Slotsholmsgade 10-12
DK-1216 København K
T +45 7226 9000
W sum.dk
Folketingets Socialudvalg
Dato: 09-04-2025
Enhed: Psykiatri og Misbrug
Sagsbeh: tch
Sagsnr.:2025 - 3125
Dok. nr.: 317693
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 483 (Alm. del), som Folketingets
Socialudvalg har stillet til indenrigs- og sundhedsministeren den 12.marts 2025.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Mette Thiesen (DF).
Spørgsmål nr. 483:
”Vil
ministeren oplyse, om man, for at kunne få gratis psykologhjælp i forbindelse
med vold i nære relationer, skal tage ophold på et krisecenter? Vil ministeren oplyse,
hvor lang tid dette ophold skal vare, og om man skal være indskrevet på krisecenteret
under alle samtalerne med psykologen? Vil ministeren
–
i bekræftende fald
–
informere om, hvorfor man ikke kan modtage gratis psykologhjælp i forbindelse med
vold i nære relationer, hvis man opholder sig et andet sted, hvor man ligeledes vil
kunne være tryg?”
Svar:
Personer, som har brug for psykologbehandling som følge af en traumatisk
livsbegivenhed, har mulighed for at blive henvist fra sin alment praktiserende læge til
behandling hos en psykolog under psykologordningen. Psykologordningen er
målgruppebaseret og omfatter i alt 11 henvisningsgrupper. Personer, der har været
ofre for røveri, vold eller voldtægt, indgår således som en af disse
henvisningsgrupper.
Efter henvisning fra alment praktiserende læge ydes der i dag et tilskud på 60 pct. af
psykologens honorar for denne henvisningsgruppe. Med finansloven for 2025 blev
det dog aftalt at afskaffe egenbetaling for psykologbehandling for ofre for røveri, vold
og voldtægt. Fra den 1. juli 2025 kan denne målgruppe, herunder personer som har
været udsat for vold i nære relationer, således modtage gratis psykologbehandling
efter lægehenvisning.
Fsva. oplysninger om ophold på krisecenter har mit ministerium indhentet bidrag fra
Social- og Boligministeriet, som oplyser følgende:
”Det
følger af servicelovens § 109, at kommunalbestyrelsen skal tilbyde midlertidigt
ophold på krisecentre til personer, som har været udsat for vold i nære relationer.
Personerne kan være ledsaget af børn, og de modtager under opholdet omsorg og
støtte under hensyntagen til de kønsmæssige aspekter ved vold i nære relationer.
Formålet med opholdet er at yde beskyttelse, støtte, omsorg og rådgivning, som kan
bidrage til, at personen og eventuelt ledsagende børn kan etablere en selvstændig
tilværelse uden vold i egen bolig.
Kommunalbestyrelsen skal tilbyde psykologbehandling til alle børn, som ledsager
forælderen under dennes ophold på et krisecenter, jf. servicelovens § 109, stk. 9.
Behandling skal have et omfang på mindst fire timer og op til ti timer afhængigt af
barnets behov. Behandlingen skal udføres af en autoriseret psykolog. Pligten til at