Socialudvalget 2024-25
SOU Alm.del
Offentligt
2933664_0001.png
Folketingets Socialudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.sm.dk
Sagsnr.
2024 - 7715
Doknr.
929519
Dato
08-11-2024
Folketingets Socialudvalg har d. 21. oktober 2024 stillet følgende spørgsmål nr.
47 (alm. del) til social- og boligministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet
er stillet efter ønske fra ikke-medlem af udvalget (MFR) Preben Bang Henrik-
sen (V).
Spørgsmål nr. 47:
”Idet spørger henviser til situationen i Præstbro i Nordjylland om de mange bo-
steder og deres indvirkning på landsbymiljøet, som bl.a. beskrevet i artiklerne
»Efter hærværk: - Der er for mange af de her beboere i byen« og »En gruppe
beboere fylder for meget: Borgmester vil have minister til at gribe ind«, bragt i
Nordjyske hhv. den 9. juni og den 24. juni 2024, vil ministeren forholde sig til
problemstillingen, og vil ministeren medtage forholdsregler i Socialtilsynet, så
det sikres, at tilsynet kan og skal tage geografiske forhold i betragtning ved pla-
cering af nye bosteder?”
Svar:
”De fem socialtilsyn godkender og fører tilsyn med tilbud nævnt i socialtilsyns-
lovens § 4, stk. 1, (lovbekendtgørelse nr. 908 af 3. juli 2024). Der fremgår føl-
gende af socialtilsynslovens § 4, stk. 1:
§ 4.
Socialtilsynet godkender og fører driftsorienteret tilsyn med følgende tilbud:
1) Almene plejefamilier, forstærkede plejefamilier og specialiserede plejefami-
lier efter § 43, stk. 1, nr. 1-3, i barnets lov.
2) Døgntilbud efter § 43, stk. 1, nr. 6 og 7, i barnets lov, og §§ 107-110 i lov om
social service samt stofmisbrugsbehandlingstilbud efter §§ 101 og 101 a i lov
om social service.
3) Tilbud i form af hjælp og støtte efter §§ 83-87, 97, 98 og 102 i lov om social
service, når
a) tilbuddet leveres til beboere i boligformer efter andre bestemmelser end
nævnt i nr. 2, dog ikke friplejeboliger,
b) hjælpen udgår fra servicearealer knyttet til boligerne og ydes af et fast ansat
personale,
c) tilbuddet til beboerne i væsentligt omfang omfatter støtte efter § 85 i lov om
social service og d) tilbuddets målgruppe er personer, der har ophold i boligen
på grund af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale pro-
blemer.
4) Alkoholbehandlingssteder efter sundhedslovens § 141.
[…]
Socialtilsynet træffer efter ansøgning og efter dialog med ansøger afgørelse
om godkendelse af tilbud, der er nævnt i socialtilsynslovens § 4, stk. 1, jf.
1
SOU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 47: MFU spm. om situationen i Præstbro i Nordjylland om de mange bosteder og deres indvirkning på landsbymiljøet
2933664_0002.png
socialtilsynslovens § 5. Godkendelsen har til formål at sikre, at tilbuddet er ge-
nerelt egnet til at modtage borgere i tilbuddets målgruppe.
Godkendelsen af tilbud som generelt egnet indebærer en vurdering af, om til-
buddet samlet opfylder betingelserne for godkendelse, jf. socialtilsynslovens §§
6 (vurdering af kvaliteten) og 11 a-18 (økonomisk tilsyn, tilbuddenes oplys-
ningspligt, indhentelse af straffeattester, krav til virksomhedsform, tilbuddenes
vedtægter, tilbuddenes bestyrelser, tilbud oprettet som fonde, tilbuddenes års-
budget og tilbuddenes regnskaber) og sundhedslovens § 141, stk. 6, 2. pkt. (til-
bud om alkoholbehandling).
Der er efter socialtilsynsloven ikke krav om, at socialtilsynet ved godkendelsen
af tilbud skal sikre en geografisk spredning, og det vil derfor efter den gæl-
dende lovgivning være usagligt, hvis socialtilsynet inddrager et sådant hensyn
ved en afgørelse om godkendelse af tilbud.
Det er min opfattelse, at et sådant krav ikke bør indføres i socialtilsynsloven,
som har til formål at sikre, at borgerne ydes en indsats i overensstemmelse
med de gældende regler.
Med venlig hilsen
Sophie Hæstorp Andersen
Social- og boligminister
2