SOU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 86: Spm. om, hvor mange tilbud der findes i landet, som ikke er godkendt af Socialtilsynet, men hvor kommunerne kan akutanbringe børn og unge

Socialudvalget 2024-25
SOU Alm.del
Offentligt

Til: Alle kommuner og social-

tilsyn

Kopi til KL og Ankestyrelsen

Holmens Kanal 22

1060 København K

Telefon 33 92 93 00

[email protected]

www.sm.dk

Sagsnr.

2024 - 687

Doknr.

923598

Dato

18-11-2024

Orientering om regler om brug af sociale tilbud, der ikke er godkendt af

socialtilsynet

Social- og Boligministeriet finder anledning til at præcisere reglerne i servicelo-

vens § 4, stk. 4, (lovbekendtgørelse nr. 909 af 3. juli 2024) og § 12, stk. 3, i bar-

nets lov (lovbekendtgørelse nr. 890 af 19. juni 2024) om kommunernes mulig-

hed for ved akut behov at anbringe børn og unge og at optage voksne i sociale

tilbud, der ikke er godkendt af socialtilsynet.

Baggrunden for dette er, at ministeriet er blevet opmærksom på, at akut anbrin-

gelse af børn og unge og akut optagelse af voksne i sociale tilbud, der ikke er

godkendt af socialtilsynet, i nogle situationer sker uden orientering af socialtil-

synet, eller i længere tid end reglerne giver mulighed for, samt at der tilsynela-

dende er tale om en generel problemstilling.

Ministeriet finder det derfor nødvendigt at udsende dette brev til kommunerne

og de fem socialtilsyn med orientering om de gældende regler, herunder kom-

munernes forpligtelser.

Reglerne

De fem socialtilsyn godkender og fører tilsyn med tilbud nævnt i socialtilsynslo-

vens § 4, stk. 1, (lovbekendtgørelse nr. 908 af 3. juli 2024).

Det helt klare udgangspunkt er, at voksne kun kan optages i botilbud, jf. § 4,

stk. 1, i lov om socialtilsyn, der er godkendt af socialtilsynet, jf. § 5.

Dette er også udgangspunktet for anbringelse af børn og unge, men der kan

her også være tale om anbringelsessteder, der er godkendt af den kommune,

der træffer afgørelse om anbringelsen. Det er således den anbringende kom-

mune, der godkender anbringelsesstedet, hvis anbringelse skal ske i en net-

værksplejefamilie efter § 43, stk. 1, nr. 4, jf. § 58, stk. 1, i barnets lov, eller på

eget værelse mv., jf. § 43, stk. 1, nr. 5. jf. § 65, stk. 1, i barnets lov.

I alle tilfælde er det den kommune, der træffer afgørelse om valg af det kon-

krete tilbud, herunder anbringelsessted, der har ansvaret for at sikre, at det

valgte tilbud er konkret egnet til borgeren, og at tilbuddet er godkendt enten af

socialtilsynet eller af den anbringende kommune.

Det er den enkelte kommunalbestyrelse, der har ansvaret for at sikre, at kom-

munen har de nødvendige sociale tilbud til rådighed for kommunens borgere, jf.

servicelovens § 4, stk. 1, og § 12, stk. 1, i barnets lov. Det er dermed

SOU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 86: Spm. om, hvor mange tilbud der findes i landet, som ikke er godkendt af Socialtilsynet, men hvor kommunerne kan akutanbringe børn og unge

kommunalbestyrelsen, som altid har forsyningsansvaret for at sikre, at der er

det nødvendige antal pladser i tilbud til målgrupperne efter serviceloven og bar-

nets lov. Den enkelte kommune kan løfte forsyningsansvaret ved brug af egne

tilbud eller ved at samarbejde med andre kommuner, regioner eller private til-

bud. Forsyningsansvaret omfatter også, at der er pladser til rådighed f.eks. i til-

fælde af, at der er behov for med meget kort varsel at finde et tilbud til en bor-

ger.

Det fremgår både af servicelovens § 4, stk. 3, og § 12, stk. 2, i barnets lov, at

tilbud omfattet af krav om godkendelse, jf. § 4 i socialtilsynsloven, skal være

godkendt af socialtilsynet for at kunne indgå i kommunens forsyning.

Servicelovens § 4, stk. 4, og § 12, stk. 3, i barnets lov handler om kommuner-

nes anvendelse af ikke-godkendte tilbud i en midlertidig periode på 3 uger. Be-

stemmelserne kan kun anvendes, når der er et akut behov for at finde et tilbud

til en borger, og der ikke kan findes et egnet godkendt tilbud.

I disse tilfælde skal socialtilsynet orienteres, og socialtilsynet kan kun i særlige

tilfælde godkende anvendelsen i yderligere 3 uger ud over de første 3 uger,

f.eks. hvis kommunen har oplyst, at der med sikkerhed bliver en ledig plads i et

egnet, godkendt tilbud inden for 3 uger.

En optagelse eller anbringelse der sker akut, er en almindelig optagelse eller

anbringelse, som skal opfylde alle gældende krav hertil, herunder at optagel-

sen eller anbringelsen som udgangspunkt kun må ske på et godkendt tilbud.

Sådanne situationer er alene karakteriseret ved, at behovet for et tilbud er akut.

Hvis et barn eller en ung anbringes akut på et godkendt tilbud, eller en voksen

optages akut i et godkendt tilbud, er der ikke pligt til særskilt at orientere social-

tilsynet.

Kommunernes forpligtelser

Kommunerne er ansvarlige for at overholde den gældende lovgivning. Det om-

fatter også en forpligtelse til at sikre sig, at tilbud omfattet af krav om godken-

delse, jf. § 4, stk. 1, i socialtilsynsloven, er godkendt af socialtilsynet, inden til-

buddene anvendes til børn, unge eller voksne.

Det bemærkes hertil, at først når et tilbud er godkendt af socialtilsynet, vil op-

lysninger om tilbuddet blive offentliggjort på Tilbudsportalen.

Kommunerne er forpligtede til at sikre sig, at et tilbud, som kommunen ønsker

at anvende til en borger, er godkendt, hvis der er krav om dette, f.eks. ved søg-

ning i Tilbudsportalen. Hvis der i en given situation er tvivl, om et tilbud er god-

kendt, må denne tvivl søges afklaret ved, at kommunen tager kontakt til social-

tilsynet.

Hvis der er tale om en akut situation, og det ikke er muligt at finde et egnet,

godkendt tilbud til borgeren, kan kommunen beslutte at benytte et tilbud, der

ikke er godkendt, forudsat betingelserne i servicelovens § 4, stk. 4, eller § 12,

stk. 3, i barnets lov overholdes. Det vil sige, at kommunen skal sikre sig, at so-

cialtilsynet orienteres, og at anvendelsen af tilbuddet maksimalt sker for en pe-

riode på 3 uger, og kun undtagelsesvist, og efter godkendelse af socialtilsynet,

i yderligere 3 uger.

SOU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 86: Spm. om, hvor mange tilbud der findes i landet, som ikke er godkendt af Socialtilsynet, men hvor kommunerne kan akutanbringe børn og unge

Socialtilsynets kompetence

Socialtilsynet har ikke kompetence i forhold til den enkelte kommune, der træf-

fer eller har truffet afgørelse om anbringelse eller optagelse i botilbud.

Socialtilsynet kan dog altid rette henvendelse til en konkret kommune og orien-

tere om de gældende regler, såfremt socialtilsynet bliver bekendt med, at en

kommune i strid med reglerne benytter et tilbud, der ikke er godkendt til anbrin-

gelse af børn eller unge eller optagelse af voksne, uden at socialtilsynet orien-

teres herom, herunder hvis kommunen benytter et tilbud i længere tid, end reg-

lerne giver mulighed for.

Det samme gør sig gældende, hvis en kommune

–

uden at der er tale om en

akut situation

–

anvender et sådant ikke-godkendt tilbud.

Det kommunale tilsyn i Ankestyrelsen fører tilsyn med, at kommunerne over-

holder den lovgivning, der særligt gælder for offentlige myndigheder. Det frem-

går af kommunestyrelseslovens § 48, stk. 1 (lovbekendtgørelse nr. 69 af 23. ja-

nuar 2024).

Hvis socialtilsynet bliver bekendt med, at en kommune ikke overholder reglerne

i servicelovens § 4, stk. 4, eller § 12, stk. 3, i barnets lov, kan socialtilsynet

ori-

entere det kommunale tilsyn i Ankestyrelsen om problemstillingen.

Med venlig hilsen

Anita Hørby

Kontorchef

Center for Jura og Internationale Opgaver