Socialudvalget 2024-25
SOU Alm.del
Offentligt
2931947_0001.png
Folketingets Socialudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.sm.dk
Sagsnr.
2024 - 7878
Doknr.
929627
Dato
06-11-2024
Folketingets Socialudvalg den 25. oktober 2024 stillet følgende spørgsmål nr.
61 (alm. del) til social- og boligministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet
er stillet efter ønske fra Karina Adsbøl (DD).
Spørgsmål nr. 61:
”Vil ministeren oversende tal på, hvor mange af ægteskaberne med mindre-
årige der er blevet annulleret og vil blive annulleret, jf. omtalen i artiklen »Kom-
muner var ikke klar over, at de havde anerkendt ægteskaber med mindreårige«
fra Politiken den 25. oktober 2024?”
Svar:
Jeg kan oplyse, at Social- og Boligministeriet har igangsat en tilsynsundersø-
gelse af samtlige sager, hvor kommuner og enkelte andre myndigheder fra 1.
februar 2017 og frem har anerkendt udenlandske ægteskaber med mindre-
årige.
Baggrunden for undersøgelsen er, at der er registreret anerkendelse af så-
danne vielser i 273 sager fordelt på 84 myndigheder, hvilket umiddelbart er et
højt tal i lyset af stramningerne i 2017. Undersøgelsen, der endnu ikke er af-
sluttet, ser på, om anerkendelserne er sket i overensstemmelse med reglerne.
Fra tilsynsundersøgelsen er jeg bekendt med, at nogle myndigheder på bag-
grund af ministeriets henvendelser har konstateret fejlregistreringer i CPR og
har taget initiativ til at rette op på fejlene. Det er myndigheden, der har foreta-
get fejlregistreringen, der vurderer, om en afgørelse om anerkendelse af et
udenlandsk ægteskab med en mindreårig skal tilbagekaldes, eller om en regi-
streringsfejl i CPR skal korrigeres eller fjernes. Social- og Boligministeriet har
således ikke mulighed for at oplyse nærmere herom.
Med venlig hilsen
Sophie Hæstorp Andersen
Social- og boligminister
1