Folketingets Socialudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
www.sm.dk
Sagsnr.
2024 - 8030
Doknr.
932794
Dato
08-11-2024
Folketingets Socialudvalg har den 30. oktober 2024 stillet følgende spørgsmål
nr. 96 (alm. del) til social- og boligministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Katrine Daugaard (LA).
Spørgsmål nr. 96:
Med henvisning til besvarelsen af SOU alm. del – spørgsmål 8 vil ministeren da
redegøre for, hvad ministeren mener om, at Nordfyns Kommune fortsætter
med et handicapråd, som tilsyneladende ikke lever op til retssikkerhedsloven?
Og vil ministeren i forlængelse af besvarelsen af SOU alm. del – spørgsmål 8
redegøre for, hvorfor Ankestyrelsen ikke griber ind overfor Nordfyns Kommune
og dets handicapråd – og i denne sammenhæng udbygge besvarelsen med et
bidrag fra indenrigs- og sundhedsministeren, som ministeren henviser til, men
ikke inddrager i svaret?
Svar:
Det er desværre ikke muligt for mig at kommentere den konkrete sag, men jeg
kan oplyse, at kommunalbestyrelsen naturligvis er forpligtet til at sikre, at
betingelserne i bekendtgørelse om råd på det sociale område angående
sammensætningen af handicaprådet overholdes.
I forhold til reglerne om sammensætningen af handicaprådet vil jeg gerne
henvise til min besvarelse af SOU (alm. del) spørgsmål 10.
Til den del af spørgsmålet, der handler om Ankestyrelsens tilsyn, kan jeg
henvise til min besvarelse af SOU (alm. del) spørgsmål 9, hvori der indgår et
bidrag fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet.
Det fremgår heraf blandt andet, at Ankestyrelsen selv beslutter, om der er
tilstrækkelig anledning til at rejse en tilsynssag efter reglerne i
kommunestyrelsesloven.
Jeg bemærker i forlængelse heraf, at Indenrigs- og Sundhedsministeriet efter
kommunestyrelseslovens kapitel Vll er overordnet myndighed for
Ankestyrelsen, når den handler som tilsynsmyndighed.
Med venlig hilsen
Sophie Hæstorp Andersen
Social- og boligminister
1