Folketingets Socialudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
www.sm.dk
Sagsnr.
2024 - 7945
Doknr.
935558
Dato
22-11-2024
Folketingets Socialudvalget har d. 28. oktober 2024 stillet følgende spørgsmål
nr. 70 (alm. del) til social- og boligministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 70:
”Vil ministeren redegøre for, om Ankestyrelsen og tilsynet har en praksis eller
præcedens for, hvad der forstås med en ”kortere periode”? Der henvises til, at
tilsynet finder det i overensstemmelse med loven at lade borgere vente i en
kortere periode med henblik på at finde et egnet botilbud.”
Svar:
Til besvarelse af spørgsmålet vil jeg henvise til nedenstående udtalelse, som er
indhentet fra Ankestyrelsen:
”Ankestyrelsen kan oplyse, at Statsforvaltningen Midtjylland (nu det
kommunale og regionale tilsyn i Ankestyrelsen) i flere tilsynsudtalelser i 2010,
2011 og 2012 har udtalt sig om kommunernes forsyningsansvar
(forsyningspligt) efter servicelovens § 4.
Det fremgår blandt andet af Statsforvaltningen Midtjyllands udtalelse af 28. juni
2012 til Randers Kommune, at det efter omstændighederne vil være i
overensstemmelse med servicelovens forsyningspligt at lade personer, der er
bevilget et botilbud efter servicelovens § 108, vente i en kortere periode med
henblik på at finde et egnet botilbud.
Det fremgår også af udtalelsen, at det er et krav, at ventetiden er kort og for
den enkelte afpasset efter dennes situation og behov. Ventetiden må (alene)
tage sigte på at finde et egnet botilbud i forhold til den enkeltes behov i
eksisterende byggeri eller ved nybyggeri. Det er ikke lovligt, hvis kommunen
ikke kontinuerligt arbejder på at afvikle ventetiden, men f.eks. lader bevilgede
brugere vente med den begrundelse, at kommunalbestyrelsen ikke har givet de
bevillinger, der er nødvendige, for at kommunen kan opfylde sin lovbestemte
forsyningspligt.
Det er hverken i denne tilsynsudtalelse eller øvrige tilsynsudtalelser om
kommunernes forsyningspligt i serviceloven, fastlagt en praksis om, hvad der
mere generelt forstås med en ”kortere periode”.
I de sager, som ligger til grund for udtalelserne om forsyningspligten efter
servicelovens § 4, har tilsynet taget stilling til, om de pågældende kommuner
aktuelt overholdt deres forsyningspligt efter serviceloven. Som eksempel kan
nævnes, at Statsforvaltningen Midtjylland i en udtalelse til Aarhus Kommune
1