Folketingets Socialudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
www.sm.dk
Sagsnr.
2024 - 7951
Doknr.
931251
Dato
26-11-24
Folketingets Socialudvalg har d. 29. oktober 2024 stillet følgende spørgsmål nr.
84 (alm. del) til social- og boligministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet
er stillet efter ønske fra Charlotte Broman Mølbæk (SF)
Spørgsmål nr. 84:
”Vil ministeren forholde sig til, og tage skridt til at mindske, den
markant højere
andel af overvægt blandt mennesker med handicap set i lyset af, at over
halvdelen af ansøgninger om aktivitetshjælpemidler afvises af kommunerne?”
Svar:
Det fremgår af rammeaftalen mellem regeringen (SVM) og Liberal Alliance, Det
Konservative Folkeparti samt Radikale Venstre om en langsigtet og bæredygtig
udvikling af handicapområdet af 2. maj 2024, at der igangsættes et arbejde
med at forenkle reglerne for visitation til hjælpemidler, så borgerne oplever
øget tilgængelighed, mindre ventetid og en mere smidig visitation til
hjælpemidler.
Jeg kan dog oplyse, at der ikke aktuelt er planer om at ændre på
personkredsen for støtte til hjælpemidler. Personkredsen omfatter fortsat
borgere med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne som følge af
medfødt eller senere opstået handicap, sygdom eller som følge af
ulykkesskader, der gør et hjælpemiddel nødvendig.
Med venlig hilsen
Sophie Hæstorp Andersen
Social- og boligminister
1