SOU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 508: Spm. om oversendelse af ministerens talepapir fra åbent samråd den 27/3-25 om Danmarks efterlevelse af internationale konventioner på adoptionsområdet (samrådsspm. AT)

Socialudvalget 2024-25
SOU Alm.del
Offentligt

Social- og boligminister Sophie Hæstorp Andersens

talepapir

Anledning

Samråd AT om international

adoption

27. marts 2025 kl. 14.15

Folketingets Socialudvalg

Ca. 9 minutter

Dato / tid

Sted

Talens varighed

Samrådsspørgsmål AT er stillet efter ønske fra Victoria Velasquez (EL) og

Katrine Daugaard (LA).

Samrådsspørgsmål AT: ”Mener ministeren, at Danmark kan leve op til

internationale konventioner, hvis regeringen ikke ønsker en juridisk

undersøgelse af adoptionsområdet? Samrådsspørgsmålet stilles som

opfølgning på ministerens besvarelse af samrådsspørgsmål AI om Danmarks

Radios podcastserie ’Falske minder’ ift. danske myndigheders og

adoptionsbureauers kendskab, ansvar og rolle i internationale adoptionssager,

som blev afholdt i Socialudvalget den 20. februar 2025. Vurderer ministeren

desuden, at det er forvaltningsmæssigt forsvarligt, når Ankestyrelsen – ifølge

spørgernes kendskab – i flere tilfælde sender enslydende standardsvar med

henvisning til rapporten »Adoptionsformidlingen fra Sydkorea til Danmark i

1970’erne og 1980’erne«, Ankestyrelsen januar 2024, til de adopterede, der

har mistanke om, at der kan være uregelmæssigheder eller ulovlige forhold i

deres adoption? Spørgsmålet er med henvisning til SOU alm. del - spørgsmål

446. Ankestyrelsen beskriver selv på deres hjemmeside, at adopterede kan

rette henvendelse ift. at få indblik i deres egen adoptionssag og viden om,

hvorvidt den ser ud til at være behandlet i overensstemmelse med regler og

praksis på formidlingstidspunktet. ”

SOU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 508: Spm. om oversendelse af ministerens talepapir fra åbent samråd den 27/3-25 om Danmarks efterlevelse af internationale konventioner på adoptionsområdet (samrådsspm. AT)

Det talte ord gælder

[Indledning]

Tak for spørgsmålet.

Jeg vil gerne starte med at besvare den første

del, der omhandler Danmarks forpligtelser

efter internationale konventioner. Og derefter

gå videre til de øvrige spørgsmål.

Der er jo en række internationale

konventioner, som kan komme i spil i sager

om international adoption. I forhold til

spørgsmålet om statens undersøgelsespligt

ved mulige krænkelser af

menneskerettighederne, der vil jeg gerne tage

fat i Den Europæiske

Menneskerettighedskonvention og

konventionens artikel 13.

[EMRK artikel 13]

Den artikel omhandler adgangen til det, man

kalder ”effektive retsmidler” og fastslår, at er

man krænket efter konventionen, så skal man

have adgang til ”effektiv

oprejsning for en

national myndighed, uanset krænkelsen er

begået af personer, der handler på embeds

vegne”.

Og det lyder jo alt sammen godt. Men hvad

betyder det egentligt, når vi lægger juristeriet

lidt på hylden og dykker ned i borgernes

rettigheder og statens forpligtelser efter artikel

13. Og det vil jeg gerne svare på.

Og lad os starte med rettighederne.

Hvis en borger mener at have fået krænket

sine rettigheder, skal borgeren have adgang til

få prøvet sagen ved en uafhængig

klageinstans – allerhelst en domstol.

Konventionen stiller ikke krav om, at staten

indfører en bestemt type klageinstans, men

der stilles dog følgende fire krav:

•

For det første

skal klageinstansen være

uafhængig og upartisk i en sådan grad, at

de myndigheder, sagen drejer sig om,

ikke kan påvirke afgørelsen af sagen.

•

For det andet

skal klageinstansen have

kompetence til at behandle selve

spørgsmålet om, hvorfor der er sket en

krænkelse af borgerens rettigheder.

•

For det tredje

skal en afgørelse fra

klageinstansen kunne sætte en stopper

for en krænkelse og forhindre nye

krænkelser fra statens side.

•

Og for det fjerde

skal klageinstansen

kunne sikre borgeren passende opretning

for krænkelser, for eksempel i form af

økonomisk kompensation.

[Danmarks efterlevelse af EMRK artikel 13]

Med udgangspunkt i disse krav vil jeg nu

vende blikket mod Danmark og se på,

hvordan artikel 13 efterleves i sager om

international adoption.

Adgangen til at få prøvet sin sag ved

domstolene de udgør fundamentet i

beskyttelsen af borgernes rettigheder efter

artikel 13.

Og det opfylder vi i dansk ret ved, at der efter

grundloven er adgangen til domstolsprøvelse.

Bestemmelsen sikrer domstolene adgang til

kontrol med den offentlige forvaltning og

dermed til at tage stilling til, om der er sket et

lovbrud, herunder i sager om international

adoption.

[Statens undersøgelsespligt efter EMRK

artikel 13]

Spørgsmålet er så, om staten er forpligtet til at

undersøge sager om mulige krænkelser

allerede forud for domstolenes behandling af

en sag.

Konventionen indeholder ikke en sådan pligt.

Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol,

har dog via sin praksis i sager om tortur efter

konventionens artikel 3 fremhævet en pligt for

staten til at lave en grundig og effektiv

undersøgelse af tortursager.

Og samtidig har Europarådets øverste

politiske organ – ministerkomitéen – i

retningslinjer fra 2011 fremhævet statens

forpligtelse til at udføre effektive

undersøgelser i sager om alvorlige

menneskerettighedskrænkelser.

Som eksempler på alvorlige

menneskerettighedskrænkelser nævnes sager

om retten til livet, tortur, slaveri og

tvangsarbejde samt frihedsberøvelse.

I forhold til artikel 8 om retten til privat- og

familieliv pegede ministerkomiteen på, at man

skulle se på om arten og grovheden af den

påståede krænkelse efter Domstolens praksis

vil kræve en undersøgelse.

Det er ikke alle sager om krænkelser efter

artikel 8, der har en sådan karakter, at staten

skal gennemføre en undersøgelse.

Om det er tilfældet for internationale

adoptionssager, hvor der er mistanke om

ulovlige forhold, er endnu ikke afklaret i

praksis fra Domstolen.

Så derfor kan det ikke slås fast, at Danmark er

forpligtet til at iværksætte en undersøgelse af

internationale adoptionssager.

I sidste ende vil det være op til både de

danske domstole og den Europæiske

Menneskerettighedsdomstol at vurdere, om

Danmark lever op til de internationale

konventioner.

[Ankestyrelsens undersøgelser]

Det betyder dog ikke, at internationale

adoptionssager, hvor der er mistanke om

ulovlige forhold, ikke bliver eller skal

undersøges nærmere.

Ankestyrelsen har som tilsynsmyndighed

udarbejdet en række undersøgelser af

forholdene omkring adoptioner fra blandt

andet Indien, Etiopien, Chile, Colombia,

Bangladesh, Indonesien og Sri Lanka samt

Sydkorea.

Med en uvildig historisk afdækning af den

internationale adoptionsformidling til Danmark

i perioden fra 1964 til 2016 tages næste skridt

i undersøgelsen af adoptionsområdet.

Parallelt med dette arbejde forsætter

Ankestyrelsen med at yde bistand til

adopterede i sager, hvor der er mistanke om

uregelmæssigheder eller ulovlige forhold. Heri

ligger, at Ankestyrelsen på baggrund af en

anmodning fra den adopterede gennemgår de

tilgængelige dokumenter i den enkeltes sag.

Formålet med denne gennemgang er at give

den adopterede indblik i, om den enkeltes sag

ser ud til at være behandlet i

overensstemmelse med afgiverlandets regler

og praksis på adoptionstidspunktet.

Det er et vigtigt stykke arbejde, der bidrager til

at understøtte den adopteredes ret til indsigt i

egen sag og ret til at kende sin historie.

[Om standardsvar fra Ankestyrelsen er

forvaltningsmæssigt forsvarligt]

Og nu til spørgsmålet om standardsvar fra

Ankestyrelsen er forvaltningsmæssigt

forsvarligt. Netop denne del af Ankestyrelsens

undersøgelsesarbejde leder mig hen til den

anden del af spørgsmålet for dette samråd.

Den del, der går på, om jeg vurderer, ”at det

er forvaltningsmæssigt forsvarligt, når

Ankestyrelsen – ifølge spørgernes kendskab –

i flere tilfælde sender enslydende

standardsvar” til adopterede fra Sydkorea, der

har anmodet Ankestyrelsen om bistand i deres

sager.

Som svar på denne del vil jeg henvise til mit

svar af 25. marts 2025 på Socialudvalget alm.

del spm. 446, som spørgeren jo også henviser

til, og Ankestyrelsens bidrag.

Jeg henholder mig fortsat til Ankestyrelsens

oplysninger i bidraget, herunder om at

”vurderingerne af flere forskellige

adoptionssager fra Sydkorea vil være

foretaget med udgangspunkt i den samme

baggrundsviden om regler og procedurer.

Derfor vil svarene til de enkelte adopterede i

en vis udstrækning indeholde enslydende

beskrivelser af den juridiske, sociale og

kulturelle kontekst, som den konkrete adoption

blev gennemført i.”

Ud af de i alt ca. 23.000 adoptioner til

Danmark siden 1960’erne, herunder 8.782

adopterede fra Sydkorea, må det forventes, at

nogle sager vil være bedre oplyste end andre.

Det har jo alt andet lige betydning for den

beskrivelse af sagen, der kan gengives.

Samtidig må det forventes, at sager fra

samme afgiverland vil omfatte enslydende

oplysninger af generel karakter om for

eksempel de dagældende juridiske regler i

afgiverlandet på adoptionsområdet.

På trods af oplysningernes generelle karakter

vil jeg tillade mig at tro, at disse oplysninger

stadig vil betyde noget for mange adopterede,

da oplysningerne forhåbentligt bidrager til

forståelsen af den enkeltes konkrete sag.

[Afslutning]

Afslutningsvis vil jeg blot takke for muligheden

for at sætte fokus på denne del af arbejdet

med undersøgelser på adoptionsområdet.

Jeg er enig i, at de oplysninger som vi

løbende får frem er alvorlige og bekymrende.

Som jeg også sagde under det tidligere

samråd omkring Libanon, så er det noget,

som vi er optaget af. Og det er derfor vi også

ønsker at komme i gang med undersøgelsen

af samtlige lande, og jeg håber på, at vi kan

blive enige om det i den kommende tid.

Ligesom at vi også kan blive enige at udmønte

midlerne til en styrket indsats for PAS. Altså

den service og den mulighed, der er for at få

indgist i egen sag og indsigt i, hvad det er for

nogle papirer der måtte ligger deri.