Socialudvalget 2024-25
SOU Alm.del
Offentligt
2944046_0001.png
Folketingets Socialudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.sm.dk
Sagsnr.
2024 - 7951
Doknr.
931251
Dato
26-11-24
Folketingets Socialudvalg har d. 29. oktober 2024 stillet følgende spørgsmål nr.
82 (alm. del) til social- og boligministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet
er stillet efter ønske fra Charlotte Broman Mølbæk (SF).
Spørgsmål nr. 82:
”Vil ministeren redegøre for, hvordan mennesker med handicap i Danmark er
sikret lige muligheder for deltagelse i fritidsaktiviteter
herunder idræts- og
bevægelsesaktiviteter?”
Svar:
Der er en række bestemmelser i serviceloven, som understøtter mulighederne
for deltagelse i fritidsaktiviteter.
Det fremgår blandt andet af servicelovens § 97, at kommunalbestyrelsen skal
tilbyde 15 timers ledsagelse om måneden til personer under
folkepensionsalderen, jf. § 1 a i lov om social pension, dog således at
aldersgrænsen ikke kan blive mindre end 67 år. Ledsagelsen tilbydes til
personer, der ikke kan færdes alene på grund af betydelig og varigt nedsat
fysisk eller psykisk funktionsevne.
Formålet med ledsagelse er at medvirke til integration i samfundet af borgere
med betydelig og varigt nedsat funktionsevne, ved at give borgerne mulighed
for at deltage i selvvalgte fritidsaktiviteter. Ledsageordningen skal ses som et
led i bestræbelserne på at øge mulighederne for selvstændighed, valgfrihed og
ansvar for egen tilværelse hos borgere med handicap.
Jeg kan yderligere oplyse, at kommunalbestyrelsen efter servicelovens § 100
skal yde dækning af nødvendige merudgifter ved den daglige livsførelse til
personer mellem det fyldte 18. år og folkepensionsalderen med varigt nedsat
fysisk eller psykisk funktionsevne og til personer med varigt nedsat fysisk eller
psykisk funktionsevne, der efter § 15 a i lov om social pension har opsat
udbetalingen af folkepensionen. Det er en betingelse, at merudgiften er en
konsekvens af den nedsatte funktionsevne og ikke kan dækkes efter anden
lovgivning eller andre bestemmelser i serviceloven.
Det fremgår endvidere af servicelovens § 100, stk. 2, at udmålingen af
tilskuddet sker på grundlag af de sandsynliggjorte merudgifter for den enkelte,
f. eks merudgifter til individuel befordring, håndsrækninger og fritidsaktiviteter.
Til besvarelse af spørgsmålet har jeg ligeledes indhentet bidrag fra
Kulturministeriet, som oplyser følgende:
1
SOU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 82: Spm. om, hvordan mennesker med handicap i Danmark er sikret lige muligheder for deltagelse i fritidsaktiviteter
2944046_0002.png
”Der henvises til svar på SOU alm. del –
spm. 81. I tillæg hertil oplyses det, at
kulturministeren som supplement til kommunernes indsatser, i henhold til
folkeoplysningslovens §
44, stk. 2, yder ”tilskud til handicappedes deltagelse i
folkeoplysende virksomhed” via en mindre pulje på finansloven.”
Med venlig hilsen
Sophie Hæstorp Andersen
Social- og boligminister
Bilag:
SOU alm. del
svar på spm. nr. 81.
2