
nosen ADHD er blandt andre omfattet heraf.
Som led i Færdselsstyrelsens vurdering forelægges en del af Færd-
selsstyrelsens sager for Styrelsen for Patientsikkerhed med henblik
SUU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 100: Spm. om, hvorfor adhd-patienter skal have fornyet sit kørekort hvert andet år
2953120_0002.png
Side 2/2
på at få deres lægefaglige anbefaling af, hvorvidt ansøgeren opfyl-
der de helbredsmæssige betingelser. Anbefalingerne fra Styrelsen
for Patientsikkerhed tager udgangspunkt i Vejledning om helbreds-
krav til kørekort. Heraf fremgår det blandt andet, at ADHD og be-
handling med centralstimulerende lægemidler kan udgøre en ri-
siko for trafiksikkerheden, fordi lægemidlet kan medføre nedsat
impulskontrol.
På baggrund heraf anbefaler Styrelsen for Patientsikkerhed, at før-
ste gang, der udstedes kørekort efter opstart af et centralstimule-
rende lægemiddel, tidsbegrænses kørekortet med to år. Tidsbe-
grænsningen fastsættes med henblik på at følge udviklingen i køre-
kortindehaverens sygdom samt pågældendes reaktion på lægemid-
let.
Hvis kørekortindehaverens tilstand er stabil ved udløbet af de to
års tidsbegrænsning, anbefaler Styrelsen for Patientsikkerhed, at
kørekortet herefter udstedes uden særlig tidsbegrænsning.
Færdselsstyrelsen foretager altid en konkret og individuel vurde-
ring af hver enkelt sag herunder også, hvor længe siden ansøgeren
eksempelvis har opstartet behandling med et centralstimulerende
lægemiddel i forhold til vurderingen af, hvorvidt ansøgerens køre-
kort skal tidsbegrænses.
Med henblik på at drøfte reglerne og processerne for kørekortsa-
ger, hvor ansøgeren er diagnosticeret med ADHD, har Færdselssty-
relsen aftalt et møde med ADHD-foreningen, der skal afholdes i ja-
nuar 2025.”
Jeg vil afslutningsvist bemærke, at det er vigtigt for mig, at der ikke
lægges begrænsninger ned over personer, der har sygdomme, han-
dicaps eller neurodivergens, uden der er veldokumenteret belæg
for, at det har en effekt på trafiksikkerheden.
Derfor er jeg glad for, at Færdselsstyrelsen løbende ser på, om kø-
rekortreglerne følger med udviklingen på helbredsområdet i dialog
med sundhedsmyndighederne og relevante patientforeninger.
Med
venlig
hilsen
Thomas Danielsen